Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

By JSN
#271674
Med henvisning til Torbens indlæg ovenfor kan jeg oplyse, at Jeg er en af de 95 % almindelige TV-seere, som jævnligt besøger denne hjemmeside. Jeg har ikke den store tekniske indsigt i TV. Derfor er jeg glad for de forståelige anmeldelser af TV, som Torben laver, og som også kan læses og forstås af den almindelige TV bruger. Hvis de bliver alt for tekniske og nørdede som eksempelvis de test som Vincent fra HDTVTest udfører, så vil jeg fravælge denne hjemmeside. Anmeldelser af TV kan blive så detaljeret og uforståelig, at det ender med, at et ellers godt TV fravælges ved køb.
#271675
Torben Rasmussen skrev:Mht. BFI, så er det noget vi slår fra hvis mulig, så det er muligt, at der er issues med kadence, hvis det aktiveres, men da vi tester med de indstillinger vi anbefaler - og ikke alverdens kombinationer af mulige indstillinger - så har vi ikke evalueret på dette.

PQ-kurven har vi afbildet og kommenteret på. Det samme gælder issues med baggrundsbelysningen.

Man kan gøre sine reviews så nørdede som man ønsker og koble 95% af læserne af. Læsere af vores anmeldelser er en skønsom blanding af forbrugere, men hovedparten interesserer sig basalt set ikke voldsomt meget for de helt tekniske detaljer eller målingerne. Vi forsøger at ramme en gylden middelvej mellem tekniske forklaringer og indhold, som kan læses af de fleste.
Tak for svaret.

Jeg mener heller ikke, at I skal kopiere Vincent.

Dog mener jeg, at et væsentligt bedømmelseskriterie i enhver anmeldelse bør være, om tv'et er i stand til at vise et billede, der lever op til industriens standarder (referenceniveauer). Det kan man sagtens skrive på en måde, der ikke hægter hr. og fru hakkebøf af.

Jeg synes Vincent har en pointe i, at Samsungs valg af PQ for HDR ikke er vejen frem, hvis den kopieres af andre udbydere i industrien. Det vil i yderste konsekvens føre til, at almindelig konsum tv vil være ude af stand til at vise et billede, der lever op til referenceniveauer.
#271680
Men den del nævner vi jo også? Jeg synes Vincents kritik er temmelig uberettiget, men den tager vi med ham privat. Jeg synes faktisk at vi gør en del ud af at pointere, at lys-styringen ikke er optimal både mht luminans og mht regulering af zonerne. Det er jo netop intensiteten af lyset der er problemet og TVet lader til at være for agressiv i den dynamiske op/nedtoning.

Jeg går i det ovenstående ud fra, at du forstår hvordan EOTF kurven fungerer og hvorfor det hele hænger sammen? Hvis man ikke styrer den dynamiske lysstyring (som ikke kan slås helt fra hos Samsung) korrekt, så risikerer du problemer med “gammaforløbet” (EOTF).
#271684
Jeg synes det er helt fint, at I tager den privat med Vincent.

Jeg er helt med på gammaforløb og dynamisk lysstyring. Men gammaforløbet på Q9FN er jo konsekvent helt skævt (overeksponeret) over hele kurven, hvilket ikke er tilfældet på konkurrerende skærme som Sonys ZD9.

Det kan selvfølgelig være, at Vincent blot har anmeldt et dårligt panel, hvilket er derfor jeg bragte det op i dette forum for at få en second opinion.

Er det ikke blot en enlig svale, vil jeg mene, at tv'et p.t. ikke kan anbefales til de brugere, der går op i, at billedet er så tæt på reference som muligt. Og det er uacceptabelt for så dyrt et tv, hvorfor Samsung må presses til at fikse det (hvis det overhovedet er muligt).
#271690
Vi kalibrerer ikke mod HDR pt men man kunne nok påvirke kurven, så den trackede bedre, så hvis du var purist så ville du nok alligevel få den kalibreret. En skæv gammakurve er ikke uset i branchen.
#271714
Torben Rasmussen skrev:Vi kalibrerer ikke mod HDR pt men man kunne nok påvirke kurven, så den trackede bedre, så hvis du var purist så ville du nok alligevel få den kalibreret. En skæv gammakurve er ikke uset i branchen.
Er ret sikker på, at Vincents konklusioner er baseret på, at panelet er kalibreret.

Et af hans eksempler er en UHD Bluray titel, der er mastered op til 1100 nits. Dette ligger inden for det lysoutput Q9FN er i stand til at vise uden tone mapping. Alligevel booster skærmen gammakurven over hele forløbet, så de lyseste specular highlights fremstå ekstra lysstærke (op til 1600 nits), hvilket bryder med filmskaberens intentioner. Dette lader sig ikke umiddelbart fikse ved kalibrering, hvis den dynamiske backlight funktionen ikke kan slås fra.
#271716
Det harmonerer bare ikke med Rtings' resultat. Det er godt nok en US-model, så der kan reelt godt være forskel.

Jeg har ikke skærmen mere, så jeg har ikke testet om man kan rette op på kurven i HDR. Hvis man skal rette den i SDR, så skal man ind og justere på 20-trins-kurven, men dykket på gammakurven i vores måling omkring 90 IRE er ret stort ift. hvad man normalt ville tweake ind. Det ændrer naturligvis ikke på, at skærmen stadig mapper HDR til skærmens fulde lyspotentiale og ignorerer metadata.

Men altså: Vi kommenterer jo netop også på, at gammakurven ikke opfører sig specielt pænt. Vincent har i øvrigt publiceret en revideret anmeldelse.
#271836
Torben Rasmussen skrev:Vi kalibrerer ikke mod HDR pt men man kunne nok påvirke kurven, så den trackede bedre, så hvis du var purist så ville du nok alligevel få den kalibreret. En skæv gammakurve er ikke uset i branchen.
Det kommer Vincent ind på i denne video.

https://www.youtube.com/watch?v=JvgQi2Gbqec

jeg står lidt uforstående overfor at et TV der (bevidst) rammer helt ved siden af når det gælder HDR (for at imponere forbrugeren?) får en top-anbefaling fra jer. Ja, jeg ved i kommer ind på det. Det er jo helt grundlæggende skævt.
#271841
krenzler skrev:

Helt enig. Faktisk er gammakurven skæv over hele forløbet, dvs. også i SDR (0-100 nits).

Det kan fikses ved at sænke kontrasten til 40-42. Det er dog ikke et komplet fix, da det kun virker på indhold, der er mastered i op til 1000 nits.

Det er selvfølgelig helt op til Flatpanels, om de vil anbefale dette tv eller ej. Men der burde som minimum gives et forbehold i relation til korrekt billedgengivelse, så filmentusiaster og andre, der værdsætter et korrekt billede er ordentligt informeret om fordele og ulemper ved dette tv.
#271855
Torben Rasmussen skrev:De er jo også informeret om fordele og ulemper hvis de besværer sig med at læse testen.
I skiver om EOTF/luminansforløbet inde i anmeldelsen, men det er ikke nævnt i jeres resume (fordel/ulemper). Her nævner I kun problemerne med pludselige hævning og sænkning af lysstyrken pga. den (for) aggressive styring af baggrundsbelysningen, hvilket er et selvstændigt problem.

Men lad os parkere diskussionen her. Det er jeres side, og I har selvfølgelig lov til at vinkle jeres anmeldelser, som I vil.

Dbh
#272051
Jeg vil blot lige pointere, at vores Top Anbefalings Award på ingen måde er det samme som vores Reference Award. Top Anbefaling er gennem tiden også givet til prisvenlige skærme, som er meget, meget langt fra at ramme nogle referenceniveauer. Top Anbefalings Award handler om en skærm, der giver god ydelse for pengene. Dem giver vi i alle prisklasser.

Hvis man søger perfektion, så finder man ingen skærm på markedet. Der er masser af kritikpunkter, hvad angår alle skærme, men en anmeldelse går jo ud på at balancere det på en eller anden måde, så det ikke bliver fuldstændig krakilsk eller omvendt pjattet.

Vi kan alle sammen være uenige. Jeg er også stærkt uenig med de anmeldere, som kalder Q9FN for en "reference". Jeg har ved flere lejligheder set den opstillet side om side med bl.a. Sony ZD9 og forskellige OLED-tv og jeg mener ikke, at ZD9 og Q9FN matcher OLED på hverken SDR eller HDR. Men jeg har respekt for, at andre anmeldere vægter begrænsninger/valg i skærme anderledes end vi gør. Jeg har taget snakken med Vincent direkte. Han har ændret sin første video og sagt undskyld såvel internt adskillige gange samt offentligt. Han havde misforstået vores tekst. Vincent giver i øvrigt stort set samtlige tv-skærme, som han anmelder, awards ( https://www.hdtvtest.co.uk/news/category/reviews ). Det kan man jo mene om, hvad man vil, men som jeg er inde på i starten, så udgøres en anmeldelse ikke af den award, der gives. Vi må gå ud fra, at folk der går op i tingene, også undersøger vores grafer, målinger og ikke mindst tekst, ud over konklusionen.
#290281
Har netop købt denne skærm Samsung 65Q9FN, og har nu sat den op efter jeres kalibrering - den har et flot billede.
Jeg har to kabler ned fra min parabol og der er to stik til Sat i One Connect boksen.
Hvordan sætter man boksen op med to kabler fra parabol, så jeg kan se et program og optage et andet? (Jeg har kanaler fra Canal Digital).
Ekspedienten i Power sagde at der kun skulle bruges et kort nu (min tidligere F9005 havde to kortlæsere) - kortlæseren kan selv dele adgang til begge indgange.
#290325
BoN skrev:Har netop købt denne skærm Samsung 65Q9FN, og har nu sat den op efter jeres kalibrering - den har et flot billede.

Tilykke og godt valg.

Har et selv og efter jeg har investeret i en omgang Kalibrering hos Thomas kan jeg kun sige wow 8-)
#290377
Flomsen skrev:

jeg har også bestilt Thomas ser frem til kanon billede :) til min q9