Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#332857
Hej Forum.

Har i dag et LG55UB-tv. https://www.lg.com/dk/tv/lg-55UB850V , Det har jeg været glad for. Har savnet at kunne bruge yousee's app på tv'et, hvilket aldrig har kunne lade sig gøre, da man ikke kan opdatere OS til mere end WebOS 1.4
Nu har HBO og TV2Play dog også lukket ned for deres apps, så de heller ikke mere understøttes på mit tv.
Har kun Netflix tilbage som app. HBO, Tv2Play og Yousee skal alle streames via ChromeCast.

Det holder ikke, så jeg er begyndt at kigge efter et nyt tv.
Har også en plan om at skifte fra 55" til 65"
En ting som jeg har været meget glad for ved mit nuværende LG-tv, er deres Magic Remote (pointer-fjernbetjening) og at fjernsynet kun er 38 mm i dybden (jeg måler det til 55 mm når det hænger på mit vægbeslag)
https://www.displayspecifications.com/en/model/4bde875

Til at starte med, troede jeg, at jeg bare skulle have en nyere version af et LG-TV med nyeste version af WebOS, da jeg som sagt har været glad for det jeg har.
Jeg er ikke super kritisk i forhold til at det skal være den nyeste teknologi. Jeg vil ikke betale dobbelt-pris for at få nyeste modelår. (havde håbet på at det hed mellem 4.000-9.000 kr, det det ikke er et krav for mig, at det er OLED)

Jeg startede med at kiggede jeg de billige modeller af et LG 65 tommer, som fx disse to:

LG 65" UHD TV 65UN711C. (3.500 kr i Bilka)
https://www.bilka.dk/produkter/lg-65-uh ... /100560501

LG65NANO796NE. (3.800 kr. i Power)
https://www.power.dk/tv-og-lyd/tv/lg-65 ... p-1108920/

Var sådan set overrasket over, at jeg kunne få et NanoCell 65" tommer for under 4.000 kr., og var meget tæt på at køre afsted efter det, da jeg begyndte at kigge dybde på TV'et.
Blev noget overrasket over, at begge disse TV måler 8-9 cm i tykkelse.

Hvad sker der for at mit 7 år gamle TV er tyndere end en 2020 model?


Som jeg kan forstå er NanoCell tykkere end LED, men det første af dem jeg kigger på er jo LED ligesom mit gamle TV, og det står opgivet til en tykkelse på 8,9 cm. https://www.factoryreset.tv/specifications/lg-65un711c

Hvad er det jeg har misset de sidste 7 år?
Nå, jeg tænkte at det må være fordi prisen var for lav og at jeg skulle have lidt flere sedler frem, hvis jeg ville have et tyndere tv.

Nu er jeg kommet frem til sagens kerne.
Hvorfor pokker kan jeg ikke finde et LG tv, der er lige så tyndt/smalt som det her har.
Selv hvis jeg kigger OLED som fx LGOLED65CX er det 46 mm tykt. https://www.avforums.com/products/oled- ... 228/specs/

Mine spørgsmål:
Er det ikke muligt at få et smalt LED LG-tv med et nyt OS, som kan afvikle alle mine streamingsapps?

Hvis ikke, hvad er så det bedste bud på et smalt LG-OLED til max 10.000 kr?

Hvis jeg vil have et andet mærke end LG, som også kan afvikle alle mine apps (YouSee, TV2Play, HBO, Netflix), og som kommer ned på 4 mm tykkelse (65 tommer), hvad vil et godt bud så være på et henholdsvis budget-tv (4-6.000 kr) og et 'mellem-tv' (6-10.000 kr).

Vh.
En træt og frustreret researcher :D
#332862
Hvis du egentlig er tilfreds med dit Tv (og dets tykkelse), men blot utilfreds med smartdelen - hvorfor så ikke nøjes med at skifte den (til Apple eller Android TV)?

Et skifte et nyere LCD TV kan sikkert hjælpe på smartdelen, men til gengæld skal du give køb på billedkvaliteten. Og køber du LG igen, ender du jo med at få samme problem med en smartdel, der aldrig opdateres.
#332863
Har jeg misset noget her? Forstår ikke helt hvorfor han giver køb på billedkvaliteten ved at købe et 7 år nyere LCD tv? LG LCD tv er jo ikke just dem som høster størst ros for billedkvaliteten.

Anyway...når det er sagt. Så er jeg enig i at hvis det kun er smart tv delen du er utilfreds med, så kan det da løses nemt med en eksterne enhed som Apple TV eller lignende.
#332868
Hvis du ikke vil have en ekstern boks til apps som bliver ved med at få opdateret til sidste nye versioner og vil have et tyndt tv og det skal være LG, så har Power weekend tilbud på GX i 55 tommer til 9999, det er kun 1.9 cm tykt og vil give et mærkbart løft af billede kvalitet og man får vægbeslag med i prisen.
men hvis du er tilfreds med dit nuværende tv, er en ekstern boks løsningen
#332876
Tak for tilbagemeldingerne.

Tanken om et Android-TV (Jeg er Android-mand) havde slet ikke været der.
Jeg kender ikke deres device og spørger uden at have lavet research på det, men skal jeg så ikke have gang i min telefon alligevel og understøtter den alle de apps jeg vil bruge til at streame (yousee-appen, tvplay2, hbo og Netflix)?
Hvis den understøtter de apps jeg vil bruge og min telefon ikke skal i spil, går jeg ud fra, at jeg skal have fat i to fjernbetjeninger (ja, det er en lille ting og er bedre end at jeg skal have fat i fjernbetjening til tv + min egen telefon, som jeg gør nu for at streame via Chomecast).

Jeg blev frustreret over at have brugt mange timer på nettet i dag og kørte en tur i Elgiganten. Her blev jeg præsenteret for Samsung 65" Q68A (QLED) til 8.9999 fra 2021. Det havde de hængende på Samsungs eget Slim Fit Wall-mount. Det så sgu godt ud og stak kun 3,5 cm ud fra bagvæggen. Måler i sig selv 2,6 cm.
https://www.elgiganten.dk/product/tv-bi ... -qled-2021

Jeg ved godt, at jeg ikke vil få min Magic Remote fra LG, som jeg har været super glad for, men når alt kommer til alt, betyder det mere for mig at have et lækkert tv, der ikke stikker 10 cm ud fra væggen end at have min Magic Remote og et nyt LG LED tv.

Vil prøve at tage et kig på LGs GX i 55" til 9999, som der bliver omtalt. (Jeg må dog indrømme, at jeg måske også har en lidt skjult bagtanke om at komme op på 65" i stedet for de 55" jeg har nu.)
Vedhæftede filer
Screenshot 2021-07-05 at 00.09.19.png
Screenshot 2021-07-05 at 00.09.19.png (2.15 MiB) Vist 2562 gange
20210704_163636.jpg
20210704_163636.jpg (403.91 KiB) Vist 2585 gange
#332878
Hvad siger I til det Samsung 65" Q68A fra Elgiganten til 8.999 kr?
Jeg synes godt nok at Samsungs modelnumre er en jungle at finde rundt i. Har svært ved at lave en reel prissøgning på den, da det kun er Elgiganten der har denne model (som jeg ser det). Må indrømme at jeg er ret vild med den, men kunne godt tænke mig at vide, om der er en tilsvarende model med det tynde 'AirSlim' design (måske en billigere 2020 model), der kan stikke denne pris.

Som I kan fornemme går jeg ret meget op i tykkelsen af tv'et :) , men hvad siger I til specs på dette tv?

Skal siges at vi sidder ret direkte for tvet (ikke med dumme vinkler) og at det ikke blive brugt til at se sport, andet end når Danmark hiver EM-pokalen hjem. Ellers er det primært diverse tv-serier.

--==Update==--
QE65Q60A ser også spændende ud.
https://www.pricerunner.dk/pl/2-3200104 ... ign-Priser
#332881
Jeg kan kun anbefale at et Tv som sider helt flat ind til væggen ser super godt ud, LG OLED GX har tidligere været nævnt i tråden, og det ligger helt flat op/ ind til væggen med sit eget indbygget vægbeslag.

Jeg har selv skiftede en C9'er ud med den nye G1 77" som bygger på samme funktion som GX, at ligge helt fladt til væggen, det er super nice at se på.
#332884
soerenkaa skrev: 5. jul 2021, 00:20 Hvad siger I til det Samsung 65" Q68A fra Elgiganten til 8.999 kr?
Jeg synes godt nok at Samsungs modelnumre er en jungle at finde rundt i. Har svært ved at lave en reel prissøgning på den, da det kun er Elgiganten der har denne model (som jeg ser det). Må indrømme at jeg er ret vild med den, men kunne godt tænke mig at vide, om der er en tilsvarende model med det tynde 'AirSlim' design (måske en billigere 2020 model), der kan stikke denne pris.

Som I kan fornemme går jeg ret meget op i tykkelsen af tv'et :) , men hvad siger I til specs på dette tv?

Skal siges at vi sidder ret direkte for tvet (ikke med dumme vinkler) og at det ikke blive brugt til at se sport, andet end når Danmark hiver EM-pokalen hjem. Ellers er det primært diverse tv-serier.

--==Update==--
QE65Q60A ser også spændende ud.
https://www.pricerunner.dk/pl/2-3200104 ... ign-Priser
Jeg tror ikke at du får nogen her på FP til at anbefale et "entry-level" TV fra Samsung til den pris, når du kan få OLED til næsten samme pris, eller f.e.k.s dette her i 65 tommer fra Sony der er noget billigere, og væsentlig bedre, og så iøvrigt også er med Android.
https://www.hifiklubben.dk/sony-ke-65xh ... e65xh9005/
Hvis pengene er små, og du af en eller anden grund gerne vil holde fast i Samsung, så kan du få dette her til knap 5000,-
https://www.hifiklubben.dk/samsung-qe65 ... mqe65q70t/
#332885
Ok. Det er jo nok der dilemmaet ligger. Jeg kan godt få et bedre tv for 9.000 kr. Fx. det Sony du linker til, men det er 7 cm. tykt.
Så når tykkelsen/dybden betyder så meget for mig, blive jeg nødt til at gå på kompromis med billedekvalitet, i forhold til hvad andre tv jeg kan få for samme pris.

Det jeg jagter, er det bedste mulige 65" smalle tv (vægophængt) til en pris på max 10k
#332886
Nu spørger du jo selv ind til specs, og det er (især) der hvor vi kan hjælpe med at finde den bedste billedkvalitet. Ellers må du jo ud i butikkerne med målebånd, og ligeså sammenligne tykkelser på div. TV.
#332887
LarsCJ skrev: 4. jul 2021, 21:03
Beckham skrev: 4. jul 2021, 18:34 Har jeg misset noget her? Forstår ikke helt hvorfor han giver køb på billedkvaliteten ved at købe et 7 år nyere LCD tv? LG LCD tv er jo ikke just dem som høster størst ros for billedkvaliteten.
At give køb på = ofre noget (her billedkvaliteten :-)
Jep...men han ofrer jo næppe noget på billedkvaliteten ved at erstatte et 7 år gammelt LG LCD med et nyt LCD.