Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#297031
Hvis du ønsker specifikke råd til eget køb, så er du velkommen til at oprette din egen tråd, så spørgsmål ikke drukner i mængden. De to tråde du har spurgt i omhandler egentlig andre emner (du spørger om 2018-modeller), så der vil være en del anden snak i dem.
#297051
Torben Rasmussen skrev:Nej, det har alle LCD’erne, så det er mere en forglemmelse. Q9FN er ikke bedre end Q90.
Undskyld navlepilleriet :-)

Men er Q90r så bedre end Q9FN i forhold til blooming, eller har de nogenlunde samme niveau?
#297053
Q90R har favoriserer, at mindske blooming i højere grad end Q9FN, hvilket så kommer med den konsekvens, at den måske kvæler lidt af detaljerne. Så der er mindre blooming på Q90R. Dette hjælpes devaldigt på vej af, at de nye wide-angle-halløj holder sortniveauet bedre fra skæve vinkler, hvilket traditionelt set er dér hvor du nemmest ser blooming.

Du vil stadig kunne se det når du sidder lige foran skærmen, hvis du ser film, som fylder hele billedet og der er undertekster ind over billedet. Ser du HDR via en indbygget app, så vil der være temmelig meget knald på lyset i underteksterne og dér vil du kunne se det. Vi tester med en Apple TV blandt andet, og her har man nedtonet lysstyrken på underteksterne, så det var mindre synligt.

Det samme gælder, hvis du ser HDR og har dynamisk lys sat på max og skruet godt op for lysstyrken - det vil tangere HDR-lysstyrker og dér vil du også kunne se det selvom du sidder lige foran skærmen.

Det var ikke noget jeg følte mig generet af på indhold, som ikke var undertekster og man så heller ikke lys-forureningen i de sorte bjælker, som man godt kunne på Q9FN.

Man bliver lidt mere opmærksom på, at lyset styres særskilt fordi Samsung har en smule forsinkelse i op- og nedtoning af lyset - især set i forhold til Sonys algoritme. Det er ikke som sådan relateret til blooming, men du opdager det bare nemmere fordi billedet skifter og SÅ toner lyset op/ned. Lidt ala retention. Vi har set det på adskillige demo-sessioner indtil videre, hvor både Sony og Samsung er ivrige efter at sammenligne med hinanden, men på "rigtigt" indhold er det bestemt også synligt. En god scene at se det i er i første afsnit af "After Life" på Netflix med Gervais, hvor han sidder på kontoret og taler med sin chef/svoger. Her skifter billedet konstant mellem chefen (med oplyste vinduer i baggrunden) og Ricky, som sidder med mørk baggrund. Jeg skød en video af algoritmen til Q9FN-anmeldelsen.
#297059
Torben Rasmussen skrev: Man bliver lidt mere opmærksom på, at lyset styres særskilt fordi Samsung har en smule forsinkelse i op- og nedtoning af lyset - især set i forhold til Sonys algoritme. Det er ikke som sådan relateret til blooming, men du opdager det bare nemmere fordi billedet skifter og SÅ toner lyset op/ned. Lidt ala retention. Vi har set det på adskillige demo-sessioner indtil videre, hvor både Sony og Samsung er ivrige efter at sammenligne med hinanden, men på "rigtigt" indhold er det bestemt også synligt. En god scene at se det i er i første afsnit af "After Life" på Netflix med Gervais, hvor han sidder på kontoret og taler med sin chef/svoger. Her skifter billedet konstant mellem chefen (med oplyste vinduer i baggrunden) og Ricky, som sidder med mørk baggrund. Jeg skød en video af algoritmen til Q9FN-anmeldelsen.
Men den del med forsinkede skift er også mindre udtalt på Q90r end på Q9FN?

og tak for udførligt svar :-)
#297064
Hej Torben

Det virker jo som om at Samsung har fået lavet noget fornuftigt men med en masse forskellige komponenter, der både komplimenterer men også i nogen grad må rette op for hinanden.

Var det et nemt TV at kalibrere, eller krævede det ekstra arbejde at få det hele til at spille sammen?
#297068
Jeg synes skiftet i lys var omtrendt det samme på Q90R ift. Q9FN.

Kalibrering går fint nok i SDR, hvis du sætter den dynamiske baggrundsbelysning på lav. I Høj er det umuligt. Samme gælder HDR.

Jeg er nødt til lige at spørge: Har du læst hele testen? Jeg synes flere af de ting du spørger om er forklaret deri?
#297078
Torben Rasmussen skrev:Jeg synes skiftet i lys var omtrendt det samme på Q90R ift. Q9FN.

Kalibrering går fint nok i SDR, hvis du sætter den dynamiske baggrundsbelysning på lav. I Høj er det umuligt. Samme gælder HDR.

Jeg er nødt til lige at spørge: Har du læst hele testen? Jeg synes flere af de ting du spørger om er forklaret deri?
Op til flere gange. Jeg har så bare ikke fået forstået det hele korrekt, eller fået det hæftet sammen med mine spørgsmål. Beklager.
#297093
Q90R har ikke fået eARC- eller Dolby Atmos-understøttelse, så kan man beklageligvis ikke få Atmos fra eksempelvis Netflix ud af TV’et og over i eksempelvis Samsungs egne Atmos-soundbars. Opdatering: Samsung oplyser, at selvom Netflix's Atmos ikke er officielt understøttet så kan det lade sig gøre ved at tilslutte en Samsung-soundbar. Det oplyses, at man med soundbarer fra andre fabrikanter manuelt skal ind og slå det til.
Hvordan skal denne del forstås? Jeg er ikke helt inde i hvordan de enkelte teknologier hænger sammen :)
#297097
Atmos eller DTS:X i tabsfri kvalitet kræver eARC for at fungere, men hvis man pakker Atmos ind i en Dolby Digital Plus container, så kan det sendes via ARC. Det har andre fabrikanter også formået, og det er det samme Samsung gør. Hvordan man så lige aktiverer det med andre soundbars må vi være svar skyldige. Vi kan ikke teste det.