Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Phingum
#351255
Hej :)

Jeg er for nyligt flyttet i ny lejlighed og er kommet næsten 2 meter længere væk fra mit tv, som for nuværende er et OLED55B6V, så de cirka 4½ meter til tv'et gør det lidt lille.

Jeg ser aldrig flow tv, har ingen tv pakke. Det benyttes udelukkende til BluRay, streaming og spil på PlayStation 5.

Jeg har kigget på et OLED77CS6LA. Tænker i det vil være et godt valg til mit behov? :)
Af Phingum
#351469
Rasmus Larsen skrev: 4. maj 2023, 08:28 Hvis du har tid og mulighed så ville det være super med en kort konklusion på opgraderingen fra 55" B6 til 77" CS med 4-5 meter til skærmen. Det er min oplevelse, at mange står med samme overvejelser i disse år.
Nu har jeg lige haft en lille uge til at vænne mig til tv'et. Det er godt nok en stor opgradering at gå fra 55" til 77". Det krævede lidt tilvænning. Til at starte med sad jeg nærmest og kunne mærke hvordan øjnene flyttede sig rundt på skærmen, følte nærmest jeg sad på første række i biografen :D

Men efter at have vænnet mig til størrelsen, er jeg super glad for, at jeg ikke valgte et 65" tv. Det ville have været en opgradering og sikkert også have været en fin størrelse, men det ville bare ikke føles som et stort tv. Og det var et stort tv jeg gerne ville have.
Så den korte konklusion må være, hvis du vil have et tv der føles stort, uden det bliver voldsomt, så synes jeg bestemt 77" passer til min afstand på de cirka 4 meter :)