Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Hellboy
#344357
Hej alle. 

Jeg har problemer med streaming via mit Samsung smart-tv.

Jeg har et Samsung The Frame 2020, som er tilsluttet via WIFI (Stofa 200/50 med deres router), som er placeret midt i huset (se tegning). Der var dårlig forbindelse i huset, så jeg forstærket det med Google nest. (den nærmeste er ca. 2-3 meter fra tv'et)Men det hakker og lagger ved brug af fx Viaplay, også selvom det er indhold som ikke er live. Skal man se noget via Chromecast, er det næsten umuligt.

Jeg målte min WIFI hastighed tæt ved tv'et til ca. 150/30 så tænker det er tv'et som måske ikke helt får nok kræft. Jeg har en pc i den anden ende af huset, og der har jeg aldrig oplevet problemer med WIFI'en. Mobil og tablet kører også fint.

Min tanke er at jeg nok bliver nødt til at forbinde tv og router med et kabel. men der er nok 18-20 meter fra router til tv.
Jeg kan også opgradere til 1000/100, men det virker også voldsom når det primært at streaming og surfing vi gør. 

Er der nogen der har oplevet noget lignende og har de gode råd.

På forhånd tak :)
Mvh Thomas
Vedhæftede filer
Plan - WIFI.JPG
Plan - WIFI.JPG (35.21 KiB) Vist 2205 gange
Af Leif G
#344365
Jeg går ud fra, at den Google Nest, der er placeret 3 m fra dit tv, fungerer som en repeater af dit wifi-signal? Da jeg i sin tid selv brugte en repeater i mit hus, fik jeg det optimale resultat ved at placere repeateren midt mellem router og modtager (in casu: dit tv). I dit tilfælde ville den bedste placering måske være tæt på hjørnet ved dobbeltdøren. Således som det ser ud på din tegning, vil Google Nest og dit tv få nogenlunde samme kvalitet signal, og så gør repeateren måske ikke nogen forskel.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#344374
Min erfaring med Smart TV er, at de sjældent har lige så god WiFi-antenne som diverse andre enheder. Det er dog alligevel mærkeligt hvis mobil og tablet virker fint i stuen, når du har en Nest-router stående så tæt på. Kan TV'et ikke tilsluttes med Ethernet kabel til denne router i stuen?

Men jeg skal lige forstå: Bruger du TV'ets apps eller kun Chromecast? TV har ofte en signalafskærmning på bagsiden, hvorfor enheder der er tilsluttet på bagsiden såsom Chromecast typisk ikke får optimalt signal.

Ingen grund til at opgradere internetforbindelsen. 150-200 download er mere end rigeligt til internetstreaming. Det vigtige er naturligvis blot, at signalet kommer igennem til TV'et.

Der er en app kaldet 'Web browser' på Samsung Smart TV. Den må også være på The Frame 2020. Prøv engang at kør en speedtest af internethastigheden direkte på TV'et.
Af Hellboy
#344378
#Leif G - Ja, den Google nest "adgangspunkt" fungere som forstærker for Google nest routeren som står i midten af huset.
Ahh, så du tænker jeg for den bedste dækning ved at have den på den anden side af dobbeltdøren, mere midt i huset? Det kan være jeg skal prøve det.
Af Hellboy
#344380
#Rasmus Larsen - Jeg har ikke tænkt over om tv'ets antenne skulle være dårligere, men vil prøve at teste hastigheden via tv'et.

Jeg kan ikke lige huske om man kan koble et kabel til "adgangspunktet" i stuen, men vil tjekke om det er muligt. Skal jeg "bare" anvende et alm. Ethernet kabel, eller er det et bestemt mærke/type?

Vi bruger primært appsene på tvet. Men konen er Svensk og vil gerne se SVT (deres DR) på tv'et, men fordi man ikke kan installere SVT appen på tv'et anvender vi en tablet og caster via chromecast. Men det er næsten umuligt at caste, da den mest bare står og loader også lagger.

Vores tv er The Frame, så der er ingenting bag tvet, men ned i en boks, som står 0,5 meter fra tvet i et tv skab. Kan det mon havde en indvirkning?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#344382
Ja et almindeligt Ethernet-kabel er helt fint. Som Leif nævner kan det dog også være forbindelsen imellem din hovedrouter og den i stuen, nu hvor de er forbundet trådløst med WiFi. Det taler dog imod, at jeres tablet og mobil virker fint (hvis de da også virker fint til videostreaming i stuen?)

Jeg er faktisk ikke klar over, om WiFi-antennen sidder i den eksterne boks eller rammen af The Frame.

PS: Hvis I på længere sigt vil have en mere gangbar løsning til SVT, så overvej Apple TV boksen. Hertil findes SVT Play appen, hvor I burde kunne tilgå i hvert fald noget af indholdet. For hele kataloget kan I overveje en DNS-løsning til at omgå geoblokering. Det lyder avanceret, men det er ikke særlig svært at opsætte og når det kører, skal man ikke foretage sig noget (i modsætning til VPN), bare åbne appen og klikke play på indholdet som normalt. The Frames fjernbetjening kan styre Apple TV boksen, og Apples fjernbetjening kan tænde/slukke Samsung The Frame og justere lydstyrken.
Af Leif G
#344385
Hvis du tegner en linje mellem din router og dit tv, og finder midtpunktet af linjen, så har du fundet det optimale sted at placere din repeater i forhold til dit tv. Selvfølgelig på den nærmeste væg i forhold til dette punkt.
Selv bruger jeg 1) en nogenlunde god router, som rækker langt nok til mit behov, 2) Powerlink til den fjerneste del af huset. Powerlink bruger de almindelige el-ledninger til el til at sende et signal rundt i huset. Hos mig virker det fint, men det skal siges, at andre har haft bøvl med at få det til at fungere; det kommer nok an på, hvordan el-nettet er indrettet. Men i princippet kunne du bruge el-nettet til at føre et godt signal direkte fra routeren til en boks ved dit tv.
Af Hellboy
#344397
#Rasmus Larsen - Så fik jeg testet hastigheden på tvet. Og det er nok der problemet ligger, sølle 10-12 mbit fik det. Så nu vil jeg prøve at finde et langt nok netværkskabel og teste det. :)
Af Hellboy
#344401
#Rasmus Larsen - Ja, jeg kunne sagtens se en film i går fra HBO appen uden problemer. Men der var heller ikke andre på Wifien. Og når man så vil caste noget fra en mobil eller anden, går det nok længere ned.
Så der skal et kabel til. :)
Af Ghidora
#344404
Så vidt jeg kan google mig til så har google nest's ap ikke ethernet port, ellers ville det være en nem løsning at tilslutte fjernsynet direkte til denne...