Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af SamsungPanasonic
#335554
Jeg har nu fået at vide, at mit 2016-serie Samsung TV fra 16. november ikke længere kommer til at kunne bruge TV2 Play-appen.

Jeg har en Chromecast Ultra, og den er udmærket, når det kommer til at se fodbold- eller håndboldslutrundekampe, men jeg magter ikke at skulle caste flow-tv hver dag, da jeg streamer flow-tv via bl.a. TV2 Play.

På den ene side overvejer at opgradere Chromecast Ultra til et Apple TV 4K, men med både Black Friday og januarudsalg forude, kan det også være, at jeg så køber et nyt tv.

Jeg har ikke fulgt med i tv-verdenen siden '16, hvor jeg købte mit nuværende TV.

Budget: Maks 5000
Størrelse: 50-55"
Kun store smart-tv fabrikanter med mange apps (Samsung, LG, Android TV osv.)
Skal bruges til sport, film, nyheder mm.
Af Globulus
#335555
Power har Panasonic TX55HZ1000 (OLED, 2020-model, 120 Hz panel) til 6.333 kr. i næste uge. Lidt over dit budget, men måske et af de bedste bud lige nu. Dog ikke hvad apps angår.

Det kommer jo meget an på, hvilken Samsung model du helt nøjagtigt har nu og om du ellers er tilfreds med den - bortset fra app-problematikken. Ved et budget på 5.000 kr. kan det være vanskeligt at finde noget du vil være tilfreds med, med mindre du kommer fra et middelmådigt TV.

Jeg vil sådan set anbefale enhver at købe en Apple TV 4K-boks, uanset hvilket TV de har. Dén boks og min BD-afspiller er de eneste tilgange jeg benytter til mit gamle TV, hvor app-platformen er totalt håbløs. Hvis jeg købte et nyt TV ville jeg fortsætte med at bruge den uanset hvilken platform TV'et måtte have - blot for at slippe for reklamer og hvad platformen ellers måtte pushe.
Af Beckham
#335558
Med det budget får du nok ikke en revolutionerende upgrade på den rå billedkvalitet, medmindre der er nogle OLED modeller som kommer derned i pris. Og ja, det er stadigvæk meget begrænset hvor meget der bliver opdateret på smart tv platformen efter du har købt tv'et. Så du kan nemt risikere at du står i samme situation igen om 4-5 år. Android er den platform som opdateres mest, selvom det ikke just går stærkt med at få rullet opdateringerne ud.
Af SamsungPanasonic
#335617
Globulus skrev: 15. okt 2021, 16:41 Power har Panasonic TX55HZ1000 (OLED, 2020-model, 120 Hz panel) til 6.333 kr. i næste uge. Lidt over dit budget, men måske et af de bedste bud lige nu. Dog ikke hvad apps angår.

Det kommer jo meget an på, hvilken Samsung model du helt nøjagtigt har nu og om du ellers er tilfreds med den - bortset fra app-problematikken. Ved et budget på 5.000 kr. kan det være vanskeligt at finde noget du vil være tilfreds med, med mindre du kommer fra et middelmådigt TV.

Jeg vil sådan set anbefale enhver at købe en Apple TV 4K-boks, uanset hvilket TV de har. Dén boks og min BD-afspiller er de eneste tilgange jeg benytter til mit gamle TV, hvor app-platformen er totalt håbløs. Hvis jeg købte et nyt TV ville jeg fortsætte med at bruge den uanset hvilken platform TV'et måtte have - blot for at slippe for reklamer og hvad platformen ellers måtte pushe.
Jeg har nu valgt at forlænge mit ældre TV's levetid ved at anskaffe en Apple TV 4K-boks, og nøjagtig som du siger Globulus, så er det en supergod boks. Tusind tak til alle for svarene.
Af jkn789
#335619
Hvis du ønsker et løft i billede kvaliteten og ønsker at udnytte HDR fra Netflix, Apple og Amazon prime kan jeg kun anbefale et oled tv næste gang du skal have nyt tv.
Jeg kommer fra Panasonic ZT60 plasma tv som var toppen af poppen i 2014 og jeg har fået et stort løft i billede kvaliteten og særlig HDR giver en forskel samtidig med at sort er kulsort hvilket betyder at lyse farver på skærmen står bedre på grund af det fantastisk kontrast.
Af SamsungPanasonic
#335714
jkn789 skrev: 18. okt 2021, 18:22 Hvis du ønsker et løft i billede kvaliteten og ønsker at udnytte HDR fra Netflix, Apple og Amazon prime kan jeg kun anbefale et oled tv næste gang du skal have nyt tv.
Jeg kommer fra Panasonic ZT60 plasma tv som var toppen af poppen i 2014 og jeg har fået et stort løft i billede kvaliteten og særlig HDR giver en forskel samtidig med at sort er kulsort hvilket betyder at lyse farver på skærmen står bedre på grund af det fantastisk kontrast.
Jeg har hørt om OLED TV. Det kan sagtens være, at mit næste TV bliver OLED, eftersom de er på vej ned i pris. Mit nuværende TV har dog også HDR. Lige foreløbigt skal jeg ikke selv ud at købe nyt TV, da mit gamle TV's levetid blev forlænget af en Apple TV, men jeg kender en der skal have et nyt TV her i forbindelse med Black Friday. Ham får jeg anbefalet OLED til.

Kan OLED TV brænde fast (burn in)?
Er problemet ligeså stort som det var med plasmaskærmene?
Må OLED TV egentligt ligge ned under transport?
Af Beckham
#335716
Nu ved jeg ikke lige hvilken Samsung model du har, men mest sandsynlig kan den ikke lave HDR som er værd at snakke om. Mange af skærmene blev i de år promoveret som HDR skærme uden de egentlig rigtig kunne levere hvad de lovede. På en LCD skærm kræver det en masse dimming zones for at den kan levere HDR på et fornuftigt niveau.

Anyway...ja...burn er en reel risiko. Det kommer man ikke uden om. Men medmindre du har TV2 News kørende mange timer hver dag, så er risikoen ganske lille.