Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#323314
Nyt på HBO Nordic i december 2020

Billede

Nyhederne for december (og bekræftede titler længere frem) kan også ses i Streaming-kalenderen.



3. december 2020

Baby God
I mere end 30 år har Dr. Quincy Fortier i al hemmelighed brugt sin egen sperm til at inseminere de infertilitetspatienter, der har søgt behandling hos ham. Nu er hans hemmelighed afsløret, og flere af de børn, han er biologisk far til, afsøger i denne dokumentar sandheden om ham og hans motiver.


4. december 2020

The Miramar Murders (sæson 1)
Denne dokumentarserie i seks episoder fortæller den usædvanlige historie om Pablo Ibar og Seth Penalver, der i august 1994 blev dømt for at have begået tre mord, et indbrudstyveri, et røveri og et forsøg på røveri. Sagen har varet i over 25 år og har medført en politisk kamp mellem to lande på grund af landenes forskellige syn på dødsstraf. Serien er skabt og instrueret af Olmo Figueredo.


7. december 2020

Euphoria Special
De to nye særafsnit fungerer som en bro mellem første og anden sæson af den Emmy-vindende HBO-serie med Zendaya i hovedrollen. Det første særafsnit, der har titlen "Trouble Don't Last Always", foregår kort tid efter, Rue blev efterladt af Jules på togstationen. Vi følger en nedtrykt Rue, der prøver at fejre jul oven på alle de traumatiske oplevelser, hun var ude for i første sæson.

Your Honor (sæson 1)
Den højt respekterede dommer Michael Desiatos søn bliver involveret i et hit-and-run. Desiato dækker over sønnen, og det leder til en dramatisk og højspændt sag, hvor løgne og bedrag står i kø, og hvor man ikke kan stole på nogen.


10. december 2020

Alabama Snake
Den 4. oktober 1991 blev der i byen Scottsboro, Alabama, rapporteret om en voldelig forbrydelse. Glenn Summerford, et stærkt religiøst medlem af pinsebevægelsen, blev anklaget for at have forsøgt at myrde sin kone med en klapperslange. Detaljerne i efterforskningen og retssagen, der fulgte, har hjemsøgt Scottsboro i årtier. I dokumentaren, Alabama Snake, følger man blandt andet lokalhistoriker og folklorist, Thomas Burton, der har brugt hele livet på at studere pinsebevægelsen og dennes okkulte forhold til slanger.

Let Them All Talk
Let Them All Talk fortæller historien om en berømt og anerkendt forfatter, Alice (Meryl Streep), som inviterer to veninder (Candice Bergen og Dianne Wiest) med på ferie på en luksusliner. Rejsen har til formål at pleje venskabet og klinke nogle gamle skår, og de tre veninder får følgeskab af Alices nevø (Lucas Hedges) og hendes nye agent (Gemma Chan).

The New Pope (sæson 1)
En fortsættelse af 2016-serien, The Young Pope, med Jude Law i hovedrollen som Lenny Belardo/Pave Pieus XIII. Første sæson endte med, at Lenny fik et hjerteanfald, og derfor er jagten nu sat ind på at finde en erstatning for ham.


16. december 2020

Raised by Wolves (sæson 1)
Raised by Wolves følger to menneskelignende androider, Mother og Father, som har fået til opgave at opdrage menneskebørn på en mystisk jomfruplanet. Da den voksende koloni af mennesker pludselig er i fare for at blive ødelagt på grund af religiøse forskelle, finder androiderne ud af, at det er en svær opgave at kontrollere menneskers tro.

17. december 2020

The Stand (sæson 1)
The Stand er baseret på den post-apokalyptiske horrorroman fra 1978 af Stephen King. Serien starter, efter en global og dødbringende virus har lagt planeten øde og efterladt verden i et sandt mareridt. Vi følger en lille gruppe overlevende anført af den 108-årige Mother Abagail, som kæmper for at sikre menneskehedens overlevelse.


21. december 2020

Sløborn (sæson 1)
Serien blander coming-of-age-drama med pandemisk thriller og følger beboerne på en lille ø i Nordsøen, hvor de unge mennesker kæmper med den første kærlighed og indviklede venskaber, og deres forældre med adskillelse, midtvejskriser og eksistentielle magtkampe.


27. december 2020

Normal People (sæson 1)
Normal People følger de to gymnasieelever, Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal), der går på samme skole i en lille by i Irland, men derudover ikke har meget tilfælles. Connell er en vellidt elev med udseendet med sig, og Marianne er en stolt enspænder, som udfordrer lærernes autoritet. En gnist tændes mellem de to teenagere

Outlier (sæson 1)
Serien følger Maja Angell (Hanne Mathisen Haga) - en anerkendt, ung akademiker bosat i London, der specialiserer sig i profilering af seriemordere. En dag hører hun om en ung kvinde, der er blevet myrdet i den by, hun selv er vokset op i i Nord-Norge. Maja beslutter sig for at tage hjem og deltage i efterforskningen
#329031
Fjerde afsnit bliver vist i dag på amerikansk TV. Du kan se mere om den slags på IMDb.
#340788
Som flere nok husker, så lagde vi tidligere månedlige lister over nyheder på HBO i denne tråd. Siden lanceringen af Streaming-kalenderen har vi samlet alle indholdsnyheder centralt deri.

Nogen har spurgt os, om det er muligt stadig at få en oversigt for en enkelt tjeneste uden resten af tjenesterne.

Det findes nu her: Nye film og serier på HBO Max i Danmark
#354720
Rick'n Morty sæson 6 og 7 kører sgu i den rigtige hastighed på HBO Max ;;)
#355308
Er det kun mig der har et mærkeligt problem med HBOMAX på min PC - listerne med feks. nyligt tilføjet og top-20 mangler den pil i højre side der gør at man kan scrolle videre og se flere?

Eller er det mig der har overset noget?
#355309
Det dur heller ikke her, på Mac i Firefox.
#356414
Er den nye True Detective ikke i 4K?
  • 1
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12