Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#343735
Hej med jer :)

Mine forældre skal have nyt TV og jeg har fulgt lidt med i jeres forum og tilbudsguide. Budgettet er cirka 5-6.000kr. :)

Jeg har fundet de to OLED tv til at passe med prisen, men jeg har meget svært ved at finde ud af hvordan de to TV adskiller sig. Ambilight kommer de ikke til at få gavn af, da TV er over 1 meter fra nærmeste væg mm. Så er der styresystemet som er forskelligt, men de bruger ikke rigtig nogle apps lige PT, men kan komme til det på sigt til børnebørnene. Er der en af styresystemerne som ikke kræver at man opretter en bruger evt?

Er der en som kan fortælle forskellen på de to TV, og evt hvilket som er bedst(I ville have valgt). Jeg hælder selv mest til LG'en, da de måske har mere erfaring med at undgå/forebygge OLED på de seneste paneler fremfor de første generationspaneler? :)

Vil tage imod alt hjælp med kys hånd. Tusind tak på forhånd :)
#343736
Begge to er gode bud.

Mht. styresystemerne så synes jeg ikke LGs webOS er så forældrevenligt, primært fordi den primære styrefunktion er vha. en markør på skærmen der styres ved at bevæge fjernbetjeningen. Vær også opmærksom på, at webOS ikke opdateres efter køb af TV'et, så langtidsudsigterne ift. at bruge apps er ikke gode. Det kan dog altid løses med en ekstern enhed senere hen.

Android TV er en noget mere levende styresystem med flere apps og bedre support. Android TV opdateres som regel også efter køb.

webOS kan bruges uden at oprette bruger, men visse ting kræver en bruger. Android TV kræver Google-konto for at opsætte det. Hvis det er af hensyn til privatliv og deling af data, så er ingen af de to særlig gode valg. De er begge funderet i målrettede reklamer på baggrund af indsamling af brugerdata – Android TV dog mere end webOS. Overvej i stedet Apple TV 4K boksen, som også er en overordnet bedre streamingplatform – kan altid tilsluttes senere.

Philips promoverer et anti-burn-in system på deres model, som analyserer billedet. Mange af foranstaltningerne ligger dog i selve panelet, så de vil være ens på tværs af OLED TV fra forskellige fabrikanter.
#343761
Hej Rasmus

Tusind tak for det lange svar! :) Det værdsætter jeg meget! Jeg har nogle ekstra spørgsmål, hvis du har tid :)

- Hvilket af de to TV ville du personligt vælge?

- Er der forskel på billedkvaliteten på de to TV, selvom de begge er OLED? Er det samme generations panel mm?

- Kan man ikke bruge fjernbetjeningen ''almindeligt'' altså ved at trykke på knapper frem og tilbage, og ikke gøre brug af det der med at bevæge fjernbetjening? Kan der evt. købes en ''normal'' og officiel fjernbetjening?

- Er Phillipsen stadig ''god nok'' selvom at det kun er en 7'serie, på trods af stadig at være OLED. De har jo deres 8'serie i OLED også, men den koster en del mere og er over budgettet..

Mange tak :)
#343775
Olehansen1 skrev: 18. jul 2022, 21:15 - Hvilket af de to TV ville du personligt vælge?
Uha, så kommer der nogle personlige præferencer i spil. :) Jeg bruger f.eks. ikke TV'ets højttalere eller TV-platform (alt video kører via Apple TV). Jeg bruger heller ikke TV'ets fjernbetjening overhovedet.

Så nu hvor skærmene er så sammenlignelige på teknologi og funktionalitet (udover TV-platform) ville jeg nok vælge den billigste, dog med det forbehold, at design vægter for mig ift. stuemiljøet – og design er jo ret subjektivt.

Olehansen1 skrev: 18. jul 2022, 21:15- Er der forskel på billedkvaliteten på de to TV, selvom de begge er OLED? Er det samme generations panel mm?
Hvis man opstiller skærmene i Standard-profilen og ikke gør andet, så vil billedet have forskellige karakteristika, men hvis man bruger en af de mest præcise billedprofiler (Film) og slår diverse billedredigeringssystemer i TV'et fra, så vil forskellene være meget begrænsede. Bundniveauet på OLED-panelet fra LG Display er utrolig højt.

Begge er 2021-modeller så samme panel.

Olehansen1 skrev: 18. jul 2022, 21:15- Kan man ikke bruge fjernbetjeningen ''almindeligt'' altså ved at trykke på knapper frem og tilbage, og ikke gøre brug af det der med at bevæge fjernbetjening? Kan der evt. købes en ''normal'' og officiel fjernbetjening?
Det kan man godt, men så skal man sidde helt stille. Selv små bevægelser aktiverer markøren på skærmen, og markøren kan ikke deaktiveres. Man kan godt købe en normal fjernbetjening.

Alternativt skal man bruge en boks såsom Apple TV 4K, og så køre alt sit tv/streaming igennem denne. Apples fjernbetjening kan tænde/slukke TV'et og justere lydstyrken.

Men det går ikke, hvis man bruger TV'ets tunere til tv-kanaler.

Olehansen1 skrev: 18. jul 2022, 21:15- Er Phillipsen stadig ''god nok'' selvom at det kun er en 7'serie, på trods af stadig at være OLED. De har jo deres 8'serie i OLED også, men den koster en del mere og er over budgettet..
OLED706 er langt hen af vejen samme TV som OLED806. Der var større forskel i OLED705, som havde en helt andet TV-platform nedenunder.
#343858
Mange tak for svar Rasmus. :) Der skal helst ingen eksterne bokse til. Det kan de nok ikke finde ud af. De vil bare gerne have TV og smide de bokse væk de har nu (for at kunne se digitale kanaler mm).

Du nævner at du ville være ligeglad hvilket af de to TV pga du blandt andet bruger ekstern lyd. Vil du mene at der er forskel på de to TV lydmæssigt, hvis man ikke bruger andet end TV som lyd? De har nemlig intet lydsystem.

Jeg kan slet ikke finde ud af hvilket af de TV som jeg skal købe...
De skal bruge det til at se noget sport både fra kabel-tv og fra satellit (til udenlandske kanaler). Hvad der fylder mest må næsten være at undgå burn-in, men der er skærmene lige gode (hvis jeg læser hvad du skriver rigtigt)? :)

Ved du i øvrigt hvorhenne jeg kan finde information omkring hvor langt der er mellem fødderne på Philipsen? Jeg er lidt i tvivl om det kan stå på mine forældre TV bord, men hverken jeres informationside eller Elgiganten fortæller hvor bredt bordet skal være. Elgiganten oplyser kun total bredde på TV, men fødderne er jo lidt inde på TV'et :)
#343865
Olehansen1 skrev: 22. jul 2022, 23:03 Mange tak for svar Rasmus. :) Der skal helst ingen eksterne bokse til. Det kan de nok ikke finde ud af. De vil bare gerne have TV og smide de bokse væk de har nu (for at kunne se digitale kanaler mm).

Du nævner at du ville være ligeglad hvilket af de to TV pga du blandt andet bruger ekstern lyd. Vil du mene at der er forskel på de to TV lydmæssigt, hvis man ikke bruger andet end TV som lyd? De har nemlig intet lydsystem.

Jeg kan slet ikke finde ud af hvilket af de TV som jeg skal købe...
De skal bruge det til at se noget sport både fra kabel-tv og fra satellit (til udenlandske kanaler). Hvad der fylder mest må næsten være at undgå burn-in, men der er skærmene lige gode (hvis jeg læser hvad du skriver rigtigt)? :)

Ved du i øvrigt hvorhenne jeg kan finde information omkring hvor langt der er mellem fødderne på Philipsen? Jeg er lidt i tvivl om det kan stå på mine forældre TV bord, men hverken jeres informationside eller Elgiganten fortæller hvor bredt bordet skal være. Elgiganten oplyser kun total bredde på TV, men fødderne er jo lidt inde på TV'et :)
https://www.philips.dk/c-p/55OLED706_12 ... android-tv
https://www.displayspecifications.com/e ... fdf91d4cb7
#343894
LG B1 har ikke specielt gode højttalere, men mon ikke de kan klare opgaven, hvis dine forældre ikke er kræsne på lyd. Jeg har ikke hørt Philips OLED706's højttalere – kun set billedet på messer.

Hvis det er burn-in der bekymrer dig mest, så er Philips's ekstra tiltag på området måske værd at tage med for at give ro. Umiddelbart tror jeg dog i sidste ende resultatet vil være nogenlunde det samme. Burn-in opstår når panelets lysdioder med tiden taber lysintensitet i forskellig grad på tværs af de mange pixels, og dette er primært bundet op på OLED-panels opbygning (som er det samme i de to TV).
#343907
Tak for svar! Nu blev Phillipsen købt til de gamle. Hvilke indstillinger skal jeg ''pille'' ved for at få det bedste resultat? Her tænker jeg både på selve systemindstillinger, men også billedindstillingerne. De har ikke råd til en kalibrering, så det skal være indstillinger som jeg kan sætte for dem? :D
#343915
Et godt udgangspunkt er at skifte TV'et til ISF-profil. Hvis det er til dagsbrug, så kan lysstyrken øges.

Husk at TV'et har særskilte billedindstillinger for hver kilde, altså tuner, HDMI1, HDMI 2 osv. Så man skal skifte imellem kilderne og lige skifte over til ISF-profil på hver af dem.

Systemindstillingerne burde være rimelige uden yderligere indstilling, men det kan jo være, du skal hjælpe med at installere nogle apps såsom DRTV :) Så har de hele arkivet på DRTV uden beregning.

God fornøjelse med TV'et
#343918
Tak endnu engang Rasmus! :)

Jeg har lige et sidste spørgsmål. TV'et skal op og hænge og skal kunne drejes over mod sofaerne.
Jeg har fundet frem til følgende mulige beslag: (skal gerne være billigt).

https://www.jemogfix.dk/fladskaermsbesl ... 3/9044170/

https://www.harald-nyborg.dk/stevison-v ... 466d-37-70

https://www.silvan.dk/home-it-tv-ophaen ... 60-1937255

Er vi enige om at alle de 3 her kan og passer til tv'et?

Jeg er lidt bekymret, da der bag på TV'et ved monteringshullerne er en højtaler/subwoofer, så ved ikke om lyden bliver dækket/slukket når man putter en vægbeslag på og om man overhovedet kan sætte beslag på? :)
#343919
Vægbeslag følger den såkaldte VESA-standard, men jeg kan ikke huske det for 55" Philips OLED706. Det må stå et sted på kassen til TV'et eller i specifikationerne.

Jeg ved ikke om Philips har anbefalinger mht. afstand til bashøjttaleren på bagsiden. Jeg har generelt ikke meget erfaring med vægmontering da vi ikke har TV vægmonteret herhjemme og aldrig vægmonterer de TV-modeller, vi tester :)
#343923
har læst andre steder at effekten af ambilight forsvinder når man drejer tv væk fra væggen, hvilket lyder sandsynligt da de bruger væggen til at kaste lyset tilbage og ud.
men man kan jo bare slukke for ambilight, det er jo valgfrit om man vil bruge det.