Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Brugeravatar
Af _avocado_
#299050 Hej

Jeg har købt et Sony XG81 med 55 tommer hos Power, hvor de kørte et tilbud til 5500 kr. Sælgeren sagde, at TV'et ikke var så god til hurtige scener, som fx fodbold. Jeg tjekkede producentens beskrivelse, hvor der står "Motionflow™ XR 400Hz (standard 50 Hz)". Hvad betyder det? I gamle ville man gerne have så mange HZ som muligt, men har denne 50 eller 400? Nu er det ikke fordi vi ser så meget fodbold, men hvis det hakker for meget når man ser film, vil det da være irriterende.

Har nogen eksperter herinde en holdning til dette og generelle kommentarer til hvad I synes om TV'et? Her er linket:

https://www.sony.dk/electronics/fjernsyn/xg8196-series/specifications

Et andet spørgsmål om samme TV: pakken var åbnet, og der står et klistermærke "Premium picture experience calibrated". Hvad betyder det og er det en fordel? Det er vel ikke sådan, at Sony kalibrerer farvene forkert, og så kommer Power og fikser det? :o

På forhånd tak og god weekend til alle :-)
Af Supergris
#299061 Jeg vil mene, der findes bedre bud i prisklassen, da jeg mener denne model er en tilbagegang i forhold til sidste års modeller, når man snakker billedkvalitet. Det koster som regel, når man vælger en af de nye modeller.
Der er tale om et IPS-panel med 60 Hz, så du vil opleve middelmådig kontrast og sortniveau.
De 60 Hz, vil betyde, at der kan opstå judder, når du ser film fra ekstern kilde, som en Blu-ray-afspiller eller anden kilde, der kan outputte filmen med de 24 billeder/sekund, som film normalt er optaget i, hvor et TV med 120 Hz har nemmere ved at undgå dette, da 24 går op i 120.

Med hensyn til den mærkat, du nævner, er det min teori, det er en måde, de benytter til at sælge returvarer, da de på den måde kan retfærdiggøre, at emballagen har været åbnet.
Normalt er det en service (kalibrering), man betaler for, men som vi herinde ikke anbefaler at vælge, da de blot taster nogle værdier ind, som du lige så godt selv kan gøre, og de gør det som regel kun på én indgang.
Ingen TV har fra fabrikken "Det perfekte billede", derfor anbefales det altid, at bruge noget tid på at finde den bedste billedprofil, og prøve at ramme et bedre billede, end det står til standard.

Mange finder deres TV på nettet, f.eks her, hvis TVet er testet på siden, hvor de så taster de værdier ind, som de er kommet frem til, efter de har kalibreret deres testeksemplar, men der er ikke tale om en egentlig kalibrering, da alle paneler er forskellige, så der skal bruges udstyr og laves målinger på eget eksemplar, hvis man skal komme helt i mål, hvilket man kan vælge at betale en professionel for at gøre.
Det koster fra omkring 1500 kr., alt efter hvor mange profiler mm., det drejer sig om, men når det drejer sig om et TV i budgetklassen, vil de fleste nok være tilfredse med selv at prøve at ramme et så godt billede som muligt.

Her er der et link:

https://tv-kalibrering.dk/
Brugeravatar
Af _avocado_
#299071
Supergris skrev:Jeg vil mene, der findes bedre bud i prisklassen, da jeg mener denne model er en tilbagegang i forhold til sidste års modeller, når man snakker billedkvalitet. Det koster som regel, når man vælger en af de nye modeller.
Der er tale om et IPS-panel med 60 Hz, så du vil opleve middelmådig kontrast og sortniveau.
De 60 Hz, vil betyde, at der kan opstå judder, når du ser film fra ekstern kilde, som en Blu-ray-afspiller eller anden kilde, der kan outputte filmen med de 24 billeder/sekund, som film normalt er optaget i, hvor et TV med 120 Hz har nemmere ved at undgå dette, da 24 går op i 120.

Med hensyn til den mærkat, du nævner, er det min teori, det er en måde, de benytter til at sælge returvarer, da de på den måde kan retfærdiggøre, at emballagen har været åbnet.
Normalt er det en service (kalibrering), man betaler for, men som vi herinde ikke anbefaler at vælge, da de blot taster nogle værdier ind, som du lige så godt selv kan gøre, og de gør det som regel kun på én indgang.
Ingen TV har fra fabrikken "Det perfekte billede", derfor anbefales det altid, at bruge noget tid på at finde den bedste billedprofil, og prøve at ramme et bedre billede, end det står til standard.

Mange finder deres TV på nettet, f.eks her, hvis TVet er testet på siden, hvor de så taster de værdier ind, som de er kommet frem til, efter de har kalibreret deres testeksemplar, men der er ikke tale om en egentlig kalibrering, da alle paneler er forskellige, så der skal bruges udstyr og laves målinger på eget eksemplar, hvis man skal komme helt i mål, hvilket man kan vælge at betale en professionel for at gøre.
Det koster fra omkring 1500 kr., alt efter hvor mange profiler mm., det drejer sig om, men når det drejer sig om et TV i budgetklassen, vil de fleste nok være tilfredse med selv at prøve at ramme et så godt billede som muligt.

Her er der et link:

https://tv-kalibrering.dk/


Mange tak, @Supergris! Ok, og hvilket TV vil du anbefale i denne budget - lad os sige op til 6000? Power har selv sagt, at deres førpris var 10000, som selvfølgelig er forhøjet. Men selv på fx Amazon UK (hvor priserne plejer at være fornuftige) er prisen 7500 kr. Så, jeg kunne sådan set ikke finde en mindre pris, men det kan selvfølgelig være at det er fordi TV'et er helt ny, så prisen er skruet op.

"De 60 Hz, vil betyde, at der kan opstå judder"
Ok, men hvor slemt er det?

@Globulus - mange tak for linket og forklaringen!
Af Supergris
#299093 Ja, som regel får man lov til at betale for det, hvis man vil have den sidste nye model, men du har dog fået det til en fornuftig pris, det hjælper bare ikke så meget, da jeg ikke mener, Sony står specielt stærkt i den billigere ende af skalaen, når vi snakker TV.
Deres XF9005 og deres OLED er til gengæld rigtig populære med god grund, men der starter priserne fra 7000 kr.

Med hensyn til judder og film på et 60 Hz panel, er der stor forskel på, hvor godt det pågældende TV er til at benytte den metode, der kaldes 3:2 pulldown, så de 24 fps kommer til at passe med panelets opdateringsfrekvens, men der er også stor forskel på, om folk bemærker det eller ej.
Nogle opfatter det slet ikke, mens andre er meget følsomme over for det.

Med hensyn til, hvilket TV, der kan anbefales i prisklassen op til 6000 kr., findes der masser af lignende tråde, du kan kigge igennem, men af populære modeller kan nævnes:

https://www.elgiganten.dk/product/tv-bi ... lsrc=aw.ds

https://www.pricerunner.dk/pl/2-4563197 ... ign-Priser

https://www.pricerunner.dk/pl/2-4710734 ... ign-Priser

https://www.pricerunner.dk/pl/2-4519232 ... ign-Priser

https://www.pricerunner.dk/pl/2-4552763 ... ign-Priser

Da priserne svinger meget, er det svært at sige, hvilken model, der er det bedste køb, men de er alle fornuftige TV til rimelige priser...
Brugeravatar
Af _avocado_
#299136 Tusind tak for hjælpen, @Supergris. Efter at have læst lidt mere, har jeg valgt at give lidt ekstra og købte et XF9005, som du også nævner her. Er super glad for det indtil videre!
Dejligt at sådan et forum findes, og at der er mennesker der er villige til at hjælpe. Jeg forventer ikke at vende tilbage inden jeg skal have et nyt TV, så derfor på gensyn. Ønsker alle, og specielt @Supergris og @Globulus, en dejlig sommer, og ønsker alle at eje det TV, som de gerne vil have. :-)