Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#208433
Hej drenge.

Jeg har købt et Sony W905 fjernsyn, som byder på en del applikationer.
En af disse applikationer er Netflix.
Problemet er dog, at når jeg vil se en film eller serie, går afspilningen i stå, inden underholdningen er ovre.

Netflixs årsag:
"Titel ikke tilgængelig til afspilning - fejl TVP-811 - prøv igen senere"

Det kunne tyde på, at internettet kunne være et problem.
Dog har jeg fiberbredbånd (50/50), og alle andre elektronier fungerer stadig og er på nettet uden problemer.

Ved I, hvad jeg skal gøre for at undgå det her?
For det er træls at se et serieafsnit på 30min. og opleve denne fejl 3 gange i løbet af den tid.

Jeg håber, I kan hjælpe :-)

Mvh
NicklasAM.
#208434
Hvordan er dit smart tv tilsluttet internettet? Hvis du streamer trådløst, kan det være en dårlig wifi forbindelse.
Hvis du bruger wifi, vil en kablet forbindelse til tv være et forsøg værd.
Jeg havde også på et tidspunkt problemer, selv ved kablet forbindelse. Her fandt jeg en løsning på problemet, ved at tildele mit tv en fast ip adresse. Denne indstilling foretages i routeren, fremgangsmåden til dette er sikkert forskellig i forhold til udbyders udstyr.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#208501
En mikroovn kan forstyrre trådløse signaler. Lav færre popcorn :)

Men som MigSelv skriver, så er det nok værd at se om det også sker med kablet løsning. De WiFi-routere som medfølger fra internetudbyderen er ofte virkelig dårlige efter min erfaring.

Alternativt så findes der relativt billige bokse, som har Netflix såvel som andre tjenester. F.eks. Apple TV eller Chromecast. Specielt Apple TV mener jeg giver en noget bedre "Smart TV"-oplevelse end den på dit Sony-tv.