Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#300251
Nu har jeg slæbt tv'et fra stuen og ind til kontoret hvor routeren står. Og testet med et kort kabel med støbte ender. Der får jeg download på +90.

Jeg ved ikke nok om det, til at vide hvorfor kablet til stuen så virker, når der ikke er andet koblet på, eller med PC koblet på. Men det må vel så være fejlkilden.

Farverne står ikke som du beskriver Eivind, men jeg tænker, at jeg går ud og køber et nyt cat 6 label, med støbte ender. Og så må jeg evt bore hullerne op til loftet lidt større. Eller betale en elektriker eller computerdude for at gøre det ordentligt. Så har jeg også en at skælde ud på, hvis det ikke virker.
#300265
Kablet løste det for en stund. Jeg hev ned med godt 60 Mbps, hvilket fik tingene til at fungere fint.
Mens jeg så tv, faldt det så pludselig, så jeg igen lå meget lavere. Flere tests viser typisk mellem under 10 og, på gode tidspunkter, lidt over 20. Samtidig er upload faldet voldsomt, hvor den tidligere lå på oppe over 100, er den fx nu på 4.
Computer monterer på kablet giver fortsat op mod 90 i både down- og upload.

Er det helt urealistisk, at jeg over for Sony/sælger af tv gør gældende, at jeg mener, der er noget galt med netkortet i tv'et?
#300266
Sådan helt generelt ——- netværks forbindelser skal være stabile og du skal måle samme resultat.
Bemærk lige at du ikke kan sammenligne hvis
- der er andre brugere på systemet
- du fx har andre opgaver kørende på tv mens du laver testen (testen benytter pænt meget cpu)
- bruger du fibias speedtest server ?
- når den er lav kan du så med det samme og på samme kabel lave en ok test med computeren ?

Læser et tidligere indlæg og har svært ved at forstå,router på,router forklaringen.... har du et abonnement der gør at du kun må have 1 enhed koblet på nettet ?
Router på,router er normalt en dårlig løsning... igen skal pakkerne håndteres i cpu - kun proff routere håndterer pakker i hardware.
Hvis der skal 2 routere på bør fibias router sættes til at være dum router.

Hvis dit tv forbundet direkte til fibias router over et kort kabel virker fint - er det næppe dit tv - men dit netværk der fejler. Dit tv bør slf kunne håndtere lange kabler.
#300267
Eivind skrev:Læser et tidligere indlæg og har svært ved at forstå,router på,router forklaringen.... har du et abonnement der gør at du kun må have 1 enhed koblet på nettet ?
Fibias fiberboks (hvis det er den samme som min Icotera i6800) har indbygget router med 4 stk. Gigabit LAN-porte, men kun port 1 kan benyttes til netværksudstyr mens port 2-4 er reserveret til TV. Boksen har indbygget Wi-Fi.

Man vil typisk sætte en switch til port 1 for at kunne tilslutte mere end en enkelt kablet enhed.

Men man vil tilslutte en anden router til port 1 og deaktivere router/Wi-Fi-funktionerne i Fibiaboksen hvis man har behov for en bedre placering, bedre WiFi-dækning, flere tjenester og mere kontrol med disse, USB-tilslutninger, QoS, osv.

Om det så er i form af en alt-i-en "gamer" router eller en mere kompliceret konfiguration af UniFi-udstyr må være op til den enkelte.

Jeg nøjes selv med fiberboksen og en DGS-108 switch: https://www.proshop.dk/Switch/D-Link-DGS-108/2330940
#300269
Eivind. Helt som Globulus beskriver, er der kun åbnet for internet på en port. Havde jeg vidst det fra starten, havde jeg nok taget YouSee i stedet, sat routeren i stuen, og brugt kablet der går fra stue til computer, til at fordele i øvrigt. Men sådan kan man jo altid være bagklog. :(
Jeg fik Fibia til at sætte deres router til 'ikke-router' i går, da jeg havde sat en anden router til. Ellers har jeg forsøgt med switch.

Mit tvs speedtest er en eller anden app. Jeg har ikke kigget, om der er en browser, så jeg kan sætte det på speedtest.net
Jeg tester med computer så hurtigt efter, som jeg kan nå at flytte netkabel fra tv til computer, og testede så også tilbage i tv lige efter. Der er kæmpe forskel.
I forhold til det med at Netflix så kan finde ud af at streame, har jeg nu luret, at det er fordi de sænker kvaliteten, så det ikke står og buffer. Det var tydeligt at se, da jeg fik ca 10 Mbit til tv'et, fordi billedkvaliteten faldt tilsvarende. HBO, YouSees app mv, er så åbenbart ikke sat op til at kunne finde ud af den løsning.

I forhold til det med stabilt sammenligningsgrundlag, er der ikke andre der har streamet noget af betydning. Og det er helt tydeligt, at tv'et ikke får nok downloadhastighed.
Så medmindre min alarm står og henter vanvittige mængder af data uden jeg ved det, og så stopper med det lige når jeg tester med computer, er det ikke det.
I øvrigt viser en speedtest på min stationære (som er koblet på med eget kabel), taget sekunder før/efter tilsvarende på tv, at jeg får +100 både ned og op.

Så medmindre nogen her ved af erfaring, at netkort i Sonys tv bare er elendige og giver det resultat, kan jeg ikke rigtigt komme frem til, hvad det ellers kan være.
Jeg kan ikke rigtigt tro, at mit Genvex-anlæg eller gasfyr sender signaler ud der generer lige tv'et.
#300284
Fabriksindstilling og opdatering på ny blev testet meget tidligt i forløbet. Af både Fibias router og af tv'et.
Jeg hælder mere og mere til, at der må være problemer med tv'et. Jeg har igen testet med udskiftning fra anden router til switch og uden andet på. Det gav fint resultat. Satte resten på, og er alene hjemme, så med sikkerhed ved jeg, at det eneste der kørte på access point er min tlf, som hverken streamede, opdaterede eller tilsvarende. Det virkede ok i vel ca to timer, og så begyndte stream at falde ud. På trods af, at tv'et fortsat sagde, det hev ned med over 60 Mbps.
Og så blev det værre og værre.

Nu har jeg sat det til switchen og pillet alt andet fra, og selvom jeg har fin download, hakker både HBO og YouSees app. Test med computer på samme kabel og HBO, og det kører problemfrit.

Jeg kan ikke komme i tanke om, hvad der mere skulle kunne være fejlkilden. Udover tv'et.
#300336
Der er ifølge deres opdateringsfunktion ingen opdateringer til det. Jeg har tjekket adskillige gange. :)

Jeg har testet tv'et direkte på routeren nu også. Der er et mønster i, at hvis jeg kobler alt andet fra, får tv'et typisk op mod 80-90 Mbps i download. Og streamer fint. Efter lidt tid, som vel har været fra mellem ti minutter og et par timer, begynder streams at hakke i det. Hvis intet andet er koblet på, kan hastighedstest fortsat vise fx 60 Mbps ned. Og så bliver det ikke bedre derfra.
Dels er der det helt håbløse i, at et stream hakker ved 60 Mbps download, dels at sammenligning med computer på samme kabel lige efter ingen problemer giver - og test med tv lige efter igen giver fortsat problemer på det.

Jeg kan derfor ikke se andre muligheder, end at det må være tv'et. Jeg har talt med Sony, og sendt dem serienummer sidst på eftermiddagen, mhp at de vender tilbage med et tidspunkt, hvor en tekniker vil komme forbi og kigge på det.
Nu håber jeg så, tekniker umiddelbart kan finde fejlen i første forsøg...

Tak for alle forslag og vejledninger til ting jeg kunne prøve.