Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#339548
nej - det kan man ikke (optage udsendelser) men som du kan se så ligger en del (de fleste) af dem der i minimum et par dage eller uger - ikke det samme som en mulighed for at optage men alligevel en god mulighed for at nå at se det man nu vil/er gået glip af
Vedhæftede filer
IMG_20220127_165359.jpg
IMG_20220127_165359.jpg (3.44 MiB) Vist 1876 gange
IMG_20220127_165442.jpg
IMG_20220127_165442.jpg (2.24 MiB) Vist 1876 gange
IMG_20220127_165515.jpg
IMG_20220127_165515.jpg (2.51 MiB) Vist 1876 gange
IMG_20220127_165719.jpg
IMG_20220127_165719.jpg (2.16 MiB) Vist 1876 gange
IMG_20220127_165812.jpg
IMG_20220127_165812.jpg (2.72 MiB) Vist 1876 gange
Senest rettet af allo 27. jan 2022, 18:57, rettet i alt 1 gang.
#339549
Jeg savner ikke at optage, på Yousee appen kan jeg se udsendelser 1 uge tilbage mener jeg (arkiv)

Med alle de udbud der er i dag, er optagelse vel noget der hører fortiden til 😂

Det er det samme som du kan se på mobil og tablet, Mener det kræver minimum mellem pakken at få adgang til app
#339550
@orm08:

Indrømmet, min situation er en smule speciel, men jeg optager sædvanligvis ishockey fra NHL om natten, som jeg så ser om dagen vel at mærke med mulighed for at spole frem og tilbage i indholdet. På HD-boksen er det ikke muligt at spole i indholdet, hvis man blot ser fra arkivet, men kun hvis man har optaget udsendelsen (kampen). Jeg går ud fra, at det samme gælder, hvis man tilgår arkivet fra app'en? Men det kan jeg jo selv afprøve. Hvorom alting er, så er det en væsentlig begrænsning i funktionalitet, som i sidste instans betyder, at jeg kan se mig nødsaget til at beholde boksen.

Dertil kommer kvaliteten. Jeg testede lige TV2 News fra HD-boksen overfor app'en, og her var det tydeligt, at nyhedsbjælken i bunden af skærmen kørte i ryk via app'en, mens den kørte gnidningsfrit via HD-boksen. Ellers var der ikke nogen umiddelbar forskel af spore i billedkvalitet.

Om det spiller en rolle, at jeg benytter Chromecast med Google TV, mens du benytter AppleTV, skal jeg ikke kunne sige. Men det kan da ikke udelukkes.
#339552
@edinger

Good point, TV apps er elendige at spole i, AppleTV er bedre, men tror boksen er boksen er bedst.

Det er meget lang tid siden jeg har haft en YouSee boks, men jeg har set både fodbold og håndbold uden at det hakkede på både AppleTV og iPad, men kan godt se at det kabel baserede signal er bedre end det fra AppleTV, om boksens performance er på højde med TV baseret på Kabel TV, ved jeg ikke

TV2 News burde ikke hakke på en mobil, med mindre der er utrolig dårlig wifi eller 4G forbindelse, eller det er en gammel skod mobil, om det er Android eller iOS burde ikke gøren en forskel

Men hvis jeg var dig, ville jeg sælge den gamle plasma skærm til det lokale museum, og då købe nyt 4K TV og et AppleTV, hvis du kan få det til at passe med økonomi 😀
#339555
@orm8:

Hehe!! Min overvejelse er som sagt at skifte til enten Sony X95J eller A80J med LG C1 og Panasonic JZ1000 som dark horses. Jeg vil blot sikre mig, at jeg på den ene side ikke mister noget af den funktionalitet, jeg har i dag med mit nuværende setup, og at jeg på den anden side ikke afskærer mig muligheden for at opleve streaming i 4K, hvilket trods alt er en væsentlig begrundelse for overhovedet at skifte til en mere moderne skærm.

Eksempelvis har jeg i dag min dongle (Chromecast med Google TV) plugget ind i receiveren, hvorfra billedet kører videre til skærmen. Men for at det skal kunne fungere fremadrettet, hvis jeg vel at mærke ønsker at udnytte 4K-delen på en ny skærm, skal indgangen på receiveren, så vidt jeg har forstået, understøtte 4K. Ellers vil billedet maksimalt være i 720p/1080i. Og så ryger lidt af idéen med at investere i en 4K-skærm.

Alternativt vil jeg skulle plugge donglen direkte ind i skærmen via en 4K-understøttet HDMI-port. Her kan jeg så til gengæld ikke helt gennemskue, hvordan jeg får lyden videre til min receiver. Det må jeg lige dyrke lidt...

Hvad angår HD-boksen fra YouSee, så kører jeg i dag billedet direkte ind i TV'et, mens jeg kører lyden udenom og ind i receiveren via et optisk kabel. Det betyder, at jeg selv kan bestemme, om jeg vil have lyd via TV'et, hvis jeg blot ser TV-avisen, eller via receiveren, hvis jeg ser en spændingsserie og godt vil have knald på lyden.

Jeg vil meget gerne fortsætte med selv at kunne bestemme, hvornår jeg vil have (TV)lyden ud af skærmen, og hvornår jeg vil have den ud af mit anlæg via receiveren.

Pyha, der er mange overvejelser, når man ikke blot har overgivet sig og skiftet til en soundbar :)
#339561
@edinger

😂 Hvem sagde det skulle være nemt.

Jeg kører lyd via HDMI: AppleTV --> TV --(ARC)--> Surround Receiver

Og kan rimeligt nemt skifte mellem TV og Receiver lyd på TV

Hvis jeg skifter fra TV til Receiver tænder Receiver automatisk, og bruger aldrig Receiver fjernbetjening, det klares fra TV eller AppleTV fjernbetjening.

Men for at være ærlig, er det meget sjældent at jeg bruger TV Lyd.

Jeg synes ikke man skal undervurdere den daglige betjening, og der er forskel mellem mærker. jeg skiftede fra Samsung til LG, og det var en klar downgrade ift. daglig betjening, men så er der så bare endnu flere parametre at vælge imellem 😂

God jagt

og når du har valgt og brugt et par uger med dit nye setup, så skriv lige om dit valg og erfaringer :)
#339563
@edinger: Husk flere tv jo idag har indbygget en Chromecast, det gælder som minimum Android\Google TV modellerne, og så behøver du jo slet ikke bekymre dig omkring at tilsutte din dongle. Og ja, som nævnt ovenfor så ryger lyden jo bare via ARC (Audio Return Channel) ned i receiveren.

Ang. det med at se 4K, så er det rigtig at du ikke via den indbyggede Viaplay app kan se 4K fodbold, men det er undtagelsen. De indbyggede apps fra alle de større streamingtjenester kan streame 4K uden problemer.
#339589
@orm08:

Tak, tak. Nu må vi se, hvad det bliver til. Jeg er stadig usikker på, hvilken teknologi, jeg skal gå med: LCD (FALD) eller OLED.

Jeg skal ud at se noget mere på Sonys X95J, så jeg danne mig et indtryk af, hvorvidt blooming mv. vitterlig er et problem ved real-life viewing, eller om det er blæst ud af proportioner.

LG C1 i 65" var nede under 10.000 kr. for få dage siden. Damn!

Jeg skal nok give en update, hvis det nogensinde lykkes mig at få truffet en købsbeslutning :D
#339590
@Beckham:

Jeg påtænker at fortsætte med at benytte min dongle, da jeg tænker, at den (bl.a.) har bedre/mere funktionalitet end et hvilket som helst smart-tv, herunder muligheden for at downloade third-party apps som eksempelvis ExpressVPN.

Ret mig, hvis jeg tager fejl.
#339592
Hvad angår 4K-understøttelse, så har jeg da muligvis befundet mig i lidt af en vildfarelse (?)

Det var bestemt mit indtryk, at HDMI 2.1 var en forudsætning for at opnå 4K. Hvad jeg dog kan læse mig frem til nu, er, at HDMI 2.0 er tilstrækkeligt til at levere 4K ved 60 frames per second.

I så fald er der jo ikke nogen grund til at have forbehold for at investere i Sonys 2021-skærme, der som bekendt kun har en enkelt HDMI 2.1-port (udover eARC-porten).

Jeg går ud fra, at de øvrige to HDMI-porte er af typen 2.0 og dermed er i stand til at transportere et 4K-signal fra eksempelvis en AppleTV-boks til skærmen?
#339605
Korrekt...4k\60 kan fint klares med HDMI 2.0. HDMI 2.1 er mest relevant i forhold til diverse gaming funktioner.

Din dongle giver nok lidt flere muligheder ja, men ikke noget voldsomt tænker jeg. Hvis den kører Google TV, så burde det vel være de samme apps som der er til rådighed på et TV med Google TV..