Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#343825
tcwarburg skrev: 21. jul 2022, 21:41
Rasmus Larsen skrev: 21. jul 2022, 08:32 Er der nogen af jer andre, som har opdateret jeres HomePod til 15.6? Vi ser svensk og norsk Siri support, men ikke dansk. Der går meldinger fra andre om, som også har dansk og finsk support (men ikke svensk).
Jeg opdaterede en times tid efter opdateringen udkom, men ingen Dansk eller Finsk

Men det lyder da super spændende at nogen måske ser/har fået dansk :o
Tak for tilbagemeldingen. Det lader til at det kun er svensk og norsk, som folk officielt har fået. Jeg ved ikke, hvordan andre har fået adgang til dansk, men forhåbentlig betyder det, at lanceringen nærmer sig :)

Det underlige er naturligvis, at Apple ikke selv har kommenteret på nyheden (intet at finde i deres udgivelsesnoter heller), så lidt mystik omkring selv tilføjelsen af svensk og norsk.
#343826
bromberg skrev: 21. jul 2022, 14:57 Rasmus: jeg skal lige forstå.
Har du koblet et sæt HomePods via AirPlay til g1?
(Jeg har c1).

Og så din ps5 i tv naturligvis?
Har tit tænkt på sådan et setup, men er først interessant nu dansk sprog synes på vej
Det er Apple TV 4K 2021, som via eARC kan tage alt lyd fra TV-skærmen inkl. tilsluttede HDMI-kilder såsom PS5 og Xbox.

Så 2x HomePods parres i stereo-par og sættes så til faste TV-højtalere til Apple TV 4K 2021. På Apple TV aktiveres så eARC i menuen og så spiller det hele. Den trådløse forbindelse er klippestabil, håndterer op til Dolby Atmos og lyden i højttalerne er ret god – bedre end mange soundbarer. Det er det klart bedste trådløse TV-lydsystem, jeg har fundet.

Det er ærgerligt at de kun HomePod mini på markedet pt. for ellers så var det en løsning jeg ville anbefale.
#343940
Pelle skrev: 18. feb 2022, 11:01
Rasmus Larsen skrev: 18. feb 2022, 10:10 Disney+ har opdateret appen så den nu kan sende 5.1 lyd videre til HomePods. Disney+ bruger som bekendt egenudviklet afspiller, så det er derfor de skal ned og rode i maskinrummet.

Jeg ved ikke, hvad status er på Disney+ og Dolby Atmos på HomePods.
Har den kun kørt stereo indtil nu? :s Den har da flot vist 5.1 ikonet

I følge Reddit er appen dog nu opdateret til at sende Atmos til HomePods. Men appen har åbenbart også fået en fejl, så den ikke viser ikonet eller andre lydikoner uanset enhed, så det er svært at se om det passer.
Så kom Disney+ endelig med en opdatering, som åbner for Dolby Atmos med både HomePods og AirPods Pro/Max/3.

Disney+ åbner for Atmos spatial audio på Apple TV – Atmos i udu på Android

Jeg har bekræftet, at det virker på mit eget setup. Jeg ser også Dolby Atmos logoet i Disney+ appen nu (når HomePods er tilsluttet).

PS: Jeg har i den forbindelse opdateret Guide: Spatial audio (rumlig lyd) på Apple TV 4K
#349083
Nogen der har haft både Beosound stage og HomePod stereo og vil komme med deres input.

Har en stage nu er fint tilfreds med den, men overvejer 2xHomepod nu de kommer til foråret??
#349091
Vi har testet begge, men dog hos forskellige testere (hhv. Torben og mig), så ikke så godt sammenligningsgrundlag. Min oplevelse med BeoSound Stage er dog, at den trækker fra HomePod på særligt bassen. Omvendt har HomePod en masse smarte funktioner, hvis man er i Apples økosystem, og til tider formår den bedre at simulere Atmos / surround, end Stage gør det – nok fordi HomePod bedre måler og tilpasser sig rummet.

Det kan godt være vi tester den nye HomePod, men kan ikke love noget. I så fald bliver det med nogle sammenligninger med Sonos Arc. Vi har ikke længere adgang til Stage, desværre.
#349092
I øvrigt ret fedt, at HomePod mini – og den nye HomePod – får aktiveret temperatur- og fugtighedssensor. Jeg har prøvet det kort og efter den står og kalibrerer i starten, så får man i hvert rum nu temperatur og fugtigshedprocent i Home appen. Vi har herhjemme HomePod mini i børneværelserne.

Jeg går ud fra, at man kan lave nogle automatiseringer i HomeKit baseret på temperatur og fugtighed, men det har jeg ikke enhederne til pt.
Af xKris
#349100
Jeg overvejer lidt at købe 2x HomePods og sætte dem som stereo-par til mit Apple TV4K.

Hvor gode er de ift. en dedikeret soundbar? Hvad bør jeg vælge hvis jeg gerne vil opgradere lyden fra TV'et, men ikke behøver et dyrt og kompliceret setup?
#349101
Jeg synes, at HomePod i stereo-par generelt overgår soundbarer op til den øvre mellemklasse. God, fyldig lyd og jeg tror bassen vil overraskende mange ift. størrelsen på dem – uden det bliver bulder-subwooferbas. De er også rigtig gode til at simulere centerkanalen pga. den måde de måler og tilpasser sig rummet på. Kommer man op i high-end soundbarer kan HomePod dog ikke være med længere, primært pga. udvidelsesmulighederne i soundbarer (baghøjttalere, subwoofer mv).

Men hvis man søger en simpel løsning, så synes jeg de leverer. eARC-funktionen er virkelig smart, men kræver Apple TV 4K fra 2021 eller 2022, og et TV med eARC. Det er også smart, at man kan styre lydsstyrken direkte fra Remote appen til iPhone eller med Siri. Det bruger vores børn også, ligesom jeg ofte gør det sammen med PS5 eller Xbox fordi jeg så sidder med controlleren i hånden og ikke har nogen fjernbetjening.

Men det er ærgerligt, at man ikke kan koble mere end to HomePods på pt.
Af xKris
#349102
Tusind tak for svaret Rasmus, det sætter jeg stor pris på!
Jamen det kunne godt lyde som det er jeg ude efter - jeg tror ikke jeg har behov for et dyrt lyd-setup, og jeg tror også kæresten generelt er imod baghøjtalere og woofer der pludselig står rundt omkring i stuen 😅.

Jeg har et gammelt B7 der dog kun har ARC (skal dog nok opgraderes om ikke alt for længe), jeg tænker det virker præcis som med eARC, dog med en smule dårligere lyd?
#349103
Netop familiefaktoren tæller op ift. HomePod :) Jeg synes ikke en soundbar er så elegant. Jeg vil heller ikke gå så langt som til at kalde HomePods flotte sammen med TV'et, men hvis man væghænger TV'et så synes jeg de står ret diskret nedenunder.

LG B7 med ARC vil også virke til at sende TV'ets lyd videre samt lyd fra diverse HDMI-tilsluttede bokse, men vær opmærksom på, at ARC højest understøtter 2.0 PCM. Så i stedet vil du skulle opsætte dine kilder til at sende lyd i bitstream, hvis man vil have surroundlyden videre til HomePod. På spilkonsoller giver bitstream noget forsinkelse, men så kan du eventuelt vælge 2.0 PCM på disse i stedet.

Vi har dem i hvide og de tager nemt imod fedtfingre fra børn, og man kan ane elektronikken bag det hvide mesh, hvilket gør, at de ser lidt beskidte ud fra nogle vinkler. Jeg ved ikke, om det er anderledes med de nye.
Af BentS
#349146
Hejsa, jeg har et tv med ARC og skal lige høre om jeg har forstået svaret til vedkommende med et LG B7 rigtigt. Vil det sige at jeg ikke kan udnytte nedenstående såfremt jeg investere i et nyt sæt Homepods.

Jeg har det nyeste AppleTV og ønsker at få udnyttet ATMOS surround ud på et sæt Homepods fra HBO, NETFLIX m.m.
  • 1
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8