Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#346841
Jeg skal til at købe nyt TV, og ønsker det bedste setup ifht. streaming, og her tænker jeg både på udbuddet af streaming tjenester understøttet, men især på datakvaliteten af streamen.

Jeg oplever nemlig at hvis jeg streamer fra Prime, Netflix, HBO Max, Disney til Windows 10 PC, at der komprimeres meget hårdt, sådan at især mørke scener er helt pixelerede.

Jeg kan på PC heller ikke streame i 4K, på flere af disse tjenester.
Jeg er træt af at se gode film og serier blive mishandlet på min PC-monitor, så nu vil jeg have et 4K OLED eller MINI LED tv.

Så mit spørgsmål går nok på om der er nogle TV, eller boxe som AppleTV og ChromeCast, som formår at få høj opløsning med høj bitrate? Nogle der har undersøgt dette?
#346842
For den normale bruger: Et TV med Android-TV. Det er den smart-tv platform der har den bredeste app-dækning og den opdateres også gerne løbende i længere tid end andre smart-tv platforme.

For den mere kræsne bruger der ønsker framerate tilpasning i de vigtigste apps: Apple TV. Alternativt Shield (baseret på Android-TV) for den mere autonomt indstillede nørd der vil kunne ramme bredere med funktionen og selv ønsker at kunne tage kontrollen ud over Apple TV'ets autonome lotteri og samtidigt ønsker at kunne bitstreame.

For Prime, Netflix, HBO Max, og Disney's vedkommende er datakvaliteten af streamen den samme på tværs af smart-tv platforme og eksterne stremingbokse med smart-tv platforme. (Forudsat at den er kompatibilitet med hvad udbyderen tilbyder naturligvis, en 1080p stremingenhed modtager naturligvis ikke 4K eller nogen form for HDR). Eneste undtagelse er Apple's streamingtjeneste som reserverer den bedst tilbudte streamingkvalitet (specifikt højere bitrate) til ene og alene sin egen streaming enhed.

Der er langt imellem udbydere der tillader 4K via PC (af kopisikringsmæssige årsager vil jeg tro) og når det en sjælden gang sker kræver det som minimum windows 10, specifikt hardware kompatibelt med kopisikring som f.eks. intel-SGX og HDCP 2.2 samt nørdet aktivering af funktionerne i bios og OS.