Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Brugeravatar
Af bbplayer
#303703 I forbindelse med B&O's nedgang i salg og faldende aktie kurser, så er der folk som også kan se at B&O ikke sælger tv mere på deres produkt værende et møbel men bare en sort plade på væggen.

Præcis hvad LG for flere år siden kaldte borderless, som nu er en realitet og dårligt har andet end lister og en fod som kan smides et navn efter, og selvfølgelig gør nogen så det :)

https://www.dr.dk/nyheder/indland/han-s ... hovedpiner

Skal du have B&O TV næste gang, også når det er en sort plade du hænger op, og lyden er flyttet ud af skærmen, som det altså ser ud for flere med soundbar.
Jo , de får måske stadig et logo nede i bunden af listen, så man kan skelne B&O fra andre mærker og sorte paneler som man sætter op men det mærke begynder at være pebret når man egentlig primært får en anden producents firmware, OEM branded med B&O og lidt lyd lir.
Af Globulus
#303706 Da jeg var ung var det nærmere reglen end undtagelsen at man havde et eller andet fra B&O stående - i hvert fald i de hjem jeg kom i. Hvis ikke noget Jacob Jensen-design, så i det mindste en Beomaster 900. Mit første TV på teenageværelset - købt for penge tjent som avisbud - var et B&O.

Jeg har lidt svært ved at få øje på, hvem der køber B&O i dag.

Når jeg kigger på boligannoncer (villaer i multi-million-klassen), står der uhyre sjældent noget som helst fra B&O i stuen eller i andre rum.

Et hjem kan være nok så spækket med designer-møbler, men TV'et er oftest en eller anden generisk fladskærm og et stereoanlæg kan være svært at få øje på. I bedste fald kan der stå et sæt BeoLab 8000 langs en væg og en lille B&O fladskærm af ældre dato i soveværelset eller køkkenet - den slags man finder til få tusinde kr. hos Lauritz.

Men det er tilsyneladende ligegyldigt om det er et hus til 1 mio eller 20 mio - eller alt imellem: Det er sjældent man støder på B&O.
Brugeravatar
Af bbplayer
#303709
Globulus skrev:Når jeg kigger på boligannoncer (villaer i multi-million-klassen), står der uhyre sjældent noget som helst fra B&O i stuen eller i andre rum.

Det virker som den generation er sprunget over design skærme, fordi de ikke ser det i en skærm mere.
Luksus huse i beverly hills, staged og klar, boliger i milion klassen og andre luksus ejendomme har nemlig det til fælles, at tv skærme er hængt op i 9 ud af 10 tilfælde hvis ikke mere. De er gemt bag glasskabe, bare indbygninger i vægge eller sidder på en flytbar del af senge, som glider op når det skal bruges.
Ikke nogen store fancy højttalere, ikke nogen kanter, bare en sort skærm, hvor man kan se tv.

Tv't er ikke længere centrum i stuer som det kunne være som et møbel. Så flytter nye muligheder ind og tv't kan sidde fladt op af væggen uden at være mere synlig. Tror gerne at folk ville helst gemme det væk (jeg ville) hvis jeg kunne.

Når det kommer til lyden, så har intelligente hjem lyden gemt væk, det er heller ikke en genstand for de rige mere, det er nok stadig super vigtigt for entuiaster men dem som bruger mange penge, så er der nok ikke så meget værdi i det, hvis lyden gemmes væk alligevel, så der taber de nok også meget, hvis de ikke har lavet home automation (har ikke fulgt B&O).
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#303714 Hvordan “gemt væk”? Hvis du mener “indbygning”, så er det vel et fåtal, som går i den retning? Jeg kender én der har lyden indbygget i loftet.

Jeg har B&O lyd i flere af mine rum (også nye modeller). Hvis firmaet lever når jeg skal skifte næste gang, så bliver det også B&O-lyd til den tid. Det fungerer rigtig godt sammen med Sonos Connect.
Brugeravatar
Af bbplayer
#303717
Torben Rasmussen skrev:Hvordan “gemt væk”? Hvis du mener “indbygning”, så er det vel et fåtal, som går i den retning? Jeg kender én der har lyden indbygget i loftet.

Det er nok mere omvendt. Prøv at se en eller 2 episoder af nogle programmer som viser de dyre boliger eller huse i USA, der finder du sjældent bare tv't på gulvet, det er enten ophængt eller det er som du siger indbygget enten i loftophæng, i scrollende kasser som den nye LG engang , eller der er en stor væg af glas , og så noget skærm i midt afhængig af design. højttalere? det kender de ikke, home automation og lyd i alle rum den vej, det kender de godt.
Hvordan skjulte højttaler så egentlig lyder er en anden sag.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#303718 Så lad os få en håndsoprækning. Hvem har lyden indbygget i loft/væg? Jeg har som sagt én i familien, som så også er den eneste jeg kender - så i min omgangskreds er vi nede i få %. Jeg kender adskillige (mere end 10) med B&O-højttalere, så her er faktoren over 10/1 (B&O/indbygning).

Og lige for en god ordens skyld, så laver B&O jo altså også højttalere til montering i væg og loft, så en nedgang i salg er næppe funderet i, at de ikke har et produkt til dét marked.

Jeg taler ikke om B&Os Tv-produktion. Den har jeg i adskillige år ment de bør lukke helt ned. De har også kun ét eneste TV-produkt i sortimentet pt.
Af Globulus
#303719 @bbplayer: Jeg taler ikke om dyre huse/boliger fra USA, der vises i TV-udsendelser, men om danske boliger.

Selv i nybyggeri til 5+ mio er der sjældent tænkt den slags detaljer ind i indretningen. Det handler om store vinduespartier mod syd/vest og så må TV'et ellers bare stå, hvor der nu bedst kan findes plads til det.

Min pointe var og er, at B&O - særligt TV - er blevet et sjældent syn i langt de fleste danske hjem.
Brugeravatar
Af bbplayer
#303720 Ok :)
Det gør i hvert fald ikke historien bedre for dem. At DK også taber lysten til at have deres gulvskærme stående er ned af bakke men fremtiden, da de bliver større og skal op på en væg for at fylde mindre i rummet. Kan slet ikke forestille mig min 75" på fod på gulvet :)
Af soko
#303726 En i min familie har et 65" B&O Eclipse stående på gulvet og det er vildt flot, men jeg er mere nervøs for at ungerne vælter det, når de leger.

Min pointe er, at selv om det er flot og lækkert, så er det bare mere praktisk at have hængende på væggen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#303728 Hvis man er bange for at ungerne vælter eller ødelægger noget, så skal man enten lade være med at købe dyre ting eller opdrage ungerne til ikke at smadre dem... eller lade være med at få børn.

Jeg har testet TV derhjemme i mange år og adskillige af dem står blot på stuegulvet. Eclipse gjorde det samme. Det lader sig gøre.
Af Martin Sjøstrand
#303730
Torben Rasmussen skrev:Hvis man er bange for at ungerne vælter eller ødelægger noget, så skal man enten lade være med at købe dyre ting eller opdrage ungerne til ikke at smadre dem....


Helt enig! Jeg har ALDRIG forstået det der med man er bange for at børn trasher tingene... er det ikke bare et spørgsmål om opdragelse?

Derhjemme har jeg store gulvhøjtalere, og en fladskærm der hænger, men oven over en stor tv-bænk som knægten nemt kan klatre op på. Jeg har aldrig været den strenge forælder, tværtimod er knægten derhjemme nok pænt forkælet og får til tider lov til for meget, men jeg har fra han var helt lille, sagt stille og roligt nej til at han må røre tv´et. Han må gerne kravle op og pege på noget, men ikke røre. Det samme gælder højtalerne. Det skulle siges nogle gange selvfølgelig, men jeg har aldrig været ude for at måtte hæve stemmen eller skælde ud, og det har aldrig været et problem.... hvad er det for nogle vilde dyr i andre har??? :D
Af Martin Sjøstrand
#303731 og til det med indbygning. Jeg kender ingen der har deres tv gemt væk, og vi har i vores, temmelig store omgangskreds vil jeg sige, ET vennepar der har indbygget lyd
Brugeravatar
Af bbplayer
#303732 Man skal måske også tage de smarte fancy homeautomation hjem med højttalere i loftet som design ting, da de vel reelt ikke giver den bedste lyd ud, og man får nok hellere Dolby Atmos på den måde som det burde opleves, så skal designer nok tage højde for det, og mange har 5-6 meter til loft, så ja, det er for de rigtig velhavende som kan betale for et dolby atmos setup man ikke kan forestille sig.

Der er masser af gode eksempler på tv skærme som er gemt væk, i skabe, i et design på væggen, bag glas fronte som har en anden funktion eller del af design. Især hvor skærme er så tynde idag, kan man jo rigtig meget. Bare tænk Smart-spejle :) Ikke at glemme dem som samsung og andre laver så du kan prøve tøj foran spejl, det er jo også skærme indbygget dog ikke med formål at se film.

Billede
Jeg siger på ingen måde, dette er pænt :) bare et eksempel af mange.
Brugeravatar
Af DavidWebb
#303733 Efter VHS maskinens død er det ikke sjovt at være barn mere....ikke andre elektroniske enheder kunne fyldes med syltetøjsmadder som en VHS:-)

Mht B&O ser jeg desværre også en noget dyster fremtid, medmindre de pludselig "opfinder" noget nyt. Jeg har flere af de mindre højttalere som M5 og Beosound1 og er godt tilfreds. De fungerer godt med airplay2. Men det kunne ligeså godt være Sonos. Jeg ville aldrig give 50.000 kr+ for et tv. Deres bedste håb er vel opkøb.....feks Apple?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#303740 @bbplayer: Skulle vi ikke lige skelne mellem hvad man KAN og hvad man GØR. Ja, man kan alt muligt smart med at indbygge TV'et bag alt mulig. Man kan også plastre huset til med indbygningshøjttalere. Du postulerer dog, at det så også er det man GØR.

Det billede du viser har i øvrigt en Beolab stående under TV'et - bare for lige at ødelægge din argumentation om, at integration har slået B&O ihjel...
Brugeravatar
Af bbplayer
#303750
Torben Rasmussen skrev:@bbplayer: Skulle vi ikke lige skelne mellem hvad man KAN og hvad man GØR. Ja, man kan alt muligt smart med at indbygge TV'et bag alt mulig. Man kan også plastre huset til med indbygningshøjttalere. Du postulerer dog, at det så også er det man GØR.

Det billede du viser har i øvrigt en Beolab stående under TV'et - bare for lige at ødelægge din argumentation om, at integration har slået B&O ihjel...

Det er jo så ikke et særlig intelligent hjem, som jeg også påpegede, så det kan dårligt kædes sammen med lyden jeg nævnte lå i home automation og skjult.

Det var også bare en sekundær del af B&O argumentet, som er sorte plader, som B&O ikke længer vinder på, og må gå væk fra, for ingen vil sætte OEM branded TV op i stuen bare for et dyrt navn.

Og igen, skelne imellem ? Det er jo virkeligheden at folk ikke sætter B&O tv op som møbel men har det på væggen, så hvad er det du mener er man skal skelne imellem?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#303751 Det var dig der brugte argumentet med, at folk integrerede højttalere i loft og væg i stedet. Man KAN gøre det, men indtil videre har vi ikke rigtig hørt om nogen der reelt GØR det.
Af Martin Sjøstrand
#303752 Det er jo virkeligheden at folk ikke sætter B&O tv op som møbel men har det på væggen, så hvad er det du mener er man skal skelne imellem?

Altså min overbo har da lige købt et B&O Horizon som han har stående på fod, da det da i den grad er et møbel i hans indretning, og nogle af mine forældres venner ligeså
Brugeravatar
Af bbplayer
#303753
Martin Sjøstrand skrev:Altså min overbo har da lige købt et B&O Horizon som han har stående på fod, da det da i den grad er et møbel i hans indretning, og nogle af mine forældres venner ligeså

Din pointe viser intet udover jeg også kender en med en 20 år gammel B&O skærm som bruger den idag, altså trenden er bare ikke mere til de skærme på gulvet, måske tv borde er lidt in endnu men så grænser vi mere til at de er vægophængte, og de rige og velhavende som nok repræsenterer tendenser fra designere at vi ikke vil se på de plader på væggen hvis man kan gøre noget for at komme udenom.