Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Bjur
#342016
Nu har jeg læst stolpe op og stolpe ned om forskellene af B1 og C1 Oled. Jeg kan stadig ikke blive klogere. Hvor stor er forskellen på de to modeller. Folk skriver det specielt er forskel på HDR pga. den større peak brightness.
Jeg har bestilt 77" B1 og kommer fra 65" B9. Men spørgsmålet er om jeg skal give de 5000 ekstra for et C1?
Af allo
#342018
siden at du har læst 'alt' om begge modeller så ved du nu at du kommer til at betale 25% mere for C1 (C1 som i skrivende stund koster 20.000kr. vs. B1 som i skrivende stund koster 15.000kr.) og at, for de penge, så får du ca. +/- hvad??? 5% (??? deromkring) bedre skærm (i forhold til B1) ...

hvis jeg stod i den situation så ville jeg vælge B1 og øremærke/lægge de 5000kr. til side (til en afløser for B1) - og så ville jeg allerede fra dag et have 1/4 af 'nyt tv' budgettet på plads ;-)
Af Bjur
#342091
Tak for svarene og til det første har du helt ret. Det var derfor jeg valgte skærmen pga. prisforskellen og at jeg i nogle tests læste der var stort set ingen forskel pånær lidt ekstra lysstyrke og lidt bedre motion.
Læste godt også Rasmus' link men har tilsvarende læst en del på bl.a. Reddit der mente de ekstra nits gjorde en del forskel på HDR. Men det er svært at vide når nogle siger noget og andre noget andet. Jeg vil selvfølgelig gerne spare de 5000,- hvis det vitterligt er minimalt hvad den ekstra lysstyrke gør, men vil selvfølgelig gerne have rigtig godt HDR.
Har i testet begge to Rasmus eller er det kun på måling man kan se de ekstra nits.
Og er motion også godt på B1. Jeg kommer selv fra B9.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#342107
Vi har ikke testet B1 op mod C1 side-om-side, men vi har jo testet rigtig mange OLED TV gennem årene og mange af dem har stået side-om-side i testperioder. Der er ikke forskel på 100 nits med mindre man virkelig sidder og nærstuderer side-om-side.

Husk at nits skal betragtes som en logaritmisk skala pga. den måde vores øje opfatter lys på, samtidig med, at vi opfatter dynamikområde og ikke absolut lysstyrke. Dvs. det er kontrasten vi opfatter, hvorfor det for god HDR-billedkvalitet (og den opfattede HDR) er meget vigtigere med absolut sort end højere lysstyrke. Det er et relativt forhold.

Hvis vi låner fra kameraverdenen, så er forskellen fra 500 til 1000 nits således 1 "stop", selvom det på papiret er en fordobling af tallet. Yderligere 1 "stop" i dynamikområde vil være 2000 nits selvom det på papiret er en 4-dobling af tallet osv. Derimod er der mange "stop" i de mørke nuancer under 0.05 nits, som LCD TV har svært ved at nå.

Forskelle i lysstyrke i fuldskærm er derimod mere synlige. Det skyldes, at vores øje opfatter lysstyrke relativt ift. areal. Derfor er 1000 nits i en lille lampe OK og ikke noget der genererer øjet, mens 1000 nits i fuldskærm virker ekstremt lyst – og måske endda heller ikke sundt i længden.

Derfor får du stadig eminent HDR på LG B1. Der skal meget større skridt i lysstyrke til før det batter. Jeg kan ikke råde dig til andet end at spare de 5000 kr.

Til sidst – hvis jeg må – så synes jeg det er ærgerligt, at der er en stigende mængde misinformation derude på særligt YouTube fra folk der ikke aner særlig meget om emnet. Engang gik AV-entusiaster meget op i kildetroværdighed og fakta, men det er som om, at sociale medier har nulstillet forventningerne så nærmest alt kan postuleres og spredes som en steppebrand uden at folk siger fra.
Af Bjur
#342317
Hej Rasmus. Tak for dine råd. Jeg fik købt B1 77" men er ærlig talt ikke særlig imponeret. Det står uskarpt ift. det gamle.
Jeg har sat den på ISF bright som det gamle, men det fremstår mat. Det der undrer mig er at jeg ikke kan slå energy saving fra I support menuen. Menupunktet er der simpelthen ikke. Der er Oled care, software updates, user guide, quick help, privacy & terms. Er jeg kommet til at slå en demo mode til/butiksmode der gør at man ikke kan ændre i indstillingerne?
Af Bjur
#342319
Jeg fandt den. De havde ændret menuerne efter FW opdatering så nu har de gemt den under OLED care, self diagnosis. Utroligt. Så håber jeg det hjælper lidt. Skulle helst ikke være en nedgradering fra mit gamle B9.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#342325
Har deaktivering af energy saving hjulpet på det? Det kan godt tænkes, at de har skruet på indstillingerne i ISF Bright. Den anden ISF-profil er den mest præcise, men ikke optimeret til oplyste rum.