Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Pede8000
#300449
Kære venner!

Der er i øjeblikket en hel stak tråde omkring Burn In (BI).
Man kunne fristes til at tro at alle/ mange oplever dette fænomen, hvis man trak en rå statistik, i forhold til tråde omkring OLED overordnet.

Det er IKKE tilfældet, at alle oplever et ubrugeligt panel.

En del af trådene domineres af 3-4 brugere der dermed fylder rigtigt meget. Det er ikke valid statistik.

Disse brugere fylder ikke så meget når andre efterspørger råd, ifm. problemer på LCD- fronten, men lad nu det ligge.

Blot som modvægt, for ikke at skræmme alle nye brugere væk fra OLED vil jeg gerne give mine oplevelser med OLED videre. Helt konstruktivt.

Nye købere skal vide:

Pro:
Uovertruffen billedekvalitet, ikke set bedre på nuværende teknologier. Det gælder både i lyse, som mørke omgivelser.

Con:
Der er en teoretisk mulighed for BI, det er ingen vel i tvivl om. Der er tråde nok om det. Ikke noget der holder mig vågen om natten.

BI, er ikke et nyt fænomen og jeg havde selv fornøjelsen af et flot DR logo på mit sidste Panasonic plasma. Dette logo er siden gjort mere transparent hvilket andre stationer kunne kære meget af.

Der KAN forekomme defekte paneler i alle teknologier, også OLED, det er vist heller ikke breaking news?!

Det jeg vil sige er at der er et trade off, man kan desværre ikke både blæse og have mel i munden.

Jeg vil påstå et et OLED med BI, hvor det er nødvendigt bruge testbilleder for at se det, stadig er at foretrække over et middelmådigt LED!
Brugeravatar
Af Naiera
#300450
Ikke alle OLED TV får business intelligence!
Brugeravatar
Af Pede8000
#300452
Naiera skrev:Ikke alle OLED TV får business intelligence!
Blot for at slippe for at skrive " Burn In" 30 gange.

Men rart med lidt relevant feed back?!
Tak
Brugeravatar
Af Naiera
#300453
Tråden burde selvfølgelig ikke være nødvendig. Præcis som med plasma-tv er snakken om burn-in på OLED fuldstændig hysterisk.
Brugeravatar
Af Pede8000
#300456
Naiera skrev:Tråden burde selvfølgelig ikke være nødvendig. Præcis som med plasma-tv er snakken om burn-in på OLED fuldstændig hysterisk.
Helt enig, men tråde om BI :) , fylder rigtigt meget.

Blot ment som lidt modvægt til dette. Det minder lidt om en skræmmekampagne, og det kan jo få nye læsere til at træffe et uoplyst valg.

Det er da helt fair at skrive om sine udfordringer, man glemmer bare at skrive om fordelene, hvilket giver et lidt forkert billede af OLED teknologien.
Brugeravatar
Af bbplayer
#300457
Selvom jeg engang synes der var BI, så er billede i disse dage uovertruffen, og jeg har fået slettet BI fra mit sind, og gået igennem en renselse :) Så jeg nyder det rigtig gode billede de aftener skærmen kører i soveværelse og når en fed film opleves derpå.

Selvom jeg har 75" LCD i stuen, så er det kun pga. de 75"(og økonomi) den sidder der, min OLED skærm slår klart LCD skærmen med længder og jeg vil aldrig tøve med at vælge OLED men der er nok endnu bedre billede på skærme i fremtiden, når jeg skifter igen.
Af bphhm
#300459
Godt at høre Pede8000 at du er glad for dit OLED og jeg var helt klart på dit hold indtil for et par måneder siden hvor jeg fandt burn in. Nu er jeg nok desværre skiftet til LCD holdet da min renselse ikke har været lige så effektiv?.

Men jeg supporterer bestemt at man ser på statistik og fejlrater for at forstå om det er et generisk problem. Min forståelse er at hvis man har det forkerte medie forbrug og ikke er opmærksom på det så er der lav/medium/høj (vælg selv) sandsynlighed for burn in. Der er jo hvad producenterne skriver.
Brugeravatar
Af Pede8000
#300462
@bphhm, var du af den opfattelse at burn in, ikke var en faktor på OLED før du købte? Jeg er ked af at høre at du har oplevet burn in. Hvor synligt er det ved almindeligt brug?

Jeg er af den klare opfattelse at , skulle man være så uheldig at få burn in, gør det ikke gør panelet ubrugeligt, du vil stadig opleve det bedste billede på markedet.

Man hører jo ikke fra alle de der IKKE har BI, derfor denne tråd. Man kunne forledes til at tro at alle paneler var ramt, hvis man udelukkende læste her og på recordere.dk.
Brugeravatar
Af Pede8000
#300463
bbplayer skrev:Selvom jeg engang synes der var BI, så er billede i disse dage uovertruffen, og jeg har fået slettet BI fra mit sind, og gået igennem en renselse :) Så jeg nyder det rigtig gode billede de aftener skærmen kører i soveværelse og når en fed film opleves derpå.

Selvom jeg har 75" LCD i stuen, så er det kun pga. de 75"(og økonomi) den sidder der, min OLED skærm slår klart LCD skærmen med længder og jeg vil aldrig tøve med at vælge OLED men der er nok endnu bedre billede på skærme i fremtiden, når jeg skifter igen.
Præcis! Helt enig!

Ingen "burn in" er fantastisk, men stadig en super skærm, hvis man skulle være så uheldig at få lidt Kanal 5 logo! (ser du meget "de unge mødre"?).

Jeg vil vælge en OLED igen, når jeg snart skal op i 65", selv med den viden jeg har om risiko for burn in!

Tak for feed back.
Af Globulus
#300464
Pede8000 skrev:Man hører jo ikke fra alle de der IKKE har BI, derfor denne tråd. Man kunne forledes til at tro at alle paneler var ramt, hvis man udelukkende læste her og på recordere.dk.
Det er jo ikke alene BI der diskuteres, men også banding/vignetting/tint.

Nej, fp og rec er næppe repræsentativt og derfor læser man også med på fora, der er lidt mere aktive, f.eks.

https://www.avsforum.com/forum/40-oled- ... hotos.html

https://www.avsforum.com/forum/40-oled- ... tting.html

Endelig kan man jo også læse de mest negative brugeranmeldelser på Amazon for at se, hvilke problemer der er mest fremherskende NÅR der er problemer, her f.eks. C8:

https://www.amazon.com/LG-Electronics-O ... filter-bar

Ja, de utilfredse kunder fylder uforholdsmæssigt meget i debatterne, men sådan vil det næsten altid være. Men det er ikke det samme som at sige, at de ikke har en pointe. Og hvis der er mange ting, der kan gå galt (ikke blot BI), er det måske værd at være på vagt.

Det være sagt, så er de gamle 2018-modeller nu næsten nede i køb-og-smid-væk-priser, hvor mange nok vil være tilfredse hvis de får 3 gode år ud af deres OLED TV.
Brugeravatar
Af Pede8000
#300467
@Globulus (igen)

Det mest diskuterede issue i tråde der omhandler OLED, er burn in.

Banding/vignetting/tint, kan forekomme. Enig!

Jeg kan SLET ikke overskue at nævne alle de fejl, der kan forekomme på et LED panel, udover det faktum at den har et væsentligt ringere billede.

Hvorfor er der ikke nogen OLED brugere der giver deres mening til kende i tråde om LED problematikker?
Stof til eftertanke. Man ser ALTID de samme 2-3 OLED skeptiske brugere i OLED tråde.
Brugeravatar
Af Pede8000
#300468
Globulus skrev:Der er desværre mindst eet problem, der er indbygget i teknologien og som alle må leve med ved OLED:
https://www.rtings.com/tv/tests/motion/stutter
Du kan godt lide links fra RTINGS?
Her er samme sides bedømmelse af aktuelle apparater, bemærk venligst hvordan placeringerne er OLED vs LED

https://www.rtings.com/tv/reviews/by-ty ... led-vs-led

<B
Af bphhm
#300469
Tror ikke der er nogen der sætter spørgsmålstegn ved hvor den bedste billedkvalitet findes. Så meget desto større er skuffelsen jo også når man som jeg selv finder burn in ved helt normalt TV forbrug.

Og ja jeg betragter måske 30 min. til 1 times dagligt TV2News som et normalt forbrug. Desværre var der så valg tidligere i år som nok øgede mit daglige TV2News forbrug til mere end 1 time om dagen i en periode.

Så jeg har besluttet at mit medie forbrug ikke passer til OLED TV.