Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Funkynex
#349443
Hej Flatpanels

Mine forældre har spurgt om jeg kan hjælpe med at finde et nyt TV. Da jeg ikke har fulgt med markedet i længere tid, vil jeg høre om i kan hjælpe.

De har i dag et LG 55UH650V, som de sådan set har været glade for. Dette TV vil de dog gerne rykke ind i soveværelset for at erstatte en anden defekt model.

Størrelse:
De ønsker som minimum et nyt 55", men hvis det kan svare sig, inden for budget og uden at gå på kompromis med billedekvalitet, så vil de gerne op i 65".

Brug:
Flow TV via YouSee boks. Alt fra krimi serier til den store bagedyst til Formel1. Det er både ældre udsendelser men også nye.

Der ud over bruger de det også til streaming enten via YouSee boksen eller via den indbyggede smart TV funktion i TV'et. De har også et Apple TV, men det benytter de ikke altid.

De har i dag en LG soundbar tilsluttet deres TV via toslink, denne vil de gerne beholde, der skal derfor være mulighed for toslink i det nye TV.

Budget:
5000 kr. De kan gå op til 6.000 hvis det giver mærkbart bedre billedekvalitet.

Jeg håber i kan. komme med nogle gode input, som jeg kan sende videre til mine forældre.

På forhånd tak for hjælpen.