Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#320410
Tak, for en supergod anmeldelse, som altid - især når Panasonic er blandt ens favorit producenter sammen med SONY.

Den yderst besnærende og superfristende pris af Kr. 23.000 for en Panasonic HZ2000 65" på tilbud i forrige weekend med 25% rabat hos Power, har unægteligtæret været svært at modstå.

Personligt, havde jeg købt dette, hvis HZ2000 virkelig havde rykket på OLED teknologien sammenlignet mit i øvrigt fremragende 2018 SONY AF8 65" OLED.

Alle jer andre med endnu ældre fladskærme gik virkelig glip af et fantastisk tilbud på denne skærm, som øjensynligt IKKE bliver billigere i år.
#320412
Gromit skrev: 13. okt 2020, 17:07.
Alle jer andre med endnu ældre fladskærme gik virkelig glip af et fantastisk tilbud på denne skærm, som øjensynligt IKKE bliver billigere i år.
Den var stort set udsolgt med det samme, så det var en ret begrænset mulighed. Jeg tænker også at hvis først prisen har været dernede kan man nok forhandle sig til noget lignende hos feks et Panasonic Center hvis ikke BF giver noget.

Jeg er stadig i tvivl om hz1000 + Sonos Arc vs hz2000. Ingen tvivl om at Sonos er bedre lyd, men pga den måde vores tv sidder er jeg bange for at det vil se rodet ud med soundbar. Jeg må se at komme ud og kigge på dem istedet for bare at læse tests :)
#320427
Beundringsværdigt at de efterhånden år efter år kan levere skærme som enten er referenceskærm eller kommer tæt på. De tager sig også godt betalt, men hvor entusiaster og kendere, ved man hvad man får og man syntes snart at det er svært at gøre gode skærme bedre, men for nogle lykkes det altså alligevel..
#320436
PeterD skrev: 13. okt 2020, 21:10 Beundringsværdigt at de efterhånden år efter år kan levere skærme som enten er referenceskærm eller kommer tæt på. De tager sig også godt betalt, men hvor entusiaster og kendere, ved man hvad man får og man syntes snart at det er svært at gøre gode skærme bedre, men for nogle lykkes det altså alligevel..
Ja, der er dejligt at Panasonic, på topmodeller, hellere vil konkurrere på ren, rå billedekvalitet end på pris! Som du skriver, de tager sig betalt, men man får det ypperste! Skønt (og fristende) :D
#320438
Det skæmmer dog lidt, at de - ligeledes gang på gang - totalt ignorerer kritik af deres stikpanel og holder fast i deres “smart”-platform. Det sidste kan fikses med en Apple TV, men dårligt placerede stik er forever.
#320439
Hanga skrev: 12. okt 2020, 13:29 Sony stadig en smule foran på bevægelser (f.eks. sport) og i opskallering?
Ja, vi oplever stadig Sonys motion-system som en tak bedre overordnet.

Opskalering, hmm jo måske, men det er også i den mindre afdeling. Dog værd at huske på, at hvis man f.eks. kører alt sit TV igennem Apple TV 4K eller lignende bokse/konsoller, så er output på disse sat fast til 4K, så der er ikke noget for TV'et at opskalere. Så det kommer også an på ens set-up, altså om det overhovedet spiller en rolle.
#320440
TimHelmbo skrev: 12. okt 2020, 13:09Så som landet ligger lige pt. lyder det som HZ2000 er toppen af poppen lige nu? ( dog uden HDMI 2.1 hvis det er vigtigt for en ) - sidder selv på et Samsung HU7505 ( gammelt tv efter hånden ) og det skal til at skiftes ud. Og tænker da det snart er black friday, måske hoppe på OLED 65 tommer vognen. Bare det at du siger den er mere modstandsdygtig overfor burn-in, gør allerede at jeg vil overse alle andre modeller.
Ja, det er toppen af poppen pt. Der er ikke kæmpe forskel ned til de andre skærme med det normale OLED-panel, men det modificerede panel giver trods alt nogle ekstra procenter - forhåbentlig kan det også skubbe lidt til konkurrencen og udviklingen af OLED-paneler.
#320458
Rasmus Larsen skrev: 14. okt 2020, 07:23

Jamen mange tak for at gøre det så nemt for mig!! - nu skal monsteret bare lidt ned i pris :)
#320465
Rasmus Larsen skrev: 14. okt 2020, 07:21 Dog værd at huske på, at hvis man f.eks. kører alt sit TV igennem Apple TV 4K eller lignende bokse/konsoller, så er output på disse sat fast til 4K, så der er ikke noget for TV'et at opskalere.
Gælder det også med "match content" slået til på ATV 4K? Og hvis det gør, hvor god er Apple TV så til at upscale sammenlignet med TV'et?
#320467
Jep, match content på Apple TV matcher kun på format (SDR/HDR) og billedfrekvens i indholdet. Ikke opløsningen. Så alt outputtes som 4K, hvis den er sat til det.

Jeg er måske ikke den rigtige at spørge ift. grader af opskalering. I mit hoved er det meget sort/hvidt. Opskalering er nødvendigt for at vise billeder i fuld skærm. Det er en ret standardiserede proces, bl.a. støttet af, at man som branche fordobler opløsning pixel-præcist (4K = 3x720p = 2x1080p osv.). Så snart man begynder at tilføje kunstig skarphed (om objekter, langs kanter), udglatte gradienter og lignende, så mener jeg ikke, at man længere kan tale om opskalering. Så er vi ovre i billedbehandling. Mange af de ting, som de fancy "AI" opskaleringer gør, er billedbehandling. Jeg synes, at det er vigtigt at adskille de to for at kunne have en meningsfyldt snak om tingene.
#320472
Tak for testen,
Spændende at Panasonic igen vil lave seriøse fjernsyn (havde selv flere udgaver af deres gamle plasma fjernsyn)
Designet er desværre stadig det tunge klumpede "design", så det kommer ikke ind her, dertil er WAF faktoren for lav ift. LG slanke linjer
#320481
Rasmus Larsen skrev: 14. okt 2020, 10:39 Det er en ret standardiserede proces, bl.a. støttet af, at man som branche fordobler opløsning pixel-præcist (4K = 3x720p = 2x1080p osv.).
Havde overset at det passede sammen med fordobling af 1080p :)
Rasmus Larsen skrev: 14. okt 2020, 10:39 Så snart man begynder at tilføje kunstig skarphed (om objekter, langs kanter), udglatte gradienter og lignende, så mener jeg ikke, at man længere kan tale om opskalering. Så er vi ovre i billedbehandling. Mange af de ting, som de fancy "AI" opskaleringer gør, er billedbehandling.
Jeg er stor tilhænger af ideen om at beskytte "creative intent", men jeg må indrømme at jeg ikke opfatter opløsning og bit-dybde som en del af creative intent, men derimod som ren teknisk begrænsning af selv samme. Derfor synes jeg også at det kan være okay med moderat billedbehandling i forbindelse med upscaling fra SDR til HDR og fra HD til 4K.

Så mit spørgsmål er nok i virkeligheden hvilken indstillingsmuligheder der for upscaling på hhv ATV og HZ2000.
#320496
Rasmus Larsen skrev: 14. okt 2020, 07:21
Hanga skrev: 12. okt 2020, 13:29 Sony stadig en smule foran på bevægelser (f.eks. sport) og i opskallering?
Ja, vi oplever stadig Sonys motion-system som en tak bedre overordnet.

Opskalering, hmm jo måske, men det er også i den mindre afdeling. Dog værd at huske på, at hvis man f.eks. kører alt sit TV igennem Apple TV 4K eller lignende bokse/konsoller, så er output på disse sat fast til 4K, så der er ikke noget for TV'et at opskalere. Så det kommer også an på ens set-up, altså om det overhovedet spiller en rolle.
Tak.

Jeg er en af dem der stadig har kabel TV for at se mest mulig sport i ordentlig kvalitet. Det er sluttet direkte til TV'et.

Det kunne tyde på at Sony var det rigtige valg hvis der skulle opgraderes nu, men som mange års glad Panasonic plasma ejer er der en vis mærke loyalitet.
#320508
ziphnor skrev: 14. okt 2020, 14:26Så mit spørgsmål er nok i virkeligheden hvilken indstillingsmuligheder der for upscaling på hhv ATV og HZ2000.
Apple TV har ikke indstillinger direkte relateret opskalering, og HZ2000 har kun nogle få. Der opskaleres altid for at sikre, at billedet vises i fuld skærm.

På HZ2000 er der 'Resolution Remaster', som tilfører lidt kunstig skarphed i billedet. 'Dynamic Range Remaster' er den funktion, der kan trække SDR-billeder lidt længere ud i den lysdynamik og farverum, som HDR omfatter. Hvis du ønsker SDR trukket ud i HDR, så synes jeg dog, at Apple TV gør det bedre og mere neutral (ved at sætte den i HDR og slå match dynamikområde fra).