Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#343622
Hej

Jeg har den sidste uges tid læst mig godt ind på denne hjemmeside/forum, i forhold til at jeg leder efter et nyt TV til oktober. Jeg flytter ind i en ny lejligheder der, og et nyt TV vil selvfølgelig være oplagt.

Da jeg ikke helt ved hvordan det bliver med lys i stuen, har jeg ikke købt et TV endnu(OLED eller LCD), men jeg har set hvor meget et LG B1 bliver fremhævet som et godt tv til prisen herinde, så det holder jeg lige nu øje med.

For at få en indikation om hvor langt ned prisen evt. kunne falde på dette tv, forsøgte jeg at finde priser på LG BX, som jeg umiddelbart kan se, ikke sælges længere. Det bekymrer mig lidt, da jeg har en deadline for hvornår jeg senest kan få det købt. Hvilket har ført mig til at oprette en bruger herinde, da google ikke var den store hjælp.

Er der nogle gængse regler for hvornår LG dropper produktionen af det forrige års TV? Jeg tænker ikke at der er en præcis dato, selvom det vil være perfekt. Jeg vil helst vente med at købe TV til at jeg har lejligheden, og kan få det leveret direkte dertil, da jeg påtænker at købe det i 77" modellen.

Håber I kan huske hvordan det var sidste år med LG BX, har hørt rygter eller kender den gængse huskeregel for hvornår de tidligere modeller udgår.

Mvh
#343624
Velkommen på forummet :)

LG B1 vil klare sig helt fint i et oplyst rum. Jeg har selv brugt flere generationer af OLED TV i oplyste stuer med gulv-til-loft vinduer.

Jeg tror ikke, at B1 kommer markant længere ned, med mindre det bliver noget restsalg. Den er allerede blevet erstattet af B2 og kan reelt udgå når som helst. Typisk for LG OLED TV sker det det løbende i perioden fra sommeren til efteråret (før Black Friday). Hvis du først påtænker at købe til oktober, så vil risikoen for, at LG B1 er udgået, være høj.
#343626
Rasmus Larsen skrev: 11. jul 2022, 12:52 Velkommen på forummet :)

LG B1 vil klare sig helt fint i et oplyst rum. Jeg har selv brugt flere generationer af OLED TV i oplyste stuer med gulv-til-loft vinduer.

Jeg tror ikke, at B1 kommer markant længere ned, med mindre det bliver noget restsalg. Den er allerede blevet erstattet af B2 og kan reelt udgå når som helst. Typisk for LG OLED TV sker det det løbende i perioden fra sommeren til efteråret (før Black Friday). Hvis du først påtænker at købe til oktober, så vil risikoen for, at LG B1 er udgået, være høj.
Hej Rasmus,

Tak :)

Det lyder godt. Jeg er næsten også 95% sikker på at det bliver OLED.

Jeg vil næsten ønske, at jeg startede jagten tilbage i juni, hvor prisen var nede på under 14.000 i hele måneden. Måske jeg bare må få bestilt det, og så må det blive en del af transporten til den nye lejlighed. Vil helst ikke misse chancen, da jeg selv kommer fra et 55" til 4.000, så bare det at gå over 10.000 for et TV er et stort spring for mig. Det er bare svært at lade være, når man ser hvor meget ros de gode TV får :)

Jeg afventer måske lige en enkelt uge eller to, men så skal det nok også til at bestilles.
#343635
Alternativt kan du jo vente til Black friday? Så kan det være B2 er nede i stort set samme pris?

Jeg ville uanset hvad sørge for nogle ordentlige gardiner, det er pisse irriterende at kunne spejle sig i en skærm uanset om det er oled eller ej!
#344174
De udgår når de sidste er skudt af. Så du kan måske holde øje med lagerstatus hos de større forhandlere. Til sidst holder de som regel et udsalg for at få ryddet lageret.

Man kan vente til Black Friday, men man kan jo altid vente.

Du kan sikkert også nappe et C1 til ca. samme pris hvis du holder øje. Lige nu koster de det samme i 77 tommer f.eks.