Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af briankdk
#341849
Hej

Jeg kan vælge mellem disse til næsten samme pris:

LG 65" B1 4K Til 8995,-

Og

PANASONIC 65" TX-65JZ1000E 4K til 8495,-

Hvilken er bedst ?
#341853
På billedkvalitet er de mere ens end de er forskellige. Samme OLED-panel og en super pris på begge to. Du går ikke galt i byen med nogen af dem og får tæt på markedet bedste billedkvalitet.

På funktionssiden er der kun mindre forskelle. Prøv at vælg de to modeller til sammenligning i TV-databasen vha det orange ikon for at se forskelle: https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php

Og så er der naturligvis forskel på TV-platformen og betjening. LG kører webOS, som har de fleste apps, mens Panasonic har MyHomeScreen som mangler en del apps. Vores anbefaling er uanset hvad at køre med en separat boks såsom Apple TV 4K, hvis du/I streamer video i dagligdagen.
Af briankdk
#341868
Nå, så har jeg lige været i Elgiganten….. og han sagde så at der var stor forskel på B1 og C1 modellerne pga den større processor der sidder i C1 modellen - at farverne stod meget bedre osv…..

Og så tænker jeg pludselig…… hvis Panasonic modellen er en model der normalt koster 15.000, og LG B1 modellen normalt koster 9995 - at så er processoren nok meget bedre i Panasonic modellen som jo normalt koster 15.000 ?

Er det forkert ? Vil billedet rent faktisk være meget bedre på Panasonic modellen pga en evt bedre processor (bedre model), end billig udgaven af Lg 65 tommerne ?
#341870
Det passer ikke. Der er meget lidt forskel på LG B1 og C1. Processoren kan mere eller mindre de samme ting i B1, og det har ingen betydning hvis man slår diverse billedsystemer fra. Der er ingen forskel på farverne.

Den primære tekniske forskel på B1 og C1 er, at B1 "kun" har 2 HDMI 2.1 porte.
Af briankdk
#341871
Så billedet vil ikke være bedre på Panasonic modellen ?

Ham sagde i Elgiganten at han havde set side by side comparison på c1 og b1 og at det var tydeligt at se forskel - meget tydeligt
Af jkn789
#341877
Helt enig med Rasmus, du kan desværre ikke bruge oplysningerne fra sælger til ret meget, da de får provision af hvad de sælger.
Vil anbefale dig at læse de to test af C1 og HZ1000 som er forgængeren til Jz1000 her på siden og derfra vælge hvilken tv du køber.
Begge tv er rigtig gode og du vil blive godt tilfreds uanset hvilket du vælger.
Af Ghidora
#341878
jkn789 skrev: 22. apr 2022, 12:19 Helt enig med Rasmus, du kan desværre ikke bruge oplysningerne fra sælger til ret meget, da de får provision af hvad de sælger.
Vil anbefale dig at læse de to test af C1 og HZ1000 som er forgængeren til Jz1000 her på siden og derfra vælge hvilken tv du køber.
Begge tv er rigtig gode og du vil blive godt tilfreds uanset hvilket du vælger.
Nu er det jo B1 der er lidt tvivl om ;)

se evt:
Af jkn789
#341879
Enig, men nu har flatpanels ikke en test af hverken B1 eller Jz1000, og derfor henviser jeg til C1 og HZ1000 som er næsten identiske med B1 og Jz1000.
Da flatpanels anbefaler at slå diverse billede manipulation fra betyder det ikke noget at B1 ikke har den kraftigere processor som C1.