Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#280717
Infuse har skrevet til mig, at Airplay 2 lydoutput nu skulle virke korrekt (version 5.8.5 af app’en) i deres videoplayer. Jeg har ikke mulighed for at tjekke da jeg er på ferie pt. Deres release-noter nævner det dog ikke specifikt: https://firecore.com/releases

De siger, at der skulle komme nogle yderligere forbedringer på Airplay-delen i kommende opdateringer af app’en, herunder mulighed for at vælge Airplay 2 højttalere under videoafspilning. Kommende features kan ses her: https://firecore.com/forum/topic/13575
#284178
Glimrende og grundig gennemgang af Homepods. Mange tak for det. Jeg har to spørgsmål.

1. Hvornår kommer Homepod til Danmark?

2. Kan man f.eks. købe en eller flere Homepods i USA, England eller Tyskland og bruge dem i Danmark, hvis man gerne vil tale engelsk til Siri? Er der nogen uhensigtsmæssigheder herved?

:) Claudius
#284197
1. Apple har endnu ikke sagt noget, men vi går ud fra, at det først sker, når Siri taler dansk på enheden. Siri taler heller ikke dansk på Apple TV endnu, så udviklingen her vil nok vær en god indikator.

2. Jep, det virker fint. Du skal blot være opmærksom på strømstikket. Vores to importerede modeller, som er brugt i testen, har hhv. UK og australsk strømstik. HomePod virker til både EU/USA volt, men stikket skal lige have en lille passiv omformer på.
#284254
Hej Rasmus. Tak for hurtigt svar.

1. Jeg har godt bemærket, at Siri ikke kan bruges på AppleTv, når man vælger Danmark som region. Ved du, om Siri bliver tilgængelig med valg af anden region på AppleTv - f.eks. UK?

2. Og hvis man nu køber sine HomePods i Tyskland, kan man så fortsat tale engelsk med Siri?

3. Hvordan opsætter man region m.m. på sine HomePods?

4. Hvis man kun vil tale engelsk med Siri, vil du så anbefale, at man venter med at købe HomePods, til de kommer til Danmark, eller er det ligeså godt at købe dem nu fra et af de andre lande?

:) Claudius
#284372
1. Der er desværre ingen tegn på det i seneste betaer - og Apple kommenterer ikke. Når der kommer nye betaer af tvOS, så er det som regel noget af det første jeg selv tjekker.

2. Ja, du kan vælge alle de understøttede Siri-sprog uanset hvor du køber HomePod. Hertil kan jeg tilføje, at du sagtens kan bruge din danske Apple Music-konto på HomePod, selvom den kun taler engelsk. På Apple TV låses iTunes og Apple Music jo til den region, som man har valgt, men det er anderledes på HomePod.

3. Det gøres i forbindelse med opsætningen. Efterfølgende kan man ændre det i Hjem app'en på iPhone/iPad, hvor indstillingerne for HomePod fremgår (langt tryk på HomePod ikonet, hvorefter man vælger indstillinger)

4. Ingen grund til at vente. Funktionaliteten vil være præcis den samme. HomePod bliver sikkert også dyrere i Danmark end i andre regioner.
Af Rødtop
#288356
Skøn anmeldelse af et produkt, som jeg har kigget lidt på!
Desværre skulle de/den netop bruges til nem forbedret hverdagsTVlyd - da det ikke er altid man gider starte det store surround anlæg op.
Jeg håber du vil skrive igen, når integrationen af samspillet med ATV bliver forbedret, men tak for det fine arbejde med at beskrive dine observationer og tanker
#288450
Det er ikke meget tid jeg har brugt på hjemmefronten i den seneste måned, men det virker som om, at en af de seneste opdateringer til tvOS har hævet lydstyrken, når HomePod er tilsluttet. Jeg har bemærket det på både Netflix og YouTube. Det er planen, at jeg vil gå lidt mere slavisk igennem listen af apps snarest.
#291302
Jeg efterlyser i testen muligheden for at bede HomePod om at afspille f.eks. en tv-serie fra Netflix på Apple TV. I forbindelse med annonceringen af Airplay 2 og HomeKit i Samsung, LG, Sony og Vizio TV, bekræfter parterne at dette bliver muligt (via både iOS-enheder og HomePod). Det må vi næsten gå ud fra også gælder Apple TV.
Af superkdx
#293035
Du skriver følgende i din test af Homepod:
"(bemærkning; Airplay 2 virker over WiFi, men med samme fremgangsmåder kan man sende lyden trådløst til Airpods. De bygger på bluetooth.)"

Spørgsmål:
Så er det muligt, at købe et par AirPods, og derved få AppleTV-lyd(f.eks Netflix) til sine AirPods? Er det testet?
Kunne nemlig være rart, når den bedre halvdel lige skal se et afsnit mere, og anden part skal sove :-)
#293059
Ja, det er muligt. Når du sætter dem i ørene, så kommer de automatisk frem i lydmenuerne. Du kan have en enkelt eller begge AirPods i ørene. Jeg har benyttet det flere gange for netop ikke at larme i stuen.

Du kan også parre andre Blueooth-hovedtelefoner med Apple TV, men det skal gøres fra bluetooth-menuen på Apple TV og så skal hovedtelefonerne vist parres på ny hver gang de har været i brug sammen med f.eks. en smartphone.
Af MadsSP
#293593
HomePods kan nu vælges som fast lyd inde i indstillingerne på Apple TV - i hvert fald 4k udgaven. Det resultere dog i, at Siri får en tendens til at tænde Apple TV’et og dermed og TV’et når man beder om noget... specielt træls hvis man er gået i seng, da man så skal op og slukke for fjernsynet :-/
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 8