Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#350266
Ja og 55" med 1200 zoner.
Se her.

Diagonal
55 tommer
Løsning
4K • 3840 x 2160
Størrelsesforhold
16:9
Pixeltæthed
80 ppi
Teknologi
Paneltype
LCD
LCD-teknologi
VA
Subpixel type
RGB
Opdateringshastighed
120 Hz
Panel producent
--
Baggrundsbelysning og kontrast
Baggrundslys type
MiniLED
Baggrundsbelysningsform
FALD MiniLED
Lokal dæmpning
1200 zoner
#350289
Det er sjovt at du tror LCD kommer til at slå OLED :D
LCD er en forældet teknologi og endnu mere læbestift på grisen kommer ikke til at ændre noget. Teknologien har alt for mange svagheder.

OLED sidder allerede på high-end markedet og har gjort det i flere år efterhånden. Meget få LCD TV er værd at købe. De findes dog, hvis man har bestemte krav og brugsmønstre, såsom primært at se TV i fuld dagslys og aldrig slukker lyset om aftenen, når film og serier smides på.

Men jeg er da glad for du lytter til mine observationer mht. burn-in :) Du er nok en af de folk der spreder bullshit på forums om OLED og burn-in.
For folk der faktisk sidder med OLED oplever det sjældent/aldrig medmindre de sidder med en gammel OLED skærm. Burn-in på OLED TV har ikke været et større problem i over 5 år nu..

Jeg tager gerne en minimal chance for burn-in på sigt, fremfor at døje med alle de ting som LCD teknologien lider af og som kommer på første dag man pakker TV'et ud. Det er ganske enkelte bare en inferiør teknologi på stort set alle områder. Netop derfor er samtlige TV producenter stort set rykket videre til OLED i deres topmodeller. Det har været standard på mobiler og tablets i årevis af samme grund; LCD er bare ikke godt nok.

Jeg har selv et QN90B på mit kontor og det er da et fint middel-klasse TV, men det er ikke meget værd når lyset dæmpes eller slukkes - det er netop svagheden ved LCD. Der er stadig massiv blooming, smearing, backlight bleed (især med hvid tekst på sort baggrund) og dårlige betragtningsvinkler. Sættes TV'et i game mode, ved f.eks. brug af pc eller konsol, så falder billedkvaliteten til et uacceptabelt niveau, fordi styringen af baglyset nærmest forsvinder og der er blooming og backlight bleed i stor stil, som altid på LCD.

Grunden til dette, er fordi TV'et ikke kan styre bagbelysningen hurtigt nok. Det ville give et gigantisk input lag hvis det skulle virke ordenligt her og gøre brug af PC og konsol på TV'et ubrugeligt. OLED bibeholder billedkvaliteten, samtidig med at det er langt hurtigere og uden smearing, da hele billedet opdaterer pixel for pixel for hver ny frame, uden delay. Instant pixel reponse, læs om det. LCD er ekstremt langsomt til sammenligning.

VA panel har gode og dårlige ting. Det er den klart sløveste LCD paneltype men samtidig den som egner sig bedst til brug om aftenen eller med dæmpet lys, men her imponerer LCD teknologien ikke alligevel og OLED slår det ufatteligt nemt i sådan et scenarie. Mere læbestift på grisen kommer aldrig til at ændre det faktum at LCD er forældet. Selv Samsung er begyndt at trække sig fra LCD markedet nu.

Jeg gætter på at om et par år, så vil man kun se LCD paneler i low til mid-end klassen. Alt high-end bliver OLED.

Det er også sjovt at 1000-1500 zoner kan imponere dig, når disse slåes fra i game mode, alt imens OLED har 8.294.400 pixels som styres individuelt uanset hvad du bruger TV'et til og det er grunden til den sublime billedkvalitet (med perfekte betragtningsvinkler) :D
#350298
Synes faktisk ikke jeg gider at kommentere på dine betragtninger, men glæder på dine vegne over at du er imun overfor burn in, men det forekommer altså stadig uanset du kalder det at jeg spreder bullshit.
Selvfølgelig bliver jeg imponeret over antal af zoner da det er flest nogensinde på et QLED LED, og glæder mig over udviklingen selvom det naturligvis ikke eliminere blooming, men reducere den kraftigt hvilket er helt fin for mig, der er ulemper ved både QLED og OLED.
PS.
Hvis du næsten kun vil diskutere burn in må du meget gerne oprette en seperat tråd til dette emne, da jeg synes det forurene min tråd, som primært skulle omhandle QN95C og de input, betragtninger, oplysninger der kommer ind om denne nye skærm.
#350303
LCD vs OLED.

Ingen dele er perfekte, men så er hvad man syntes man kan bedst kan leve med blooming eller genskin.

"Zonestyrin" eller "pixels der hver især styres individuelt".

Producenterne gør alt for at få solgt deres flagskibe inden for hver deres teknologi.

Hvem har overhånden og er de kun globale salgstal der er vigtig?.

Hvorfor drypper disse teknologier ned i mindre størrelser eller kan skærme op til 32" bare ikke forbedres mere ?
#350307
Alle paneltyper har sine svagheder og styrker. Udover de mere kendte svagheder et OLED panel har, så er der også den velkendte og væsentlige gene med dimming der nærmest gør det ulideligt at se en film. Det er nogle af de desperate tiltag nogle producenter indfører for at minimere risikoen for burn-in - dem kan man ignorere og lade som om man ikke kender til, men faktum er, at en del ejere af OLED-ejere forbander disse effekter langt væk og synes det det er lig med at glansen og glæden reduceres drastisk.

Personligt har jeg på ingen måder nævneværdige gener med mit nuværende Pana FX780 fra 2018...synes selv det var en værdig afløser for den tidligere plasmaskærm. Dog kunne jeg da godt ønske mig et mere lysstærkt billede, for tv'et hænger en meter fra meget store rudeareal hvor lyset falder ind det meste af dagen, selvom det er langt bedre end den gamle plasmaskærm kunne gøre det. Dengang var der bare ingen skærme der var så lysstærke som dem vi kan købe i dag.
#350317
Du behøves heller ikke kommentere på det, det er jo fakta hvad jeg skriver. Havde OLED haft store problemer med burn-in, så havde samtlige TV producenter i verden nok ikke skiftet fokus til OLED i deres topserier :) Netop fordi LCD ikke kan konkurrere, uanset hvad de gør. I teorien burde det kunne lade sig gøre at lave et LCD med utroligt mange zoner, men det ville koste kassen og er derfor ikke profitabelt på nogen måde og igen, skal skærmen være hurtig og med lavt input lag, så deaktiveres det meste styring af baglyset alligevel. Derfor taber LCD TV pusten når de bruges til pc brug, eller spil brug (pc eller konsol). Chippen kan ganske enkelt ikke styre baglyset hurtigt nok til at input lag bliver acceptabelt, så det er ikke holdbart på flere punkter.

Nej, det er ikke flest zoner på et TV. TCL har haft en model i 8 serien med 25.000 zoner som stadig havde blooming. Der er flere LCD m. Mini LED TV'er med 2500, 5000 og 10.000 zoner.

Jeg kommenterer i tråden fordi mere af det du skriver er decideret forkert, så det synes jeg er på sin plads.

1000 zoner er nærmest det minimum acceptable for et LCD TV med Mini LED bagbelysning og ikke imponerende på nogen måde. Der var 2021 modeller med samme antal zoner og på endnu flere 2022 modeller, men det beviser jo bare at selv Samsung er ved at have fået nok af LCD og de har nu mere og mere fokus på QD-OLED, som også er billigere at producere end LCD med avanceret styring af baglyset. Samsung Display har også trukket stikket på LCD produktion og de rykkede stoppet frem med 6 måneder, fordi de var så sikre i deres sag.

Dem som skal levere LCD paneler til Samsung fremover bliver AUO, CSOT, HKC, LG Display, BOE og det bliver nok et step down i billedkvalitet, da Samsung Display's VA paneler var nogle af de bedste, hvis ikke de bedste. Det siger lidt om teknologien, når Samsung Display selv trækker stikket på produktionen. De er ved at gøre klar til at gå all-in på QD-OLED.

At blooming bliver mindre er godt, men det betyder også mere detaljetab i billedet, da de individuelle pixels ikke kan styres som på OLED, og det vil sige at små detaljer i en mørk scene nemt drukner på et LCD TV, hvis blooming skal begrænses kraftigt. Det var også et problem på flere 2022 LCD TV med Mini LCD, som led af black crush, både pga. forhøjet kontrast men også fordi der var algoritmer som skulle mindske blooming, som så bare gjorde at nogle detaljer i billedet forsvandt.

Så ja, 1000-1500 zoner er ikke noget at råbe hurra for i 2023. Men det kommer også an på implementeringen og styringen af dem. Jeg forventer absolut ikke at 2023 LCD TV imponerer mere end 2022 modellerne. Jeg tror LCD TV peakede i 2022 og nu er vi på vej den anden vej, grundet et fokus skift, selv fra Samsung. Men jeg glæder mig da til at læse tests af 2023 LCD TV.

En anden stor ulempe ved LCD teknologien er at udsendelsen af blåt lys er 3-4 gange større end OLED. OLED giver ingen træthed i øjnene til sammenligning med LCD og hvis du banker lysstyrken helt i vejret på LCD, så snakker vi nok nærmere 5-10 gange mere blåt lys... Det er bevist flere gange at OLED er langt bedre for øjnene og at man hurtigere går i REM søvn efter en aften foran et OLED TV kontra et LCD.

IT-Bruger; Ingen af mine OLED TV har synlig dimming i film og serier.

OLED har langt mere lysstyrke end Plasma nogensinde har haft og det kan ikke sammenlignes på nogen måde. Derudover havde Plasma også langt flere problemer med retention og burn-in, så her kan det heller ikke sammenlignes og sidst så var plasma maxet ud med 1080p SDR 60 Hz og kunne ikke gå højere. Panasonics 600 Hz Subfield Drive var ganske enkelt ren marketing; 10 zoner med 60 Hz = 600 Hz :D :D

Men nej, ingen teknologi er perfekt, men LCD er helt klart den mindst perfekte i dag og den med flest svagheder.
#350319
IT-Bruger skrev: 9. mar 2023, 23:30 Alle paneltyper har sine svagheder og styrker. Udover de mere kendte svagheder et OLED panel har, så er der også den velkendte og væsentlige gene med dimming der nærmest gør det ulideligt at se en film. Det er nogle af de desperate tiltag nogle producenter indfører for at minimere risikoen for burn-in - dem kan man ignorere og lade som om man ikke kender til, men faktum er, at en del ejere af OLED-ejere forbander disse effekter langt væk og synes det det er lig med at glansen og glæden reduceres drastisk.
At hele panelet dimmer, når hvid eller en anden lysstærk farve optager op imod hele skærmen, skyldes hensyn til strømforsyningen. Strømtrækket går mod maks, så strømforsyningen og kølingen skulle dimensioneres anderledes. Prøv at sæt en strømmåler på. Forhåbentlig kan panelproducenterne løse det med tiden med yderligere forbedringer af energieffektivitet i OLED og transistornettet.

Men ulideligt ligefrem? :) Jeg har set de fleste OLED TV på markedet, og testet rigtig mange af dem. Klart det er en udfordring ift. f.eks. skrivebordsbrug, men det er meget sjældent noget, der slår igennem i film.
#350320
George1 skrev: 9. mar 2023, 20:56 Korrekt! men blooming er blevet væsentligt mindre, så udvikling trods alt, nogle foretrækker lidt blooming, fremfor manglende lys, og nogle har det omvendt.
Jeg vil påstå, at blooming faktisk er blevet værre i senere år. Som konsekvens af, at producenterne forsøger at presse lysstyrken højere, samtidig med, at HDR-indhold er kommet til og presser skærmene ud i situationer, hvor større kontrastforhold kræves.
#350322
Helt enig med Rasmus. Jeg kan fremtvinge dimming med PC brug, max lysstyrke og en helt hvid baggrund, ellers er det ikke noget der sker overhovedet ved normalt brug i film, serier og spil, selv ikke ved max lysstyrke.

Jeg synes blooming er blevet værre hos nogle producenter og mindre ved andre. Jeg tænker bare det er fordi LCD teknologien er tæt på maxet ud nu og de kører lidt frem og tilbage i algoritmerne for styring af baglyset. Jeg tænker det er svært at ramme det perfekte her.

Men ser som sagt stadig frem til 2023 LCD tests og håber FP får nogle ind. Mon ikke. Glæder mig til at se om der kan presses mere ud af denne gamle teknologi eller om de har peaket, hvilket jeg selv tror. Fokus virker til at have skiftet hos mange, inklusiv Samsung (til dels).

Jeg er derimod 100% med på at ikke alle vil foretrække OLED og omvendt. Det er subjektivt og afhænger af brugsmønster, men LCD har bare været altødelæggende for min indlevelse i alt for mange film, spil og serier til at jeg kan acceptere det mere. Det er især et stort problem hvis man som mig, primært bruger TV'et om aftenen med dæmpet eller helt slukket lys. Her er OLED bare sublimt og intet LCD TV kommer bare i nærheden og det er sådan jeg har den klart bedste indlevelse.
#350340
Rasmus Larsen skrev: 10. mar 2023, 11:28
George1 skrev: 9. mar 2023, 20:56 Korrekt! men blooming er blevet væsentligt mindre, så udvikling trods alt, nogle foretrækker lidt blooming, fremfor manglende lys, og nogle har det omvendt.
Jeg vil påstå, at blooming faktisk er blevet værre i senere år. Som konsekvens af, at producenterne forsøger at presse lysstyrken højere, samtidig med, at HDR-indhold er kommet til og presser skærmene ud i situationer, hvor større kontrastforhold kræves.
Rasmus! Du kunne jo også anerkende at dimming er et problem for OLED, blomming fremhæver du straks.
Forstår ikke at du ikke også reagere på de vilde påstande ang. burn in.
Forstår forøvrigt heller ikke dine karaktere ved test af QN 95B, synes den er bedre end mit Q90R som Torben testede.
Man kunne måske anerkende der faktisk er nogle der foretrækker lidt blooming meget lys og 10 års garenti mod burn in og kan blive glade for dette valg af skærm.
Man kan minimere blomming ved indstilling, ligesom man kan mindske risiko for burn in ved indstilling.
Generelt mener jeg stadig billedet inden for top QLED har taget et kvalitets løft de senere år, og forhåbentlig endnu et løft i år.
#350578
Så kom der en test, synes det lyder meget lovende ! OLED og QD OLED killer ?

Men stadig øv den ikke kommer med ONE C B, måske det bliver for meget konkurrence til den officielle topmodel QD OLED som har One C B.

Ellers som et fantastisk alternativ til OLED og QD OLED og ingen burn in risiko , men
vil næppe kunne konkurrere på pris, da både OLED og QD OLED er billigere at producere.

https://www.trustedreviews.com/reviews/ ... -qe65qn95c