Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#272768
Anmeldelsen af Panasonic FZ800 er online. FZ800 og FZ950 er 2018 OLED-modeller fra Panasonic. De er teknisk identiske på billedfronten, men adskiller sig på lyddelen.
Find testen her: https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1528952162

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
#272771
Hej Flatpanels.
Endnu en fin og fyldestgørende anmeldelse, som dog efter min mening mangler én omtale i forbindelse med testen. Som eneste TV-fabrikant praktiserer Panasonic nemlig begrebet "DVB-via-IP serverindstillinger" (Streaming af fjernsynets tunersignal over DVB-via-IP på privat netværk), hvilket er at foretrække, såfremt man ikke vil have hele sit hjem "overplastret" med antennekabler. Det virker upåklageligt, skulle jeg hilse og sige. Mht. forældet styresystem, ja så er det jo, som i selv gør opmærksom på, en smagssag. Når man har været med siden Panasonic´s Plasma-paneler, ja så har man jo vænnet sig til systemet, og synes godt om det (egen betragtning) :)
Mvh. Leakim
#272772
Jeg må også sige at jeg til enhver tid foretrækker Pana's game menuer som jeg endnu ikke har set nogen andre producenter kunne slå på hurtighed. Her tænker jeg på kanalskift osv.

Måske man kan få noget som er grafisk mere lækkert hos Sony og de andre, men hvis det er på bekostning af brugervenlighed og funktioner, så siger jeg nej tak.

Men man skulle selvfølgelig tro det var muligt at tweake det en smule, måske bare skifte farverne ud med nogen som ikke er så i øjefaldende.

Fik du testet om man kunne køre billede i billede med DVB-C på den ene side og HDMI på den anden side, men vælge at lyden skal komme fra DVB-C kilden?
#272784
Jeg skal prøve at huske at se på det i aften. Jeg smider også lige et billede af "firkanten" fra skærm nr2 ind senere når jeg har fået billedet over på en PC.

Mht grafikken af interfacet, så er det i høj grad en smags sag, men anmeldelsen er jo også min vurdering pakket ind i en masse målinger. Jeg synes det er dovent ikke at have opdateret andet end den sorte topbjælke og minipreview i EPG i mere end 8 år. Det er længere tid end dét, men vi havde ikke billeder liggende fra de andre anmeldelser som kunne bruges. Min svigermors PX80 ser ud på samme måde og det er endnu ældre.

Menuerne er ikke hurtigere længere. Jo hvis du sammenligner med Sony, men Samsungs menuer reagerer hurtigere.
#272800
Hej.

Det her er måske et mærkeligt indlæg, men jeg har spekuleret MEGET over følgende.

Jeg har nu læst testen af Panasonics OLED TV. Og jeg har læst de andre tests af OLED-TV 2018. I min verden har det nu vist sig, at man i år - 2018 - kan få et relativt godt OLED TV, hvor startpriserne ligger på ca. 18.000 - 23.000 kr. Det er jo fantastisk.

Hvor mon start-priserne på 55 OLED-TV ender i fremtiden ? Det vil jo være fantastisk, hvis man engang i fremtiden kan få et godt eller relativt godt OLED TV med 4K, HDR og HFR, hvor startpriserne er 15.000 kr i 2018-priser. ER det realistisk at komme ned på 15.000 kr i 2018-priser eller derunder ? HVis man kommer helt derned i start-priser kan man vel forvente, at når disse TV har været på markedet i 6-9 måneder, ja så er priserne blevet meget spiselige.

Jeg ved godt, det er et mærkeligt indlæg, men jeg har ofte tænkt på dette.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ejer af et 40 tommer Full HD TV
#272810
Jeg har herunder klippet et billede af 2% (2 IRE) nær-sort ind for hhv. første og andet eksemplar af FZ800. Vær OBS på, at man på billedet af 2. eksemplar kan se en spejling af omgivelserne fordi jeg ikke har fået lukket lyset i omgivelserne helt ude. Så man kan se nogle aftegninger fordi eksponeringen er så ekstrem lang. På billede nr. 1 var der lukket korrekt af for omgivelserne.

Den lyse firkant midt i billedet er dog stadig ret synlig. Det kan ses med det blotte øje på >3 IRE mønstre. Rtings.com har oplevet noget lignende under deres burn-in tests, hvor en 25% firkant var synlig, som følge af en forkert fabriks-nulstilling af panelet og dette kunne fikses med en firmware-opdatering. De fik at vide, at det var batch-relateret, hvilket også sagtens kunne være tilfældet her. Vi afventer Panasonics svar.
Vedhæftede filer
Pana_FZ800_2perc_black.jpg
Pana_FZ800_2perc_black.jpg (246.83 KiB) Vist 7849 gange
#272814
Jeg kan godt skifte mellem lyd i PBP hvis den ene side er DVB-C og den anden er HDMI. Man skal dog gennem Options først og vælge hvilket billede det skal være være lydkilde. Det kunne godt have fulgt den side man styrer.
#272824
Husk at den har fået straf for ikke at blive opdateret.

Er spørgsmål til jer andre Panasonic ejere: jeg kan ikke få FZ800 til at lave 5.1 passthrough via SPDIF. Jeg husker det ikke som et issue fra tidligere - har man aldrig kunne det?
#272867
Efter at have oplevet platformen på Smart tv i en række år, hvor de alligevel ophøre med at blive understøttet, eller ikke har en del Apps, så har jeg valgt helt at se bort fra den del, og erkendt at en boks er en nødvendig løsning i dag, så jeg bruger Apple 4K TV til mit tv og det er fra dag 1.

Denne løsning kunne man også bruge til dette tv, ved godt det ikke ændre på visse parameter bla. en dårlig fjernbetjening.

Og skift da alle USB porte til 3.0, jeg bruger en USB harddisk (3.0) (65EZ950) til den ene port der er i 3.0, så nyt udstyr der er 3.0 kan ikke bruges optimalt da de skal i en 2.0 port, det samme på denne model. Opgradere nu disse porte.

Opgradere nu også alle HDMI porte, det gør det lettere for forbruger at tilslutte sit udstyr, at man ikke skal lede efter hvilke porte man kan bruge.

At stikkene vender bagud gør ikke mig så meget, jeg købte en ny Surround Receiver så jeg har kun 1 HDMI op til tv'et og det vender ud til siden.
#272871
Dit brugsmønster passer nok ikke 100% med den almene bruger i så fald. Der er ret mange, som ser eksterne bokse, som noget djævelskab nu hvor de endelig har opgraderet til smart-TV. Disse personer vil så nok ikke begræde manglen på USB3 eller HDMI-portenes placering.

Selv er jeg også stor tilhænger af, at bruge ATV som primære kilde og det er også den måde jeg styrer mit eget TV på. På Pana så kan jeg dog se, at selvom du tænder TV'et vha. HDMI-CEC på én port, så starter TV'et op på den port den sidst var aktiv på, hvilket vil tænde eks. en PS4, hvis dette var porten du slukkede TV'et på. Jeg har ikke lagt mærke til samme problem på de andre TV jeg har testet - ungerne klagede lidt over, at PS4'eren tændte og så manuelt skulle slukkes igen når de ville se noget på Netflix.
#273149
Torben Rasmussen skrev:Jeg kan godt skifte mellem lyd i PBP hvis den ene side er DVB-C og den anden er HDMI. Man skal dog gennem Options først og vælge hvilket billede det skal være bære lydkilde. Det kunne godt have fulgt for hvilken side man styrer.
Og der lærte man så noget nyt i dag. Det gamle VT60 kan minsandten også. Tak fordi du gad tjekke det, og super det så alligevel er muligt på de gamle modeller også. Havde ikke tænkt at de havde gemt det et andet sted, nemlig i option menuen.
#273245
Jeg målte lidt på det andet eksemplar af FZ800 vi modtog for at se hvordan farveprofilerne passede overens fra TV til TV, og resultatet var egentlig lidt trist. Jeg visertre profiler herunder, men trenden er den samme for alle - der er ret markant forskel på denne måling og målingen på første model og indstillingerne fra første måling vil slet ikke kunne genbruges på andet TV - hvilket bekræfter det forbehold vi normalvist tager når vi deler indstillingerne i vores test.

Første måling er de "fuldt optrukne" streger og bars, hvor anden måling er de svagere konturer.

Retfærdigvis skal det siges, at jeg har været nødt til at måle på et eksemplar, som kun har haft 10 timer på bagen med nr. 2, hvor nr. 1 har været kørt til i flere dage og har haft mindst 30 timer på kontoen.
Vedhæftede filer
True Cinema
True Cinema
Pana_FZ800_truecinema_remeasure.jpg (116.97 KiB) Vist 4205 gange
THX Cinema
THX Cinema
Pana_FZ800_thxcinema_remeasure.jpg (118.52 KiB) Vist 4205 gange
Professional 2
Professional 2
Pana_FZ800_prof2_remeasure.jpg (115.4 KiB) Vist 4205 gange
#273745
Panasonic har efter intern undersøgelse af det problem med firkanten på mørkegrå baggrunde, som vi påpeger i testen, fremsendt følgende svar:

- "For us it’s important that you receive a sample of our new products as soon as possible and to be able to do that the samples that we send out for testing are not from mass production, to be sure that the samples are working properly we are following an internal process to check these samples before sending them out to test. One part of our process is that we measure the panel and picture parameters by a 25% window pattern, we have now found out after a deep investigation that this measurement has caused the pattern of a square in the panel you have tested. This is not effecting any of our products in the mass production and we have now change our internal process from now on."