27. sep 2021, 20:13
#335061
8K giver ingen mening i skærme til hjemmet, da man skal op i størrelser omkring de 150", før det giver nogle synlige fordele, specielt da der praktisk taget ikke findes andet end demo-materiale tilgængeligt i denne opløsning.
Som teknologien er lige nu, kan jeg ikke se, hvordan det skal ændre sig i den nærmeste fremtid, da der ikke findes fysiske medier, der kan håndtere den store datamængde, der kræves, og hvis man snakker streaming, stilles der også urimeligt høje krav, som langt fra alle hjem kan være med til.
Endelig er der strømforbruget, som får et godt hak opad, som går mod den grønne bølge, der ellers gøres så meget ud af...