Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#289753
Nyt på HBO Nordic i januar 2019

Billede


SUCCESS
Premiere 6. januar - Alle episoder bliver tilgængelige på premieredagen.
Den Oscar-vindende instruktør Danis Tanovic (No Man's Land) har skabt denne kroatiske serie, som er en fortælling om fire mennesker, der ikke kender hinanden, men bliver kædet sammen på grund af en voldsom hændelse. Serien, der er skrevet af Marjan Alčevski, består af 6 episoder og er indspillet i Zagreb.


TRUE DETECTIVE
Sæson 3 får premiere 14. januar - episode 1 og 2 bliver tilgængelige på premieredagen
Den nye og tredje sæson af den populære HBO-serie fortæller historien om en makaber forbrydelse i hjertet af "The Ozarks" i USA. Mysteriet udfolder sig over flere årtier og foregår i tre forskellige tidsperioder. Mahershala Ali spiller hovedrollen som Wayne Hays, en efterforsker fra den nordvestlige del af Arkansas. Blandt de øvrige medvirkende finder man Carmen Ejogo og Stephen Dorff. Serien er skabt af Nic Pizzolatto. Tredje sæson består af 8 episoder.


ROSWELL, NEW MEXICO
Premiere 16. januar
Roswell, New Mexico er en moderne version af kult-serien Roswell fra slut 90'erne - denne gang med et nyt immigrations-twist. Datteren til et par udokumenterede immigranter vender tilbage til fødebyen Roswell i New Mexico. Her finder hun ud af et par chokerende ting om sit teenage-crush, der nu er blevet politibetjent i byen. Det viser sig nemlig, at han er et rumvæsen, som hele livet har skjult sine overnaturlige evner og oprindelse. Serien består af 13 episoder.


CRASHING
Sæson 3 får premiere 21. januar
HBO-komedieserien er skabt af Pete Holmes, der også spiller hovedrollen, og den trækker på Holmes' egne oplevelser som komiker og professionel standupper i New York. I tredje sæson går det fremad for Pete, og han tager blandt andet på en comedy-tour rundt på en række amerikanske colleges – en tour, der giver ham en god spand succes, uden at træerne dog helt vokser ind i comedy-himlen. Pete Holmes, Judd Apatow, Judah Miller og Igor Srubshchik er seriens executive producers. Tredje sæson består af 8 episoder.


HIGH MAINTENANCE
Sæson 3 får premiere 21. januar
Fra det uventede og skæve til det forudsigelige og mondæne giver High Maintenance et indblik i de daglige rutiner for en broget flok af newyorkere, der på forskellig vis sætter kulør på tilværelsen. Ben Sinclair spiller rollen som "The Guy", en navnløs potdealer, hvis kundebase består af en række neurotiske excentrikere, der er mindst lige så forskelligartede som den by, de lever i. Det er Katja Blichfeld og Ben Sinclair, der har skabt serien. Tredje sæson består af 9 episoder.


SMILF
Sæson 2 får premiere 21. januar
Den Golden Globe-nominerede komedieserie SMILF er skabt af Frankie Shaw, der også spiller hovedrollen som Bridgette. Serien foregår i Boston og giver en rå, ærlig og komisk skildring af en kvinde i tyverne, hvis tilværelse som ung, enlig mor spænder ben for hendes jagt på en partner, sex og karriere. Blandt gæstestjernerne i denne sæson finder man Melanie Griffith og Ally Sheedy, og Rosie O’ Donnell vender tilbage i rollen som Tutu. I denne sæson har den Emmy-nominerede skuespiller Kerry Washington instrueret en af episoderne.


BLACK MONDAY
Premiere 21. januar
Tag med tilbage til den 19. oktober 1987, også kaldet "Black Monday" - dagen for historiens største crash på Wall Street. Ingen har kunnet finde ud af, hvad der udløste crashet ... ingen lige indtil nu! I denne nye Showtime-serie får vi historien om, hvordan en gruppe af outsidere tog kampen op med den klassiske Wall Street-elite og endte med at smadre verdens største finansielle system på underfundig vis. Den vanvittige komedie har Golden Globe-vinderen Don Cheadle i hovedrollen, og han flankeres af Grammy-vinderen Andrew Rannells (Girls) og Regina Hall (Girls). Det er Seth Rogen og Evan Goldberg, der er seriens executive producers, og de instruerer også pilotafsnittet. Serien er skabt af David Caspe (Happy Endings) og Jordan Cahan (My Best Friend’s Girl).


THE MAGICIANS
Sæson 4 får premiere 24. januar
Serien, der er baseret på Lev Grossmans bestseller-romaner, følger den unge, intelligente fyr Quentin Coldwater, som går på Brakebills University - en hemmelig institution med speciale i magi. Bedst som Quentin og hans medstuderende er godt i gang med deres uortodokse trylleri-uddannelse, går det op for dem, at den magiske eventyrverden, kaldet Fillory, de hørte historier om som børn, er langt mere virkelig, end de troede – og den udgør en alvorlig risiko for menneskeheden. Fjerde sæson består af 13 episoder.


AMANDA SEALES: I BE KNOWIN´
HBO Comedy Special med premiere 27. januar
Denne Comedy Special med Amanda Seales er komikerens første en-times forestilling. Hun har selv skrevet manuskript, og showet er optaget i Edison Ballroom i New York. Det er Jesse Collins Entertainment, der har produceret for HBO. Programmets executive producers er Amanda Seales selv og Jesse Collins, og det er Stan Lathan, der har instrueret.


Udvalgte nye film i januar:
BLODSBÅND
EN CHANCE TIL
EN DU ELSKER
KARTELLET
KRAFTIDIOTEN
NORDVEST
NYMPHOMANIAC
SPIES OG GLISTRUP
TO VERDENER
PIONER
EFTER BRYLLUPPET
DEN SKALDEDE FRISØR
#291503
Nyt på HBO Nordic i februar 2019

Billede


ARTHUR’S LAW (ARTHURS GESETZ)
Alle episoder bliver tilgængelige 1. februar
Arthur Ahnepol har været arbejdsløs, siden han mistede sin ene hånd i en arbejdsrelateret ulykke. Samtidig har han en krævende og dominerende hustru, så lyspunkterne i livet er få. Da Arthur forsøger at ændre på tilværelsen, sætter det en lavine igang af katastrofale dimensioner. Serien, der - trods den dystre tematik - er fyldt med sort humor, har Jan Josef Liefers, Martina Gedeck og Nora Tschirner på rollelisten og er skabt af Benjamin Gutsche.


BLUE EYES (BLÅ ÖGON)
Alle episoder bliver tilgængelige 1. februar
Svensk politisk dramaserie skabt af Alex Haridi, der følger to kvindelige politikere op til et valg i Sverige, hvor det højreorienterede parti, Trygghetspartiet, vinder frem. Kort tid inden valget bliver en kontroversiel politisk kandidat myrdet, og det får dramatiske konsekvenser for svensk politik - og for borgerne i det hele taget. På rollelisten finder man Adam Lundgren, Louise Peterhoff, Linus Wahlgren, Cecilia Frode, Erik Johansson, Anna Bjelkerud, Marie Richardson og Kjell Wilhelmsen.


DEN SOM DRÆBER
Alle episoder bliver tilgængelige 1. februar
Den som dræber følger en specialenhed hos Københavns Politi, der opklarer mord, begået af seriemordere. Laura Bach spiller vicekriminalkommissær Katrine Jensen, og Jacob Cedergreen er den intellektuelle og menneskesky retspsykiater Thomas Schaeffer. Lars Mikkelsen, Carsten Bjørnlund og Lærke Winther er også at finde på rollelisten, og serien er skrevet af Elsebeth Egholm og Stefan Jaworski.


2 DOPE QUEENS
Sæson 2 får premiere 9. februar
Den succesfulde podcast med Jessica Williams og Phoebe Robinson, der sidste år fik premiere som serie, er tilbage med anden sæson. Jessica Williams er kendt for blandt andet The Incredible Jessica James, People Places Things, The Daily Show og Girls. Phoebe Robinson har blandt andet medvirket i I Love Dick, Broad City og The Nightly Show with Larry Wilmore. Hun har desuden skrevet bestselleren You Can’t Touch My Hair (And Other Things I Still Have to Explain). Jessica Williams, Phoebe Robinson og Chenoa Estrada har produceret serien.


THE WALKING DEAD
Sæson 8 bliver tilgængelig 15. februar
I denne sæson fortsætter kampen mellem Rick Grimes (Andrew Lincoln) og The Saviors med den tyranniske leder, Negan (Jeffrey Dean Morgan) i front. Grimes' flok kæmper sammen med Maggie (Lauren Cohan) og Hiltop-gruppen, og de får følgeskab af The Kingdom, som ledes af King Ezekiel (Khary Payton). I fællesskab forsøger de én gang for alle at vælte Negan og give de små samfund friheden tilbage. På rollelisten finder man også Norman Reedus, Chandler Riggs, Danai Gurira og Melissa McBride.


LAST WEEK TONIGHT WITH JOHN OLIVER
Sæson 6 får premiere 19. februar
HBOs ugentlige talkshow med den populære britiske vært, John Oliver, ved roret er tilbage med en ny sæson. Det Emmy-vindende show behandler med satirisk lune og en solid dosis provokation den forgangne uges begivenheder. I 2018 vandt showet 4 Emmys, blandt andet for Outstanding Variety Talk Series.


UNITED SKATES
Dokumentar med premiere 19. februar
Da USAs sidste tilbageværende rulleskøjtebaner trues af lukning, går en række modstandsgrupper i fælles front for at protestere imod lukningen. Hvad mange ikke ved er, at det undergrundsagtige rulleskøjtesamfund, der har undgået at blive en del af mainstreamkulturen, har fostret nogle af verdens største musiktalenter. Musikdokumentaren vandt publikumsprisen i dokumentarkategorien ved Tribeca Film Festival i 2018. Den er instrueret og produceret af Dyana Winkler og Tina Brown.


ACQUITTED (FRIKJENT)
Sæson 1 og 2 bliver tilgængelige 22. februar
Efter at have haft stor succes i Asien vender forretningsmanden Aksel Borgen (Nicolai Cleve Broch) tilbage til sin hjemby i Norge, hvor han bliver bedt om at redde et lokalt firma fra at gå konkurs - og det til trods for, at han for 20 år siden blev dømt - men senere frikendt - for mordet på sin gymnasiekæreste. Serien er skabt af Anna Bache-Wiig og Siv Rajendram Eliassen, og foruden Cleve Broch medvirker også Lena Endre, Anne Marit Jacobsen og Ellen Dorrit Petersen. Cleve Broch kan senere i år opleves i HBO Nordics første originale norske serie, Beforeigners.


O.G
HBO-film med premiere 24. februar
O.G er filmet i Indiana Pendleton Correctional Facility - et af virkelighedens højsikrede fængsler. Filmen følger Louis (Jeffrey Wright, HBOs Westworld), der engang var leder af en af fængslets hårde bander, men som snart er på vej ud i friheden efter 24 år bag tremmer. Louis sætter den forestående frigivelse på spil, da han tager den nyankomne fange, Beecher (Theothus Carter), under sine vinger. Beecher bliver kurtiseret af en af fængslets værste grupper, og Louis gør sit for at beskytte ham - men det har en høj pris. Det er Madeleine Sackler, der har instrueret filmen, og Stephen Belber har stået for manuskriptet. Blandt filmens producere er Sharon Chang, Kareem “Biggs” Burke, Mark Steele, Nic Marshall, Madeleine Sackler og Boyd Holbrook.


THE PIER (EL EMBARCADERO)
Alle episoder bliver tilgængelige 28. februar
Stjernearkitekten Alexandras liv bliver vendt op og ned, da hun får et opkald fra politiet, der beder hende identificere et lig, som er fundet på molen lidt udenfor Valencia. Politiet fortæller, at liget er hendes mand, Oscar, og de mistænker, at der er tale om selvmord. Men Alexandra kan ikke begribe, hvorfor hendes mand skulle begå selvmord, når de blot et par timer inden opkaldet fra politiet var igang med at planlægge deres fremtid sammen. Dog finder hun hurtigt ud af, at hendes mand har levet et dobbeltliv og blandt andet har haft et forhold til en anden kvinde, Veronica. Med Antonio Garrido, Marta Milans og Eva Martín.



NYE FILM PÅ TOONIX
For børn og barnlige sjæle
Spirit: Hingsten fra Cimarron – Tilgængelig fra 1. februar
Peter Pedal – Tilgængelig fra 8. februar
Mr. Beans ferie – Tilgængelig fra 22. februar
#291540
Jeg synes den første sæson af Knightfall var okay fed, men sæsonen lagde vildt meget op til en efterfølger. Er der nogen som er klar over, om og i så fald hvornår der kommer en sæson 2?
#293704
Nyt på HBO Nordic i marts 2019

Billede


8 Days
Alle otte episoder bliver tilgængelige 1. marts.
En 60 kilometer bred meteor er på vej mod Jorden med en hastighed på 30.000 kilometer i timen. Man forudser, at den vil ramme midt i Europa, og den anslåede europæiske overlevelsesrate er lig med nul. USA mislykkedes i deres ihærdige forsøg på at slå meteoren ud af kurs, og nu er hele Europa i undtagelsestilstand. Der er otte dage tilbage at leve i, så pludselig er der ingen grænser og regler for, hvad folk tillader sig at gøre - de kører for hurtigt, dyrker ubeskyttet sex, tager alle de stoffer, de vil, og shopper, selvom der ikke er penge på kontoen. I sidste ende er der dog kun én ting, som har betydning: Hvad er det allervigtigste for dig i dine sidste dage og timer?


Better Things
Sæson 3 får premiere 1. marts
Den prisvindende og anmelderroste komedieserie er tilbage med en ny sæson, hvor Pamela Adlon både står bag manuskript, instruerer og spiller hovedrollen. Sam Fox (Pamela Adlon) er alenemor til tre døtre; Max (Mikey Madison), Frankie (Hannah Alligood) og Duke (Olivia Edward), og samtidig arbejder hun som skuespillerinde i L.A. - et job, der ikke ligefrem er en dans på roser. Hvis udfordringerne ved at være alenemor og skuespiller ikke var nok, tager hun sig også af sin mor Phil (Celia Imrie), der bor i huset overfor. Sam takler de flerste udfordringer i livet med en stor mængde rå kærlighed, oprigtighed og humor. I tredje medvirker blandt andre Sharon Stone og Matthew Broderick.


Channel Zero: Butcher’s Block
Alle seks episoder bliver tilgængelige 1. marts.
Dette er historien om den unge kvinde Alice, som er nytilflytter i en by med flere sager om folk, der er forsvundet sporløst. Alice finder ud af, at det måske kan have forbindelse til en myte om nogle mystiske trapper i ét af byens værste nabolag. Med hjælp fra sin søster begynder det at gå op for hende, at der er nogen – eller noget – der er på jagt efter byens indbyggere. Channel Zero er en amerikansk horror-antologiserie, som er baseret på internetfænomenent Creepypastas. På rollelisten finder man bl.a. Holland Roden, Olivia Luccardi og Rutger Hauer.


Communion
Polsk HBO-dokumentar med premiere 1. marts
Den 14-årige Ola lever et liv, der er omgivet af konstant ustabilitet, og uden en mor er hun allerede som teenager blevet nødt til at påtage sig rollen som den voksne kvinde i huset. Hun laver mad og gør rent for sin sløve far og hjælper sin energiske og autistiske bror Nikodem med forberedelserne til hans første altergang. Midt i alle bestræbelserne lider hun et stort afsavn til sin mor, hvis fravær aldrig er blevet forklaret. Da de nærmer sig dagen, hvor broderens altergang skal finde sted, åbner der sig en mulighed for, at hele familien kan mødes, og Ola får ansvaret for planlægningen. Communion var blandt de sidste 15 kandidater til at modtage en Oscar-nominering for bedste dokumentar i år.


A.P. Bio
Sæson 2 får premiere 8. marts
Da den vanærede filosofiprofessor fra Harvard, Jack Griffen (Glenn Howerton), misser chancen for sit drømmejob, føler han sig nødsaget til at vende tilbage til Toledo i Ohio for at arbejde som biologilærer på et gymnasium. Da han starter på Whitlock-gymnasiet, gør Jack det helt klart, at han ikke vil undervise i biologi, og det går op for ham, at han står over for et lokale fyldt med æreselever, han kan bruge til sin egen fordel. Rektor Durbin (Patton Oswalt) er ivrig efter at bevise sit værd som leder på skolen og anstrenger sig for at få kontrol over den ustyrlige Jack. A.P. Bio er skrevet og produceret af Mike O’Brien.


The Case against Adnan Syed
True Crime-dokumentarserie med premiere 11. marts
Sagen, der ligger til grund for dokumentarserien, har fået massiv global opmærksomhed via den populære Serial-podcast. Serien giver et yderligere indblik i Hae Min Lees liv og mordet på hende samt på dommen af Adnan Syed. Man følger parret, fra de fandt sammen i gymnasiet, over den oprindelige politiundersøgelse og retssag, frem til i dag, hvor Syed står over for en ny retssag efter at have siddet 18 år i fængsel. Med eksklusiv adgang til Adnan Syed, hans familie og hans advokater har seriens instruktør, Amy Berg, fulgt deres kamp for at opnå retfærdighed. Hvordan det ender, er endnu uvist - og muligvis bliver udfaldet præget af den undersøgelse, serien er med til at bedrive. Instrueret af Oscar-vinder Amy Berg.


No Offence
Alle seks episoder af sæson 3 bliver tilgængelige 13. marts
I No Offence følger vi det fiktive team af efterforskere ved politistationen på Friday Street i deres forsøg på at løse afskyvækkende kriminalitet. Teamet, som er ledet af Viv Deering (Joanna Scanlan), må straks skride til handling, da de pludselig skal holde styr på en gruppe højreorienterede aktivister, som protesterer foran en debat for mulige borgmesterkandidater i Manchester. Imens de forsøger at holde aktivisterne i skak, bliver kandidaten Caroline McCoy (Lisa McGrillis) genstand for massiv opmærksomhed under sin tale. Serien er skabt af Paul Abott.


The Good Fight
Sæson 3 får premiere 14. marts
I sidste sæson af serien blev alting vendt op og ned, og i den nye sæson prøver Diane Lockhart (Christine Baranski) at finde ud af, hvordan hun bedst kæmper imod en ustabil administration uden at blive vanvittig. Samtidig forsøger Adrian Boseman (Delroy Lindo) og Liz Reddic-Lawrence (Audra McDonald) at navigere i en verden, hvor fakta ikke længere eksisterer, og hvor den advokat, der fortæller den bedste historie, vinder over advokaten med de bedste beviser. Alt imens forsøger Lucca Quinn (Cush Jumbo) at balancere sit liv med en nyfødt baby med tilværelsen med en ny kæreste, og Maia Rindell (Rose Leslie) får en hård modstander i Roland Blum (Michael Sheen) - en advokat, der er dybt korrupt.


Billions
Sæson 4 får premiere 18. marts
I fjerde sæson af Billions danner de to tidligere fjender Bobby "Axe" Axelrod (Damien Lewis) og Chuck Rhoades (Paul Giamatti) fælles front mod deres rivaler. De støttes og rådgives af Chucks kone, Wendy Rhoades (Maggie Siff), og sammen synes trekløveret frygtindgydende. Blandt de fjender, team Axelrod/Rhoades ønsker at få ned med nakken, er Grigor Andolov (John Malkovich), Taylor Mason (Asia Kate Dillon), Brian Connerty (Toby Leonard Moore) og Waylon "Jock" Jeffcoat (Clancy Brown). Hvor ambitioner og forræderi har drevet flere af seriens hovedpersoner helt fra start, finder de nu ud af, hvor høj en pris, de er villige til at betale, for at nå deres mål.


Pretty Little Liars: The Perfectionists
Premiere 21. marts
Pretty Little Liars: The Perfectionists er baseret på den populære bogserie The Perfectionists, som er skrevet af Sara Shepard, der også skrev bestselleren Pretty Little Liars. På overfladen ser byen Beacon Heights ud til at være helt perfekt: Fra det højprofilerede universitet til de succesfulde indbyggere. Men intet er alligevel helt, som det ser ud til at være. Det, der følger med behovet for at være perfekt, leder til byens første mord. Bag enhver perfektionist er der en hemmelighed, en løgn og et alibi. På rollelisten finder man blandt andre Sasha Pieterse og Janel Parrish fra den originale Pretty Little Liars-serie. Skaberen bag serien er Marlene King.


The Act
Premiere 21. marts
Antologiserien The Act er baseret på virkelighedens true-crime-sager, og i denne sæson følger man sagen bag Buzzfeed-artiklen “Dee Dee Wanted Her Daughter To Be Sick, Gypsy Wanted Her Mom To Be Murdered.” Serien handler om alenemoderen Dee Dee Blanchard (Patricia Arquette), der overbeviste alle om, at datteren Gypsy (Joey King) led af adskillige sygdomme, selvom hun var et helt normalt og raskt barn. En dag fandt politiet Dee Dee myrdet, og på chokerende vis kom det frem, at det var Gypsy, der stod bag.
Sagen er også blevet behandlet i HBO-dokumentaren Mommy Dead and Dearest, der kan ses på HBO Nordic.


Knightfall
Sæson 2 får premiere 26. marts
Knightfall, som bl.a. har Tom Cullen på rollelisten, følger Tempelridderne - den mest magtfulde, velhavende og mystiske militærorden i Middelalderen, der var betroet med at beskytte kristendommens mest kostbare relikvier. Serien dykker ned i den hemmelige verden, der omgiver dette legendariske broderskab af krigsførende munke og fortæller, hvem disse riddere var, hvordan de boede og hvad de troede på. I denne sæson er Mark Hamill på rollelisten, hvor han spiller Taulus, en hærdet krigsvetaran fra Tempelridderordenen, der deltog i korstogene og overlevede 10 års fangenskab i Det Hellige Land. Taulus får til opgave at træne de nye indviede i Ordenen.


What We Do in the Shadows
Premiere 28. marts
Serien er baseret på Jemaine Clement og Taika Waititis kultfilm af samme navn og handler om fire vampyrer, der har "levet" sammen i flere hundrede år på Staten Island. Den selvudnævnte leder af vampyrgruppen er Nandor The Relentless (Kayvan Novak), og derudover består gruppen af den britiske og festglade vampyr, Laszlo (Matt Berry), den forførende provokator Nadja (Natasia Demetriou) og Guillermo (Harvey Guillén), der ikke selv er vampyr, men lever som Nandors tjener og beskytter i dagtimerne. Vi stifter også bekendtskab med Colin Robinson (Mark Proksch), en energi-vampyr, som lever af at suge energien og livsglæden ud af mennesker.


One Nation Under Stress
HBO-dokumentar med premiere 26. marts
I denne dokumentar har Dr. Sanjay Gupta sat sig for at finde ud af, hvorfor den forventede levealder i USA for første gang i mere end 100 år er nedadgående. Gupta undersøger sundhedssystemet nøje og finder ud af, at det blandt andet skyldes en epidemi af selvforskyldte dødsfald, forårsaget af blandt andet overforbrug af medicin og stoffer samt af kroniske leversygdomme. Det viser sig desuden, at disse dødsfald ofte er forbundet med forudgående stress-sygdomme. Dokumentaren er instrueret af Marc Levin.


Gomorrah
Sæson 4 får premiere 30. marts
Gomorrah er baseret på Roberto Savianos bestseller om Camorra - den hårdføre napolitanske forbryderorganisation. Serien bliver fortalt gennem øjnene på den 30-årige Ciro, som er højre hånd til Camorra-klanens leder, Pietro Savastano. Efter en chokerende afslutning på sæson 3 er Genny og Patrizia nu i gang med at etablere en ny magtbalance, mens Enzo og Valerio gør det klart, at de har overtaget lederskabet over banden i Napoli. Alle står ansigt til ansigt med nye trusler og ubarmhjertige fjender. Genny er nødsaget til at tage svære beslutninger for at beskytte sin familie og bestemmer sig for at lægge sit liv om. Da han forsøger at rehabilitere sig selv i samfundet, begynder han at distancere sig fra sine gamle bekendte, og hans vej til toppen tager ham blandt andet til London.


Inventor: Out for Blood in Silicon Valley
HBO-dokumentar med premiere 31. marts
I 2004 droppede Elizabeth Holmes ud af Stanford for at starte en virksomhed, der skulle revolutionere sundhedsplejen - Theranos. I 2014 blev Theranos værdisat til 9 milliarder dollars, hvilket gjorde Holmes – som blev kaldt ”den næste Steve Jobs” – til den yngste kvindelige milliardær i verden. Blot to år efter blev Theranos stævnet af SEC for at være et kæmpe svindelnummer, hvilket pludselig gjorde virksomheden værdiløs. Oscar-vinderen Alex Gibney er instruktør på denne medrivende dokumentar, som afslører, hvad der faktisk skete og udforsker psykologien bag bedrag.
Brugeravatar
Af Naiera
#293718
Spøjst at Netflix ikke hoppede på Perfektionisterne. Har de mon ikke haft imponerende tal for PLL?
Af Bohn
#293768
Torben Rasmussen skrev:Yeees! Billions sæson 4. Goddammit den skal ses!
Helt enig <B total fed serie. Ved man, om det er hele sæsonen der bliver tilgængeligt d.18/03-19?
Brugeravatar
Af Naiera
#293769
Det er det ikke. Fjerde sæson starter på amerikansk TV d. 17.
  • 1
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 12