Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#345597
Hej alle
Jeg har købt mig et QLED tv, som overskriften antyder.
Jeg kæmper dog med at billedet er uskarpt. Jeg har afprøvet med flere serier på både Netflix og Viaplay, men det er det samme alle steder. Særlig slemt er det med Breaking Bad på Netflix. TV'et har desuden svært ved at følge med når jeg ser fodbold. Det er som om bolden trækker spor.
TV'et er købt i Power, og de kan kun hjælpe mig hvis jeg køber en "Hjemmekalibrering" - men de vil ikke stille garanti for at det virker. Pænt sløjt, når det koster 2300 kr. Jeg har været i kontakt med Samsung, og deres forsøg på hjælp har ikke hjulpet mig. Vi er endt med at jeg skal sende dem en optagelse af skærmen, men telefonens kamera kan ikke fange det på tv-skærmen.
Er der nogle af jer der har erfaringer med det tv, eller har gode råd?
Ps. jeg er forbi de 30 dage, hvor jeg bare kan køre det retur til butikken
#345607
Det vil måske hjælpe en del, hvis du også beskriver hvordan du afspiller de forskellige ting.

F.eks. om det er med kablet internet (og ikke via wifi), hvad du afspiller det med,
og hva'for en netflix abon. kører du med ? er det HD ell 4K ?.
Er det fodbold du beskriver er det via streaming ?

og så videre ... skriv lige hvad de forskellige ting kører via : ) og det var da ikke
særlig smart at vente med at skrive efter de 30 dage var gået (hvis du ikke er
tilfreds med dit køb).
#345611
Det kunne godt lyde som om, at der er "klumper" i internetforbindelsen hen til TV'et? Som bulk nævner, så vil mere info om signalkilderne være nyttigt ift. fejlfinding.

Hvis du f.eks. har en videofil i god kvalitet liggende til overførsel på USB-stick så kan du be/afkræfte om det er TV'et, der er noget galt med. I den forstand at man så udelukker internetforbindelsen af ligningen.
#345769
Hej igen. Tak for jeres svar. Jeg kører pt med trådløs internet fra Telmore med 200 - 500 mbit/s.
Jeg har ikke prøvet at afspille noget fra en anden enhed på fjernsynet. Netflix er et standard abonnement, var ikke klar over der var andre muligheder. Fodbolden streames også via det trådløse. Jeg får fiber ind i huset om et øjeblik, og har så planer om at have forstærkere rundt omkring i huset. Måske det så kan hjælpe?
#345894
Når du får fiber så prøv at trække et løst kabel direkte fra din router - måske løser det dit problem -- gør det det så kan du jo overveje hvordan du fremover du skal indrette dit net