Sibirium skrev: ↑11. jan 2022, 18:42
Og måske endda overveje oled en gang mere. Jeg synes bare at billedet ofte var for mørkt når der var billedesekvenser der skulle vise billeder i skumring eller aftenbilleder. Så var billedet ofte så mørk at personen på billedet forsvandt delvis i mørket.
Samt genskin/refleksioner fra lamper
Som jeg skrev tidligere, så er de ting du beskriver ikke typiske for OLED, blot så potentielle købere ikke bliver skræmt væk.
Er TVet korrekt indstillet, vil der ikke være problemer med at personer forsvinder i mørket, med mindre det er meningen fra instruktørens side.
Refleksioner er typisk ikke værre på OLED end de fleste andre TV, og opleves ikke som et problem af de fleste.
Hvis det gør, kan det være små justeringer med hensyn til vinklen man ser TV fra, der skal til, eller man kan tænke sig lidt om, med hensyn til indretningen; f.eks. ikke have spotlights tændt, der peger direkte mod skærmen...
Med hensyn til lysstyrken, så er det de færreste, som har behov for nogensinde at benytte alt, der er til rådighed, da billedet vil se helt forkert ud, når vi snakker SDR-kilder, som stadig udgør hovedparten af, hvad de fleste folk ser på deres TV.
SDR-materiale er normalt mastered ved 100 nits, så kun hvis der er tale om at se TV i dagslys eller en meget oplyst stue, vil de fleste have behov for mere lysoutput.
Moderne skærme i dag er betydeligt mere lysstærke end blot få år tilbage, og har rigelig lys til også at kunne fungere i rum med en del lysforurening.
Snakker vi HDR er der stadig et stykke op, hvis standarden skal følges, hvilket giver TV-producenterne noget at arbejde med at forbedre i fremtidens skærme...