Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#213858
Nu er mit kendskab til Popcorn Time meget begrænset, men er der overhovedet danske film derinde?

Der trækkes tre eksempler på danske film frem: Blå Mænd, Alle for En & Julefrokosten. Jeg er naturligvis imod piratkopiering, men alilgevel må man jo undres over, at hverken Blå Mænd eller Julefrokosten tilsyneladende kan lejes på f.eks. iTunes og Blå Mænd heller ikke findes på Blockbuster. Det kan da være, at de findes på nogle andre små tjenester, men hvad forventer filmfolkene helt ærligt, når man ikke kan hverken købe eller leje deres film online?
#213868
- Vi skal selv kunne vælge hvilken forretningsmodel vi ønsker, og det skal ikke være styret af ulovlige handlinger. Vi vil ikke lave en forretningsmodel, der konkurrerer med gratis indhold, siger han.
De får millioner af danskernes skatte kroner hvert år. Alligevel trækker de lanceringen af dansk film streaming tjeneste i langdrag. De kronede film dage er forbi. Jeg kan ikke se hvorfor de skal tjene mere end kassedamen i netto.
#213878
Siden hvornår kan advokater for private firmaer uddele bøder?

De kan vel højst komme med et erstatningskrav på vegne af deres klient og så dernæst starte et civilt sagsmål.

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/ek ... g-download


Vi har set i Sverige, at den bødestørrelse fungerer, og at brugerne er villige til at betale det
Det lyder som om at Ronnie Fridthjof kun vil 'uddele bøder' fordi han kan og ikke fordi han lider økonomisk ved brugen af Popcorn Time.

En bøde bør vel fastsættes efter hvor alvorlig en forbrydelse der er begået og ikke om folk er villig til at betale den eller ej.
#213882
- Vi skal selv kunne vælge hvilken forretningsmodel vi ønsker, og det skal ikke være styret af ulovlige handlinger. Vi vil ikke lave en forretningsmodel, der konkurrerer med gratis indhold, siger han.
Mon ikke Ronnie har været i kontakt med Kim Pedersen, biografformanden? Det er samme retorik de bruger. Jeg har stadig ikke forstået logikken bag det. De mener jo, at de ikke vil konkurrere med ulovlig download og streaming af film. Implicit siger de vel også, at de ikke vil omfavne internettets muligheder før de kan lukke helt ned for piratkopiering?

Som jeg ser det, er det en misforståelse af årsag og virkning i dynamikken. Folk downloader jo netop fordi de ikke har nem adgang til indholdet. At blive ved med at holde på materialet. lave kunstige holdback-vinduer osv, betyder bare, at folk vil downloade endnu mere ulovligt.

Det eneste der vil ske på den lange bane, hvis de fortsætter, er at andre mere omstillingsparate instruktører overtager og omfavner de nye digitale muligheder. Det kommer ikke til at betyde, at branchen dør - bare at dinosaurene dør.
#213889
Er det nu lovligt at uddele dummebøder. Hvor er lovhjemmel, troede egentlig kun dertvar domstolene og politiet der kunne uddele bøder. Den lovgivende, udøvende og dømmende er det vist det hedder. Er filmselskaberne nu ligestillet med domstolene? :)
Af FrankieBoy80
#213905
Enig i at deres løn er for høj i den branche, men det er den også for fodboldspillere. Selv på landsholdet får de 100000kr pr. kamp, det er da for sygt. Godt at jeg ikke har nogen sportskanaler :-)