Beckham skrev: ↑27. dec 2021, 09:33
Jeg kom selv fra Panasonic plasma og over i en Sony 4K LCD. Kan huske jeg også var bekymret over skiftet til LCD dengang, men de bekymringer skulle hurtig forsvinde. Bedre sort niveau på LCDm'en og motion er\var mindst lige så godt som på plasmaen, hvis ikke bedre. Så hvis man er bekymret over burn-in og nogle af de andre ting omkring OLED, så ville jeg ikke tøve med at springe på en god 4k LCD fra de øvre hylder.
Der har jeg godt nok en noget anden oplevelse, og blev aldrig tilfreds.
Jeg tog springet fra en plasma Panasonic 65VT50 til en Sony 65ZD9 (IR og skræk for BI drev mig til vanvid), med en for tiden exorbitant antal dimming zones. Sony lcd var måske lidt bedre på skarphed/opskalering, men alle andre discipliner fejlede.
Jeg blev til sidst så træt af, overbelyste områder ved HDR og glorier, og dermed et middelmådigt sortniveau. Der er simpelthen ikke zoner nok på et lcd tv, så alle disse “ belysningsfejl” kan undgås.
Jeg måtte sande, at lcd tv er en nødløsning, især set ud fra bedste billede på markedet.
Jeg tog chancen med et Sony 65A1 oled, og har aldrig nogensinde fortrudt. Hverken med hensyn til IR/BI, som jeg aldrig har set skyggen af, eller den formidable billedkvalitet i forhold til tophylde lcd. Her slipper man for lysforurening af billedet, som lcd tv lider af, som var en kilde til konstant irritation. Denne lysforurening i mørke områder og glorier, vil aldrig give et bedre eller ligeværdigt sortniveau, når der sammenlignes med oled.