Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#346694
Hejsa FP venner,

Mit gamle Panasonic ST-60 Plasma stod desværre af i forbindelse med en flytning. Jeg har været super glad for plasma og min eneste anke var nok at der var meget genskin i skærmen og at der ikke var "power" nok til at give et tilfredsstillende billede når der var meget sollys i rummet.

Jeg har så været på jagt efter et nyt 55" tv og i forbindelse med mit job har jeg mulighed for at købe Samsung til favorable priser. Første tanke var et S95B - det er simpelthen vildt det tv! Men det virker til at Samsung godt selv ved det, så det kan jeg desværre ikke få til reduceret pris. Men idag opdager jeg så at de har lavet et konge tilbud på QN700b som jeg kan få til under 10k, jeg ved godt at det er 8K og at det ikke rigtigt kan bruges til noget på 55" men til gengæld har det de seneste software og billedbehandling samt den vildeste local dimming og backlight samsung laver på et 55" tv.

Jeg er lige flyttet i hus og har en del direkte sollys på skærmen om eftermiddagen så tænker at dette skulle have power nok til at bryde igennem det så ungerne også kan se tv om eftermiddagen.

Alternativt kunne det også være et QN85B, men som jeg kan læse mig frem til er dette et ADS (IPS) panel med dårligere kontrast og mindre lysudbytte - til gengæld kan jeg spare ca 1-1500kr ved at gå den vej.

QN90b og QN95b er begge dyrere end QN700B lige nu for mig så tænker ikke de er med i ligningen.

Jeg synes det er svært at finde anmeldelser og erfaringer med qn700b online - så hvad ville I gøre og er der evt andre alternativer jeg skal overveje?

/Mathias
#346696
Jeg har ingen erfaring med QN700B og ved ikke hvor mange zoner den har, men jeg synes du skal strege QN85B fra listen og alle andre modeller med IPS LCD-panel. Dvs. også alle LGs LCD TV. Du kan se, hvilken paneltype, der er i en given TV-model i TV-databasen: https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php

Samsungs LCD-modeller har en del overskud i lyset, men vær dog opmærksom på, at direkte sollys typisk vil skabe regnbueeffekter i overfladebehandlingen, hvilket efter min mening er mere generende end normale refleksioner.

QD-OLED panelet i Samsung S95B er herligt – vi har testet Sonys udgave, men jeg synes ikke du skal afskrive WOLED hos LG, Philips, Pana osv. De ligger tæt på QD-OLED og overstiger på nogle punkter. Jeg mener, at du får markant mere billedkvalitet for pengene i 55" ved at vælge OLED end at vælge Samsungs LCD TV.

Det er TCL, som leverer VA LCD-paneler til Samsung TV, så du kan eventuelt også kigge på TCLs miniLED LCD TV, f.eks. C8xx eller X9xx serierne.

PS: Black Friday er jo lige om hjørnet og der er som regel gode tilbud på modeller i den høje ende af skalaen.
#346821
TFL skrev: 4. nov 2022, 17:50 Hvis du skal bruge et nu så vil jeg også mene at QN90A fra sidste år er et godt bud. Ellers vil jeg også vente til Black Friday og se hvad det kommer frem af gode tilbud der.
Ja enten køber trådstarter en af de 2 Samsung han kan få lidt billigere på sit arbejde ellers hold øje med BF.

Syntes ikke OLED's lysstyrke bør være et problem når man møblerer stuen og TVet placeres som noget af det første, men hvis det er det så vælg LCD og lys D-I-R-E-K-T-E på skærmen fra kl 8 morgen-20 aften, uden mulighed af afskærmning bliver vel, hånden på hjertet, aldrig rigtig en helt 100% optimal løsning i en længerevarende årrække, hvis man skal se film osv. men nu kommer vintermånederne jo selvfølgelig også hvor solen ikke titter så meget frem..
#346935
Jeg har selv et Samsung 55QN90A som er købt i Hifiklubben i sommers. Jeg byttede det over, samt fik penge retur for en Sony55AJ90 som jeg var utilfreds med.

Jeg kan sagtens se, hvad folk herinde skriver, og har skrevet med tv i forhold til sort niveau osv. osv. (IPS Panel ) Hvis jeg kunne have valgt QN90A med VA panel havde jeg selvfølgelig gjort det.
Jeg er dog ovenud tilfreds med tv’et alligevel. Farverne er rigtig gode, og meget lysstyrke.

Jeg elsker også OLED, er bare stadig nervøs for burn in risiko, selvom de er blevet bedre til at modstå det. Gider bare ikke være bange for at en tv kanal logo skal brænde fast. Eller man nu ser news lidt. News er dræber i forhold til OLED.

Så bottom line er, at jeg elsker min QN90A trods IPS panel, jen kan sagtens se hvad nogle mener herinde i forhold til den zone styring tvét har.
#346937
bare du selv er tilfreds. det er det det handler om.

vi har jo forskellig ønsker til kvaliteten af billedet.. personligt er ips alt for langt fra.


BI forekommer ikke på nyere oled og det er skrevet rigtig mange gange.
#346939
Mathias A skrev: 3. nov 2022, 10:00 Hejsa FP venner,

Mit gamle Panasonic ST-60 Plasma stod desværre af i forbindelse med en flytning. Jeg har været super glad for plasma og min eneste anke var nok at der var meget genskin i skærmen og at der ikke var "power" nok til at give et tilfredsstillende billede når der var meget sollys i rummet.

Jeg har så været på jagt efter et nyt 55" tv og i forbindelse med mit job har jeg mulighed for at købe Samsung til favorable priser. Første tanke var et S95B - det er simpelthen vildt det tv! Men det virker til at Samsung godt selv ved det, så det kan jeg desværre ikke få til reduceret pris. Men idag opdager jeg så at de har lavet et konge tilbud på QN700b som jeg kan få til under 10k, jeg ved godt at det er 8K og at det ikke rigtigt kan bruges til noget på 55" men til gengæld har det de seneste software og billedbehandling samt den vildeste local dimming og backlight samsung laver på et 55" tv.

Jeg er lige flyttet i hus og har en del direkte sollys på skærmen om eftermiddagen så tænker at dette skulle have power nok til at bryde igennem det så ungerne også kan se tv om eftermiddagen.

Alternativt kunne det også være et QN85B, men som jeg kan læse mig frem til er dette et ADS (IPS) panel med dårligere kontrast og mindre lysudbytte - til gengæld kan jeg spare ca 1-1500kr ved at gå den vej.

QN90b og QN95b er begge dyrere end QN700B lige nu for mig så tænker ikke de er med i ligningen.

Jeg synes det er svært at finde anmeldelser og erfaringer med qn700b online - så hvad ville I gøre og er der evt andre alternativer jeg skal overveje?

/Mathias
Jeg ville vente og se om ikke QN95 A eller QN95B kommer med en go pris til B.F.
Så får du et bedre billede end på QN 700 B som forøvrigt kun skulle være en 50 HZ skærm.