Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#342369
Hvad angår Samsungs QD-OLED som er sammenlignet med LG's OLED tv, ser det ud til QD-OLED har mere 'sprælske farver' og kraftigere højlys som kan hæmme detaljer i meget lyse scener, som feks skyer med standard factory settings. Til gaming er det sikkert godt med flere detaljer da det omvendt bliver tydeligere i mørke scener ligesom boostede farvenuancer ser 'bedre ud'.

Flere reviewere har da også sat indstillingen "Contrast Enhancer' til High, hvilket nok ikke er optimalt ved film. Jeg ville personligt ville slå den funktion helt fra og ellers regulere/kalibrere billedet ved at regulere farvestyrken en smule ned og skrue op for kontrasten så billedet passser til mere alround brug i både dagtimerne og aftentimerne således at hvidt stadig fremstår som helt hvidt uden antydning af svag gullig nuance . Er sikker på at man kan få et pænt hæderligt billede ud af QD-OLED, hvis bare man ikke kalibrerer det i et næsten mørklagt rum.

Risiko for burn-in skulle være reduceret markant i QD-OLED da panelet har indbygget køling.

@Villaforever
Tror ikke det grynede billede skyldes et ringe panel fra LG, men snarere et ringe signal - feks ved streaming med lav bitrate/resolution. Det kunne også skyldes en ikke optimeret billedchip til billeder i lavere opløsninger end 4K eller 1080p.

Personligt synes jeg Panasonic's billedbehandling gør det super godt når det kommer til gengivelse af ældre optagelser i lav opløsning der skaleres op i 4K paneler. For mig at se gør Panasonic sig mange anstrengelser for at ældre optagelser og ringe kildemateriale bevarer dybde i billedet og i det hele taget udglatter billedet uden at det bliver grynet og uden at du mister skarphed.
Eneste ulempe ved Panasonic tv er den manglende smart-tv del men det kan et Apple TV eller anden ekstern tv-boks råde bod på.

Håber i hvert fald du bliver glad for dit nye tv når du får det leveret og det lever op til dine forventninger...og skriv gerne lidt om dine oplevelser med det :)
#342374
IT-Bruger:

Ja glæder mig super meget til tv’et ankommer. Skal nok give en tilbagemelding på skærmen, når den kommer. 😎
Hvor har du læst med det Burn-In? At risikoen er mindre på QD-OLED? Fedt hvis det er sandt :).

Mht min AJ90 syntes den er grynet uanset hvad jeg ser. Om det er med de indbyggede apps, eller igennem Apple tv, og også igennem YouTube, som ikke har været et problem for mig med mine tidligere tv.😔
#342375
Vil give IT-Bruger ret - det lyder mest af alt som signalrelateret .Faktum er jo, at vi snakker reference teknologi( indtil videre) , hvor der kun har været marginale forskelle modeller og brands imellem . Nu er der jo ingen grund til at kigge dig tilbage, men prøvede du med en BluRay skive ?
#342376
Hvis billedet er grynet, så er det højest sandsynligt pga. indholdet/signalet. Enten fordi indholdet er komprimeret for hårdt – hvilket det typisk er – eller fordi skaberne af indholdet ynder at have dette gryn i deres film/serier for at udtrykket bliver, som de ønsker.

De moderne TV-skærmteknologi tilføjer ikke i sig selv grynethed i billedet. Men de er gode til at vise indholdets kvalitet, som den er – altså inkl. hak pga. 24fps, grynethed som er i optagelsen osv.

Du vil sandsynligvis se det samme på Samsung S95B. Der findes billedsystemer, som kan udglatte tingene, men så fjerner man grynethed på bekostning af skarphed.
#342397
Ghidora skrev: 9. maj 2022, 10:56 IT-Bruger jeg mener da ikke Samsung har køling i S95B? Men at Sony har i deres QD-OLED...
Måske tager jeg fejl fordi jeg troede at begge QD-OLED fra Sony og Samsung kom med ekstra bøling bag panelet for at kunne øge lysintensiteten i skærmen uden øget risiko for burn-in.

Samsung har sikkert vægtet et tyndere panel endnu højere, da de med QLED i mange år ikke kunne lave ligeså tynde skærme som OLED skærmene...og ville profilere sig med deres hidtil tyndeste skærm.

Sony har valgt en anden vej og måske ment at der var brug for mere blus bag panelet med en skærm der kan levere flere nits end Samsung og samtidig kunne give garanti mod burn-in og også refærdiggøre en højere pris, hvorfor køling af panelet var nødvendigt. Især gaming på et OLED tv kan godt bruge en højere lysintensitet for at få alle detaljerne med i mørke scener...i særdeleshed i dagslys.
#342781
Update.

Da S95B er forsinket, har jeg slået til et tilbud om at købe et 55QE90A istedet for. Jeg ved jeg går på kompromis, men det er også noget billigere. Og mindsker risikoen for Burm-IN.

Ja gav 17000 kr for AJ90, og QE90A er på tilbud til 7499. Lidt noget andet ;)

Jeg valgte QE90A, fordi jeg har hørt/læst at det er bedre end QE90B. Kender i noget til dette?

De kommer onsdag og ombytter.
#342808
VILLAFOREVER skrev: 30. maj 2022, 14:33 Ja gav 17000 kr for AJ90, og QE90A er på tilbud til 7499. Lidt noget andet ;)

Jeg valgte QE90A, fordi jeg har hørt/læst at det er bedre end QE90B. Kender i noget til dette?
Det lyder absolut som en god deal. Du sparer ti lapper og får stadig et highend QLED tv. Allerede nu har du reduceret et værditab og kan derfor "tillade" dig at bruge feks 10.000 om lad os sige 5 år (og få lidt for dit QE90 ved salg) og samtidig få det måske bedste og næsten nyeste tv for samlet set det samme som du skulle betale for det QD-OLED tv du ville betale 17.000 for.

Ja, man betaler virkeligt i dyre domme for at få det allernyeste ifht besparelsen ved at købe forrige års flagskib. Synes ikke merprisen svarer til det forbedrede billede man får.

Især OLED's billedkvalitet er nærmest stagneret de senere år hvor forbedringerne mere har handlet om lidt mere lysstyrke og forbedret billedbehandling med en chip.

Alt i alt tror jeg de kommende 2-3 år vil byde på flere nyudviklede paneltyper og markante forbedringer, da kampen mellem producenterne om at udvikle bedre tv er blev skærpet da de alle har anlagt nye fabrikker og oprettet nye udviklingscentre med massive investeringer.

Indenfor al elektronik kommer der altid perioder hvor nytænkningen og udviklingen stagnerer og forstærkes. De kommende år byder nok på spændende produkter og teknologier.

Klogt valg du foretog der 👍
#342905
Faktisk ikke.

Selvfølgelig på Sort niveauet halter QLED, men farver og lysstyrke er QLED bedre end OLED efter min mening. Ihvertfald til mit forbrug. Syntes også QN90A står bedre på PS5! 😎
Ikke sikkert andre syntes det.
Og så er det bare fedt ikke at skulle tænke på Burn-In. Og ja prisforskellen gør jo også jeg lever bedre, med de kompromiser QLED har.
#342908
VILLAFOREVER skrev: 3. jun 2022, 11:27 Faktisk ikke.

Selvfølgelig på Sort niveauet halter QLED, men farver og lysstyrke er QLED bedre end OLED efter min mening. Ihvertfald til mit forbrug. Syntes også QN90A står bedre på PS5! 😎
Ikke sikkert andre syntes det.
Og så er det bare fedt ikke at skulle tænke på Burn-In. Og ja prisforskellen gør jo også jeg lever bedre, med de kompromiser QLED har.
Spændende. Nu er der vel også nogle producenter som har QLED/LCD skærme
#342910
Jeg har en gang haft et ips lcd panel. Det var ikke en fornøjelse og jeg håber ikke du sidder med samme oplevelse som mig når du fyrer en film op en af de kommende aftener :((

Hvis det var for at spare penge hvorfor så ikke købe 55 tomme lg b1 oled? Det koster under 7000.