Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Af burgurne
#299252 Hej.
Jeg er på udkig efter et nyt 55" TV som erstatning for et 9 år gammelt Philips 52". Og jeg har forelsket mig i et LG OLED C8 til 8888,-kr. Tog så i Elgiganten for at se det, og lige i starten var sælgeren oppe og køre mht sortniveau, kontrastforhold, cpu'en i C8 osv osv. Men da vi havde snakket lidt, så viste han, at den demo der står i butikken har en burnin (det kørte en indbygget video i 4k konstant i ca 1½ måned, dog slukket om natten, så ingen tv-logo), en blå-lilla streg ca 2 cm høj og 20 cm lang ca midt på skærmen. Han fortalte så, at de har haft burnin problemer på mindst 3 OLED (LG og Philips), og han ville aldrig selv købe et OLED, som de er nu pga dette.
Er problemet virkelig så stort som han gør det til? Hvad mener I?

Vi har indrettet TV-stuen så der næsten altid er halvmørkt, og om aftenen og natten se vi som regel TV/film i næsten mørke (som i en biograf), og netop derfor mente jeg, at OLED var det oplagte valg pga det fine sortniveau. Skal jeg så ikke have et OLED alligevel, hvad skal jeg så? Han fremviste et Samsung 55" Q90R 4K UHD QLED, og det har da et flot billede, men sikke en pris! ca 20.000kr for et 55" mod de 8888,-kr for OLED. Så meget vil jeg ikke give for et TV, så gode råd modtages meget gerne :)
Brugeravatar
Af hans123
#299253 Ja problemet er kæmpe stort 😉

Men læs nu lige lidt her i forum før du beslutter dig.

Og brug aldrig elefanten eller power som rådgiver.

Men ja oled kan få burnin. Det er helt kendt. Men ikke et generelt problem

PS har selv LG oled
Af burgurne
#299255 Jeg har "smugkigget" lidt her i forummet, og har da også bemærket, at de fleste med burnin har brugt en spillekonsol, det gør jeg ikke, da jeg er hardcore PC-gamer, så for mit vedkommende er det "kun" TV-logo'er der er et problem. Men er det i det hele taget et problem? Det er det jeg ikke rigtig kan blive klog på.
Brugeravatar
Af hans123
#299256 Det kan forekomme.

Men er ikke et generelt problem.

Var problemet stort ville alle test afsløre dette.

Men statiske billeder er ikke sundt for oled. Men normal tv kik er intet problem.
Kun hvis du ser meget kanal 5 eller TV2 news i mange timer hver dag
Brugeravatar
Af Eivind
#299260 De vil vildt gerne sælge et samsung .... har oplevet stort set samme historie
Det sjove er at ingen butik jeg endnu har besøgt har et Samsung Q9FN i demo området... kun 2019 modeller
Jeg er så gammel at jeg ved at det ofte handler om penge - der er muligvis en højere sælger advance på en QLED skærm end en OLED
Brugeravatar
Af Brixen
#299261 Hvis Elgiganten slukker alle tv på en hovedafbryder, i stedet for at sætte dem på stand-by, så får LG tv’et aldrig kørt den skærmrens, der køres hver gang tv’et sættes i stand-by.
Af burgurne
#299263
Eivind skrev:De vil vildt gerne sælge et samsung .... har oplevet stort set samme historie
Det sjove er at ingen butik jeg endnu har besøgt har et Samsung Q9FN i demo området... kun 2019 modeller
Jeg er så gammel at jeg ved at det ofte handler om penge - der er muligvis en højere sælger advance på en QLED skærm end en OLED


Elgiganten i Næstved havde sådan et her stående og køre:
Samsung 55" Q90R 4K UHD QLED. Jeg ved ikke hvad forskellen er på Q9FN og Q90R? O-O
Af PeterD
#299264 Elgiganten ELSKER Samsung og vil gøre ALT for at sælge deres LCDskærme.

Det bliver trættende i længden.

Kan de indkøbe et produkt billigt og sælge det dyrt så har de tjent mere på skærmen..

Hvis du vil have en ægte QLED skærm som ikke er LCD, så må du desværre vente et par år endnu
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#299268
burgurne skrev:Elgiganten i Næstved havde sådan et her stående og køre:
Samsung 55" Q90R 4K UHD QLED. Jeg ved ikke hvad forskellen er på Q9FN og Q90R? O-O

Vi har anmeldt dem begge. Det var ét sted at starte.

En 2 cm høj streg midt på skærmen er næppe burn-in med mindre de viser noget ret mystisk materiale. Man får ikke tilfældig burn-in - det skal passe med noget man viser på skærmen konstant.

Vi er bekendte med, at Elgiganten/Power kører på med kampagner for Samsung, og det stik modsatte med LGs OLED, så pas på med at tage imod råd. Sidste år var det LGs LCD de promoverede skamløst, så det skifter med hvem der betaler mest. Det er en sælger du taler med i butikken - han vil i udgangspunktet sælge dig dét, der gavner ham eller butikken mest. Hvis det er rådgivning du vil have, så skal du nok søge andre steder hen.
Af burgurne
#299273 Den har (i.flg. sælgeren) stået siden d. 14/5 og kørt den indbyggede demo-video i hele åbningstiden, og jeg så ikke noget underligt der, så enten lyver sælgeren, eller også er der en fejl (kan der være det???) på selve panelet. En anden ting der undrede mig lidt var, at da jeg så spurgte ind til Philips OLED (tv'et stod mindre end 5 meter derfra), så afviste han det meget bestemt og sagde, at det ville jeg bestemt ikke blive tilfreds med, men han sagde ikke noget om hvorfor.
Det lyder som om jeg bare skal springe ud i det og så købe det LG C8. Efter jeres test af C9 kan jeg ikke få øje på, hvorfor man vil ønske at give ca 10.000 kr mere for C9 end for C8, da det stadig er samme panel?? I skriver bl.a.:
I de seneste år har der dog kun været mindre justeringer af panelets struktur og fra seerens synspunkt er det samme panel med samme karakteristika.

En anden ting. Jeg har en chromecast 3 som jeg i dag benytter til mit gamle philips usmart tv. Vil den være brugbar i dette nye TV? Jeg ved ikke hvor hurtigt et så nyt tv er til apps, men kender noget til et ca 5 år gammelt LG (ikke OLED) med WebOS 1,5, og der virker min chromecast altså væsentligt hurtigere :-)
Af Decipher
#299274 "så enten lyver sælgeren"

Bingo. De viser dig et defekt tv, stikker en halv løgn om, hvad der er galt med det, og håber det er nok til at få dig til at vælge et andet produkt med højere avance.

Jeg har arbejdet i sådan en butik, og det var ret skamløst.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#299277 Mht Chromecast, så kan den sagtens genbruges. Vær dog OBS på, at non-ultra-versionerne ikke kan køre UltraHD, så du får ikke maksimal udnyttelse hvis du caster fra en app, som understøtter 4K streams.

Vi har også anmeldelser af Philips OLED her på siden, som kan give dig et indtryk af hvad de kan. Samme billedkvalitet, anden software og så får du ambilight.

En vandret streg, som ikke kan genfindes i noget af det materiale, som skærmen viser som demo, er ikke resultat af burn-in. Så må det være en panelfejl i stedet. Og i så fald er det måske lidt kritisabelt at de ikke skifter den.
Af JanThomsen
#299279 Det billigste OLED og et ATV4K, så har du et billede bedre end cirka 96% af alle tv.
ATV4K virker altså bare, hver gang - hurtigt, bliver opdateret, understøtter “alle” formater “almindelige” forbrugere ser :-)

Det er min påstand...
Brugeravatar
Af bbplayer
#299283
burgurne skrev:hvorfor man vil ønske at give ca 10.000 kr mere for C9 end for C8, da det stadig er samme panel?? I skriver bl.a.:
I de seneste år har der dog kun været mindre justeringer af panelets struktur og fra seerens synspunkt er det samme panel med samme karakteristika.

I år er der nok lidt andre forskelle som HDMI 2.1 og HFR/VRR support, som noget nyt og ikke bare det samme argument at paneler er næsten ens eller er ens. Der fås en smule mere i den nye skærm, og kan man vel forvente efter et par år uden større ændringer, udover WebOS dog opgraderes 0.5 i versionsnummer :)

Men om det er nu eller til black friday du skulle købe, så kan C8 nok være en model som allerede nu er fin nok til prisen.

Personligt har jeg også oplevet retention, fordi jeg slukker på kontakten, så vænner man sig til at køre panelrens engang imellem som man altså kan, og retention forsvinder efter et par gange, og som andre også nævner så vil et varieret brug af skærmen, og rense billede , i al almindelighed. Der er helt sikkert folk som får burnin på lige fod med andre som får fysiske defekter på tv skærme, så er det nok heller ikke værre.

Hvis du er gammel nok, så mindes du nok plasma fanboy diskussionerne fra gammel tid hvor panasonic havde sin storhedstid, og nu er næsten et nicheprodukt på skærme i 2019.
Alle ville anbefale panasonic, og burnin var næsten aldrig der, alligevel skete det engang imellem. Sådan er det bare.
Til forskel for plasma, er OLED nu altså den teknologi overlegen i billede, QLCD er bare hvad det er, LCD på en ny kande. LCD er fint, jeg er da selv en 75" , men OLED er flot, bare ikke på prisen når man vil have 77" :)
Af dennis.nielsen
#299293
burgurne skrev:Hej.
Jeg er på udkig efter et nyt 55" TV som erstatning for et 9 år gammelt Philips 52". Og jeg har forelsket mig i et LG OLED C8 til 8888,-kr. Tog så i Elgiganten for at se det, og lige i starten var sælgeren oppe og køre mht sortniveau, kontrastforhold, cpu'en i C8 osv osv. Men da vi havde snakket lidt, så viste han, at den demo der står i butikken har en burnin (det kørte en indbygget video i 4k konstant i ca 1½ måned, dog slukket om natten, så ingen tv-logo), en blå-lilla streg ca 2 cm høj og 20 cm lang ca midt på skærmen. Han fortalte så, at de har haft burnin problemer på mindst 3 OLED (LG og Philips), og han ville aldrig selv købe et OLED, som de er nu pga dette.
Er problemet virkelig så stort som han gør det til? Hvad mener I?

Vi har indrettet TV-stuen så der næsten altid er halvmørkt, og om aftenen og natten se vi som regel TV/film i næsten mørke (som i en biograf), og netop derfor mente jeg, at OLED var det oplagte valg pga det fine sortniveau. Skal jeg så ikke have et OLED alligevel, hvad skal jeg så? Han fremviste et Samsung 55" Q90R 4K UHD QLED, og det har da et flot billede, men sikke en pris! ca 20.000kr for et 55" mod de 8888,-kr for OLED. Så meget vil jeg ikke give for et TV, så gode råd modtages meget gerne :)


Jeg har set nogle af disse QLED blive demonstreret og det er selvfølgelig en opgradering ift Almindlig LCD, men med det sagt så er det trods alt stadig et overpowered LCD tv, men det er i sidste ende et spørgsmål om, når man køber et Oled, om man er villig til at passe lidt ekstra godt på det. Mange af disse'Burn in historier' er hysteri, i min optik, brug det med omtanke, men det betyder ikke at man skal være bange for at bruge det, det svarer til at drikke ansvarligt når man er i byen.

Med normalt varieret materiale, selv gaming, så er OLED helt fint. Jeg er selv lidt af en gamer, mest FIFA/Call of duty, og jeg har ikke på et eneste tidspunkt oplevet billedfastholdelse, og jeg har ofte gamet 4 timer i træk.

Jeg ejer et Sony AF9, og hvis du kunne finde det til en fornuftig pris så kan jeg varmt anbefale dig det herfra, jeg kan ikke sige så meget om LG OLED andet end at man hører om mange som har oplevet en masse problemer med dem, plus dårligere panel/homogenitet/uniformity, jeg ved godt at OLED er produceret af LG, men samtidig er Sony også et af de bedste på markedet ift Bevægelse/Motion.
Af burgurne
#299302
I år er der nok lidt andre forskelle som HDMI 2.1 og HFR/VRR support, som noget nyt og ikke bare det samme argument at paneler er næsten ens eller er ens. Der fås en smule mere i den nye skærm, og kan man vel forvente efter et par år uden større ændringer, udover WebOS dog opgraderes 0.5 i versionsnummer :)


Muligt jeg tager fejl, men som jeg læser teksten, så er HDMI 2.1 og HFR/VRR næsten udelukkende beregnet på spilkonsoller? Der er jo alligevel ingen der sender/streamer i variabel framerate med op til 120 fps! Som nævnt er jeg hardcore PC-gamer og ejer ikke en konsol. Jeg vil bare se film og serier på TV'et, og så gamer jeg på min PC. WebOS er steget med 0.5, og det betyder flere og bedre funktioner i SmartTV delen. Det er selvfølgelig en forbedring, men til 10.000kr??? ::l

Nu vi er inde på PC vs TV, hvordan kan det så være, at et TV i vore dage altid har en blank skærm, mens en monitor næsten altid er mat? Jeg er stærk tilhænger af en mat skærm, da jeg hader at se spejlninger i de mørke områder, men jeg kan ikke finde et eneste TV med mat skærm. Sælgerens forklaring om "klare og mere nøjagtige farver" tror jeg bestemt ikke på. Grafikere og andre professionelle bruger jo også matte monitorer (VA eller IPS paneler), og de har jo som krav at farver er så nøjagtige som muligt.

Torben Rasmussen skrev:
Mht Chromecast, så kan den sagtens genbruges. Vær dog OBS på, at non-ultra-versionerne ikke kan køre UltraHD, så du får ikke maksimal udnyttelse hvis du caster fra en app, som understøtter 4K streams.

Det er som nævnt Chromecast 3 jeg har (UltraHD udgaven), så den skulle gerne virke i Netflix 4K, jeg har dog ikke kunnet teste den.
Jeg vil straks gå i gang med at læse jeres test af Philips OLED for at se om det er noget der tiltaler mig mere end LG. Ambi light er ikke noget jeg vil benytte, men derfor kan anden software sagtens få mig til at skifte til Philips. Det TV jeg har i dag, købte jeg faktisk efter jeres test i 2010, https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1279023009 Philips 5605H, og det kører fint den dag i dag, men mon ikke et nyt OLED TV overgår det på billedkvalitet? :)
Brugeravatar
Af bbplayer
#299303
burgurne skrev:Muligt jeg tager fejl, men som jeg læser teksten, så er HDMI 2.1 og HFR/VRR næsten udelukkende beregnet på spilkonsoller? Der er jo alligevel ingen der sender/streamer i variabel framerate med op til 120 fps! Som nævnt er jeg hardcore PC-gamer og ejer ikke en konsol. Jeg vil bare se film og serier på TV'et, og så gamer jeg på min PC. WebOS er steget med 0.5, og det betyder flere og bedre funktioner i SmartTV delen. Det er selvfølgelig en forbedring, men til 10.000kr??? ::l

Det afhænger jo af om du skifter tv skærm ofte, så kan de punkter og fornyelse være 0kr værd. Som hardcore gamer, så kan du jo stadig sætte tv skærm til pc og udnytte HFR/VRR i fremtiden, når de nye 20x0 kort velnok supporterer dette, som Samsung har deres freesync support.

Måske en meget lille detalje men ofte svært at tyde om fremtiden, og hvad man så vil om 2 år, og har du stadig samme skærm, så ville du måske gerne have haft mere, så det skal man måske tænke.

Men nu og her, så er det nok ikke vigtigt, når du ikke selv vægter det lige nu. Så gå du bare efter C8 :)
Og så er der jo det, som mange taler om, at spil har elementer på skærmen som fryser fast, så du gør måske klogt i at adskille gaming og tv/film der.
Af burgurne
#299306 Det bliver næsten helt sikkert et C8 (har lige læst testen af Philips OLED her på siden). Jeg ville aldrig sætte min PC til en TV-skærm, heller ikke i fremtiden, da jeg gamer med mus og tastatur og ikke en controller, men dog også med G29 rat, gearstang og pedaler til Formel 1, Eurotrucksimulator 2 o.lign.

Spil og TV er her lige så adskildt som trillebør og klaver :)