Debat af Smart TV, herunder platforme, apps og tjenester. Råd til køb og tips til brug
Brugeravatar
Af Schmidt85
#269086 Hej Flatpanels

Her kommer mit første indlæg, som sikkert er blevet svaret på 1000 gange. Jeg har søgt og søgt, men kan ikke finde et svar på dette specifikke spørgsmål.

Jeg har lige købt mig et LG C7, og ser til min store overraskelse at der ikke er en decideret DR TV app som f.eks "TV2 Play" eller lign. Dog kan jeg se at jeg kan "tilgå" DR TV via hbbTv når jeg er på DR's kanaler. Dette synes jeg var OK, men heller ikke mere :)

Dog ville jeg se om jeg kunne leve med det, da jeg så kunne bruge mit Apple TV(4), på et andet fjernsyn istedet for at "spilde" det på det nye LG hvor det kun skulle bruges til DR TV.

Og her kommer spørgsmålet. Der er ting jeg ikke kan se på DR TV over hbbTv. F.eks. "Homeland". Får en fejl om rettigheder, ligesom hvis man er i udlandet og prøver at streame udenlandsk indhold fra DR.

Kan man indstille sig ud af dette, eller er det bare sådan det er på hbbTv fordi den ikke tjekker om man er i DK, eller hvad er det der laver denne "fejl"? :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#269095 Hmm, vi har ikke før hørt om, at noget indhold skulle være utilgængeligt på HbbTV pga. rettigheder. Det er i hvert fald ikke noget, som DRs folk har nævnt overfor os, når vi har talt om de tekniske platforme.

Jeg tænker umiddelbart, at det er en fejl. Måske det er tiden værd at skrive en email til deres tekniske support?

Og ja, DR TV app savnes på mange platforme. Sony TV har en "app", men det er blot et link til HbbTV, så samme brugerflade og derfor uden DR-kanaler. Kun arkiv.
Af steen6400
#269106 Jeg omgik Homeland problemet sidste år på mit E6 ved at tage dr.dk på fjernsynets internet browser.
Brugeravatar
Af Schmidt85
#269110 Tak for mange brugbare svar. Jeg kigger lige lidt nærmere på det i aften, for at se om der er andre programmer der har samme "problem". Ellers kan jeg godt leve med at tage dem over browseren.

Hvis det går helt galt må Apple TV'en på fjernsynet igen, men synes det var rart at kunne bruge den til et andet TV, når nu alle apps jeg havde brug for er på LG'et :)
Af Turbo
#269115 Det gør sig også gældende for nogle Danske film, at de ikke kan ses på dr.dk live-TV pga. rettigheder. Prisen for at få lov at stream dem alle på dr.dk live-TV er simpelthen for dyr iflg. DR - jeg har skrevet med DR omkring dette.
Af Turbo
#269122 På HBB-TV kan du f.eks. ikke se Homeland VII (2:12), den kommer op og skriver at DR ikke har rettigheder til at vise den - den ligger under sidste chance og der er 7 timer tilbage. Der har du en begrænsning, hvilket du også skriver i dit første indlæg.
Men du kan se den på dr.dk/tv/ - du kan se den på DR TV appen på Apple TV. Man kan se den på DR TV appen på en Android tablet/telefon.

Hvorfor der er forskel ved jeg ikke, det har DR ikke ville fortælle mig. Måske du kan få det ud af dem?
Brugeravatar
Af bbplayer
#269130 Tror bare det er en manglende Geoblocking funktion som hbbtv i deres opsætning ikke understøtter så de får en fejl tilbage og begrænser afspilning.

Følger man denne link i sin browser, får man samme fejl når den serie afprøves.

https://dr.hbb.fokuson.tv/client-portal/device/

edit: Brug cursor tasterne på keyboard til at komme frem og tilbage og på søgefunktion.