Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dexter47
#308237
Hej med jer,

Jeg har lige købt en LG OLED65B9 (kalibreret).
Billedet er super lækkert når jeg ser Netflix, HBO, Viaplay etc. via Chromecast eller min PS4, men ligeså snart jeg bruger den indbyggede app, bliver de sorte ikke helt sorte. Tværtimod ligner det ligepludselig at der er både clouding og ghosting forneden (se billeder).

Er der nogle der kan svare mig på hvad det er, om det kan fjernes vha. insdtillinger og om jeg skal være bekymret?

På forhånd tak.

Mvh.
Jonas
Vedhæftede filer
IMG_20200102_183205.jpg
IMG_20200102_183205.jpg (305.68 KiB) Vist 4672 gange
IMG_20200102_183237.jpg
IMG_20200102_183237.jpg (578.18 KiB) Vist 4672 gange
Af Supergris
#308238
Det kunne godt tyde på en forkert indstilling, så det er vel bare at tjekke, hvad de har sat det til, da de "kalibrerede" det?
Det er ikke TVét, det er galt med, da du jo skriver, billedet ikke fejler noget, når der er tale om eksterne enheder.
Husk at evt. indstillinger kun gælder på den indgang, der er valgt...
Brugeravatar
Af bbplayer
#308241
De kalibrerede indstillinger er ikke kopieret til apps på LG tv, så det skal du nok forsøge for at sikre det virker. Power lægger dem kun på en indgang, du skal selv kopiere til de andre indgange på LG tv.

Og så ligner de fejl komprimering/streaming kvalitets issues og ikke skærmbillede problemer.
#308250
Måske man lige skulle tage et kig på indstillingerne af den kalibrerede profil? Du kan sagtens ødelægge sortniveauet fuldstændigt på den model, hvis du indstiller den forkert. Kan du dele indstillingerne med os (brug evt skabelonen fra vores test af C9 til at se hvad du skal notere).
Af Dexter47
#308251
Jeg tror jeg fandt problemet. Det lå i kalibreringen (se forneden). Når jeg sætter Brightness op over 50, opstår det mere og mere. Dernæst opstår det svagt når jeg ændrer White Balance lav værdi Blå fra 0 til 7.

Kan det virkelig passe de har fejlkalibreret?

Kalibreringsværdier:

Billedprofil: Technicolor
Energibesparelse: Fra
Gælder alle input: Ja
- OLED Lys: 78
- Kontrast: 75
- Lysstyrke: 61 (Skruer jeg ned på 50 forsvinder det meste af artefaktet)
- Skarphed: 10
- Farvetone: 0

Ekspertbetjeninger:
- Dynamiskkontras: Fra
- Superopløsning: Fra
- Hele farveskalaen: Automatisk
- Farvefilter: Fra
- Gamma: 1886

Hvidbalance
- Farvetemperatur: Varm1
- Metode 2 Point
- Mønster: Ydre (kunne ikke finde denne i menuen)

Lav værdi:
- Rød: 3
- Grøn: 0
- Blå: 7 (skruer jeg denne på 0, og Lysstyrke til 50, forsvinder artefaktet)

Høj værdi:
- Rød: 25
- Grøn: 0
- Blå: -8

Mvh.
#308257
De har i den grad fejl kalibreret den her skærm !
Jeg formoder det er i Power den er købt ?!

Kontrast på 75 er sat for lavt, den skal stå på 85.

Lysstyrke på 61 er alt alt for højt, skærmen er helt automatisk degraderet til en LCD med den værdi sat så højt, alt over 52 ødelægger sort niveauet.

Derudover så ødelægger det også sort niveauet hvis den “lave” del af hvidbalancen ændres med positive værdier, der bør kun indtastes negative værdier (Rød -3 og ikke f.eks Rød +7)

Havde man benyttet sig af farvetemperatur indstillingen på Varm2 i stedet for Varm1. Så havde man været tættere på målet fra start af.

Det beviser også bare at Power ikke benytter sig af de ellers fine kalibrerings muligheder som LGs 2018-19 modeller ellers understøtter (3D LUT AutoCal)

Så konklusionen på den her “kalibrering” eller forsøget derpå, den er at billede kvaliteten havde været bedre hvis de slet ikke havde rørt ved skærmen i første omgang.
Af Dexter47
#308262
Hej Blackspot,

Mange tak for svar.

Ja det er Power... Deres tilbud var for godt til at sige nej til. Jeg ønskede dog aldrig kalibrering, og det var noget jeg fik med for 300 kr fordi de, trods jeg havde reserveret, kun havde kalibrerede enheder tilbage. Ville aldrig betale de 1899 kr de kræver for det!

Men hvad gør jeg så? Jeg tror ikke helt jeg forstår hvordan de her kalibreringer foregår. Har de pillet ved ting jeg ikke kan ændre selv? Eller kan jeg fikse det ved bare at lave et reset selv?

Mvh.
Brugeravatar
Af bbplayer
#308265
Du kan returnere skærmen og få refunderet penge, og få en skærm som ikke er kalibreret for at spare 300kr, eller du kan bare gå ind i indstillinger på skærmen, vælge nulstil til standard, og så er alt ved det normale, og du har mistet 300kr, og blevet den oplevelse rigere for 300kr, altså ikke gøre det om 5-6 år igen.
Af SoundWave
#308266
Hele tanken om at de kun har kalibrerede enheder tilbage ville få mig til at bede om kraftigt afslag, da de så har haft åbnet for emballagen, og så kan du ikke længere være sikker på, at det TV du køber rent faktisk er helt nyt.
Af aalb1970
#308277
Alt over 50 for "lysindstilling" ødelægger sortniveauet på OLED TV. Lysstyrke og kontrast skal kalibreres via "kontrast" og "OLED panellys".
#308295
Blackspot: det her er en B9. Understøtter den AutoCal?

Uanset hvad, så er det et skrækeksempel på, at selv de rigtige værktøjer kan være ubrugelige i hænderne på folk, som ikke ved hvad de laver. Jeg ville som minimum forlange pengene retur for “kalibreringen”.
Af HrJensen1
#308301
Hvem siger at de overhovedet har haft noget værktøj på skærmen, og ikke blot lærlingen, som har siddet i frokostpausen og trykket lidt tal ind...? Måske endda fra et LCD tv...?
#308302
Vi ved, at alle deres butikker har Calman suiten, samt en C6 sensor, så det burde være den de bruger. Der følger også en rapport med, som kun kan genereres, hvis man reelt måler på skærmen.