Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mst39
#331009
Hej,

Har studeret diverse test og reviews men bliver efterhånden mere i tvivl. Var ved at være hooked på et LG GX men måske der er alternativer som I kan bidrage med. Kom til at lure på https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1599549633

For nuværende har vi følgende behov:
  • Streamer alt via Apple tv 4k
  • TV2 news bliver ofte benyttet
  • Sport skal jeg se en del af
  • Disney og netflix/HBO indimellem
  • Vægmontering så tæt på som muligt
  • Lys stue - store vinduer i 5 meters højde på begge sider af tv
  • Har tidligere sværget til Sony og har pt. 2
Konen siger 55 tommer men kan formentlig leve med 65 tommer, hvis jeg mener det er det rigtige.
Alt afhængig af prisniveau, skal der indkøbes en Sonos Arc for at udskifte anlægget. Tænker samlet budget på max 20k men selvfølgelig gerne mindre ;) I sidste ende, er det ikke afgørende men er ikke billed-nørd. Tænker dog Earc og HDMI 2.1 må være et must til fremtiden.

Har I bud på hvad der bør vælges? Ville elske et tv der falder næsten i et med væggen men det skal også være brugbart O-O
Af Mst39
#331012
hans123 skrev: 15. maj 2021, 07:40 Drop tanken om OLED når i bruger news meget
Tak - troede ikke det var et problem længere men det er det åbenbart.

Nogen erfaring med tv som er næsten plant med væggen (og evt. kan bruges som lidt kunst). Er der så "kun" Samsung The Frame?
Brugeravatar
Af bendix
#331015
Hvor meget tv2 news snakker vi om?

Under starten af Corona kørte det meget her på OLED, der er ikke noget at bemærke. 9 serien og de er nu 2 generationer længere fremme.
Brugeravatar
Af bendix
#331024
Jeg syntes burn er vildt overdrevet. Jeg har haft 3 OLED og ingen har haft noget. Et par timers news er ikke alarmerende. Mit kørte i 5-7 timer dagligt under den første nedlukning.

Jeg har aldrig tænkt på brugen af mine tv og jeg spiller PS5 og ser kanaler som jeg lyster.
Af Supergris
#331033
Jeg vil ikke mene, der er noget i dit brugsmønster, der taler for, at LG GX er udelukket (2 timers News burde ikke være et problem (så længe det ikke udgør hovedparten af den samlede tid, skærmen er tændt) , men hvis du kan gå lidt på kompromis med designet (LG GX ser hamrende godt ud!), vil jeg mene, du til den halve pris vil kunne erhverve dette Sony TV, som du jo kender, og sikkert vil blive glad for:

https://www.pricerunner.dk/pl/2-5219194 ... ign-Priser

, vel at mærke hvis prisen på lige under de 8000 kr. holder.

De skulle komme på lager igen d. 31 maj hos Hifiklubben, hvor der er et års ekstra garanti.

Det eneste der er at bemærke mht. modellen, er den HDMI 2.1, det er udstyret med, ikke fungerer som tilsigtet. Et fix er lovet, men nogle mener ikke, det er fysisk muligt, dog har det reelt ingen betydning, hvis du ikke er gamer...
Senest rettet af Supergris 15. maj 2021, 23:51, rettet i alt 1 gang.
Af Mst39
#331035
Tak for input til jer alle :)

Er gået efter første valg og det bliver LG GX. Det er nu engang det jeg syntes ser pænest ud og kan komme tættest på væggen, samtidig med et opfylder de andre ønsker 8-) Håber det går uden problemer men på den anden side, så overlever fjernsynene ikke så længe som i gamle dage og bliver vel alligevel skiftet indenfor en kort årrække.

Nu må vi se hvordan det spiller an - ellers er der en pæn returret (som forhåbentlig ikke skal i brug).
Af Supergris
#331037
Jeg vil mene, du tager det helt rigtige valg, nu da budgettet tillader det; så blot om at nyde det (tændt som slukket)...

Husk nu at tage konen på ordet, og gå efter 65"eren... :)
#331051
Med 2 timer hver dag på den problematiske kanal, så må jeg indrømme, at jeg selv havde set på noget andet. Hvis TV’et kører 10 timer om dagen, så går det måske nok, men hvis vi snakker 4-5 timer i alt, så har du banneret stående godt 50% af tiden.

Så længe du er afklaret med, at det kan blive et problem, så er det naturligvis en oplyst beslutning.
Af Mst39
#331053
Supergris skrev: 15. maj 2021, 23:50 Jeg vil mene, du tager det helt rigtige valg, nu da budgettet tillader det; så blot om at nyde det (tændt som slukket)...

Husk nu at tage konen på ordet, og gå efter 65"eren... :)
Den kamp tabte jeg desværre !:( Sælgeren kunne godt have spillet lidt mere med, da vi talte afstand til fjernsynet :o Hun bruger det mest og får derfor lidt at sige. Nu må vi se, hvornår det i den anden stue skal skiftes.

Til gengæld smed jeg en Sonos Arc med i købet, da der nu blev sparet på antallet af tommer ;)
Så kan Sonos Amp'en blive sat til loftshøjtalerne og vi slipper af med den Bluesound powernode som vi aldrig blev glade for.
Af Mst39
#331054
Torben Rasmussen skrev: 16. maj 2021, 10:09 Så længe du er afklaret med, at det kan blive et problem, så er det naturligvis en oplyst beslutning.
Det er en oplyst beslutning og det skal prøves.

Krydser for, at det ikke er så stort et problem længere. Jeg må lade være med at følge med i nyhederne i alrummet ;)