Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#300832
Hej!

Jeg arbejder som teknikker på Comedy Zoo i København. Vores fjernsyn - LG 55'' igennem 9 år er desværre stoppet med at virke, og vi mangler derfor et nyt fjernsyn i vores sal.
Efter utallige søgninger efter et nyt fjernsyn, har jeg desværre ikke været heldig at finde et fjernsyn som skal kunne leve op til vores krav. Jeg håber hermed at i kan være behjælpelige med jeres viden til at finde det rette fjernsyn, som netop lever op til vores krav.

Kravene er følgende
1. Fjernsynet skal være mindst 55'' og højst 65''
2. Da der er mange stærke lyskilder i vores sal i form af scene spots, er det afgørende at der IKKE fremkommer genskær i fjernsynet.
3. Man skal som gæst i vores sal være i stand til at se fjernsynet fra hvilken som helst vinkel og grad, når det hænger på væggen.
4. Der eksistere allerede en vægmontage i form af en BTV520 fra B - Tech, som fjernsynet skal kunne passe til.
5. Der skal forekomme en USB indgang i fjernsynet.

Lidt om funktionen af fjernsynet.
Vi bruger fjernsynet til at vise en række stil billede af kommende show, altså som en slags PowerPoint show. Det er tændt i gennemsnit 1.5 time om dagen, og der stilles dermed ikke de store krav til billede kvaliteten eller den generelle kvalitet.

Prisen.
Vi vil som udgangspunkt bruge så lidt penge som muligt (hvem vil ikke det??), da fjernsynet jo kun skal bruges til at vise reklame for kommende shows og ikke har en grundlæggende funktion i forhold til show på Comedy Zoo. Vi er også interesseret i at købe brugt, hvor ved et gavekort til Comedy Zoo kan indgå som betaling.

Jeg ser frem til at hører fra jer!
Mvh Peter
Teknikker Comedy Zoo Kbh :)
#300867
Lyder som et LCD tv med IPS panel kunne være et bud. Dem findes der så rigtig mange af....men et tip er at kigge på de billigere af slagsen, da de som regel er med IPS. Med LCD har du mindre chancer for burn-in og med IPS panelen får du brede betragtningsvinkler.
#300894
Enig. Et IPS-baseret TV, som det I allerede har nu, vil helt klart være at foretrække. Med mange lyskilder i salen vil det middelmådige sortniveau på denne type panel alligevel ikke være et issue for jer. (næsten) Alle LGs LCD-modeller er forsynet med IPS-paneler, og selvom Sony også har modeller med denne type interface, så er deres håndtering af USB-indhold markant ringere end LG's.

Tag et kig på vores tilbudsjagt og sæt et filter på "LG", samt "LCD", så får du en god portion modeller, så kan fås billigt for tiden:
https://www.flatpanels.dk/tilbudsjagten.php

Et bud kunne være denne (som ikke må købes i 50" da den ret undtagelsesvist har en anden paneltype): https://www.elgiganten.dk/product/tv-bi ... rown_goods