Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Bib01
#300733
Det her er måske et lidt underligt spørgsmål, men jeg prøver :)

Jeg har ret sarte øjne. Det giver mig ofte udfordringer med at kigge på skærme. Jeg har nu prøvet en skærm fra ASUS med hvad de kalder Eye Care Technology (der findes sikkert mange mærker med lignende teknologi). ASUS-skærmen var meget behagelig at kigge på og jeg havde umiddelbart ikke svært ved at bruge den over længere tid. Mit spørgsmål er derfor: Findes der et TV med lignende teknologi der skåner øjnene?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#300734
Der er to overordnede faktorer, som man bør være opmærksom på:
- Flimmer: Alle LCD-tv bruger i dag LED-bagbelysning - altså lysdioder - og for at regulere lysstyrken i LED'erne bruges ofte PWM (Pulse Width Modulation), eller flimmer. Lysdioder kan også reguleres uden PWM, men det er dyrere at implementere, så mange producenter sparer her. Jo højere PWM-frekvens desto mindre generende skulle det virke. OLED-tv bruger ikke PWM til at regulere lysstyrken.
- Blåt lys. Der er forskning på området, som siger, at det kan give søvnbesvær (hvorfor telefoner bl.a. har fået night mode), mens der er andre som mener, at de kan være mere skadeligt. Derfor prøver man at filtrere blåt lys fra i det omfang, at der er noget overskydende (nogle skærme udsender f.eks. mere blåt lys end nødvendigt og filtrerer det fra).

Producenterne kalder så disse ting ved forskellige navne, f.eks. Eye Care.

En tredje faktor kan være lysstyrken på skærmen. Undgå at sæt den for højt, særligt i mørke omgivelser.
Af Bib01
#300756
Hej Rasmus.

Tak for uddybende og konstruktivt svar. Ud fra din besked, kan jeg forstå at jeg skal investere i et OLED-TV. Min udfordring her er at jeg kun har 1.6m fra midten af sofaen til hvor TV'et skal hænge. Jeg ved at der findes en guide her på siden, angående størrelse og afstand, men det er lidt for stort til mig at have 55" og over - hvilket er den mindste størrelse jeg kan finde OLED i. Har du muligvis viden om en OLED model der er under 50" (gerne omkring 46")?
Af Globulus
#300762
Du skal ikke nødvendigvis købe OLED for at få et flimmer-frit TV. Du kan se en liste her:
https://www.rtings.com/tv/tests/motion/image-flicker

Den eneste model på listen under 55" er dog Sony X800G
https://www.rtings.com/tv/reviews/sony/x800g

Listen inkluderer kun de anmeldte modeller, så der kan sagtens være flere.

Et high-end Sony (eller så high-end det nu kan være i de "små" størrelser) er nok det bedste bud, men ingen garanti for at det er PWM-frit. Se f.eks. Sony X900F og X950G.

Du skal være forberedt på at skulle betale uforholdsmæssigt meget for et high-end Sony i en lille størrelse. Ofte kan du få et 55" OLED til de samme penge. Det kniber også med at finde et 46" nutildags; du må enten vælge 43" eller 49" (evt. 50") hvis du ikke vil have 55".
Brugeravatar
Af bbplayer
#300766
Er der ikke skærm briller til formålet, som pc brugere på arbejdspladser ofte bruger på grund af dette som TS nævner?
Brugeravatar
Af bbplayer
#300769
Globulus skrev:Visse skærmbriller har filtre til at beskytte mod blåt lys, men hjælper ikke på problemet med flimmer.
Det synes jeg ikke fremgår af TS indlæg, udover Rasmus nævner det som en af de ændringer eye care kan betyde. Så har TS fået det testet hos lægen eller er det bare en feeling?
Brugeravatar
Af TBC
#300771
Helt grundlæggende skal man først og fremmest bare huske at skrue ned for lysstyrken, så skruer man automatisk også ned for det blå lys sammen med alt andet lys og kommer rigtigt langt i forhold til at undgå eye strain.

En for høj lysstyrke er nok fjende nr. 1 i forhold til eye-strain, særligt efter at skærmene er blevet i stand til at producere mere og mere lys. Min blot 350 Nits computermonitor står almindeligvis på 30% lysstyrke for at jeg ikke udmattes i øjnene over længere tids brug og mit OLED TV, der er installeret i et lyskontrolleret soveværelse, står gerne med højeste belysning sat til lav eller til tider ligefrem off (Med mindre der er tale om en meget mørk HDR film, så ryger det gerne op i mellem) for at jeg ikke risikerer eyestrain fra lysstyrken fra det også.

I din situation vil OLED (hvor du slet ikke behøver bekymre dig om PWN) drevet til moderate lysstyrker være det helt oplagte valg af to grunde - 1. Den ved normalt TV brug helt ekstremt lave risiko for burn-in som skingre modstandere af OLED vedvarende propaganderer og hyler op over, samt slidet på panelet vil være langt mindre ved moderate lysstyrker og 2. du får samtidig den bedste og mest homogene billedkvalitet markedet i dag kan byde på, qua OLED's selvilluminerende pixels med dynamik og kontrast styret helt ned på subpixelniveauet, frem for PWM eller andre dyrere stryring af en baggrundslysning af en hel skærm eller dens zoner. Om dette også har betydning for eye-strain skal jeg ikke kunne dokumentere, men jeg kan tydeligt fornemme at det er mere behageligt og blidt for øjene at se på mit OLED og min projektor end det er at se på min LCD monitor i længden.

Omvendt kan folk der skal bruge et TV i svært lysforurenede settings hvor solen f.eks. står og bager ind på skærmen have god gavn af at orientere sig imod et af de mere lysstærke QLED, da OLED bestemt ikke ville kunne anbefales under sådanne forhold. (Og sådanne forhold kan i øvrigt slet ikke kan anbefales til TV-kigning)
Af Globulus
#300794
@TBC: Før du går i selvsving omkring OLED: Bib01 har allerede meldt ud at 55" nok vil være for stort pga en afstand på 1.6m - og OLED fås jo ikke mindre end 55". En afstand på 1.6m er alt for lidt til 55" når målet er at skåne øjnene og ikke at dække hele synsfeltet.

Dermed er vi ovre i LCD, hvorfor denne teknologi var min fokus, og her er det netop vigtigt, at der ikke benyttes PWM fordi effekten af PWM netop bliver stærkere jo længere man skruer ned for lyset.

rtings skriver ganske vist, at et OLED TV ikke benytter PWM, men det betyder ikke, at det ikke kan være hårdt for øjnene. Det er der så mange teorier om, hvorfor det er tilfældet. Læs f.eks. her: https://ledstrain.org/d/175-oled-tv-same-issues

Det være sagt, så skulle OLED være et godt valg på denne parameter iflg:
https://www.flatpanelshd.com/news.php?s ... 1562150981
https://www.whathifi.com/us/news/its-of ... -your-eyes

Men igen: 55" er for stort iflg Bib01.