Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af seaf
#296794
Jeg vil have et nyt 65”, men må indrømme, at selvom jeg egentligt ville have Oled, så tænker jeg på, om det er overkill, når alt vi ser streames trådløst via wifi? Ingen antennekabler, fiberforbindelser, blueray eller andet kommer nogensinde på tale.
Håber spørgsmålet giver mening...
Pft
#296796
Overkill ?? Nej da, på ingen måde, tænk bare på f.e.k.s Netflix i 4K Hdr, det ser bare godt ud, derudover lider OLED ikke af de samme skavanker som LCD/LED, såsom sortniveau og betragtningsvinkler. Burn-in og retention skal man dog være lidt på vagt overfor, hvis man kun ser udsendelser med "faste logoer" over lang tid, men ellers ingen grund til bekymring ved normalt brug.
Senest rettet af henrik.yde 2. maj 2019, 20:37, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Naiera
#296808
Hvorfor skulle det være overkill at købe den bedst mulige skærm?
#296812
Jeg synes, at OLED hæver billedoplevelsen på tværs af det meste af spektret. Selv med HD-indhold får man gavn af den gode kontrast og lys/farve styring på pixelniveau. Jeg synes ikke, at du skal holde dig tilbage.

Hvis du ikke allerede har, så synes jeg, at det er værd at overveje Apple TV. Ud over Netflix som de andre nævner, så er der rigtig god streamingkvalitet på iTunes.
#296818
Kommer vel lidt an på hvad man primært skal streame? Snakker vi f.eks. primært Tv2Play, så er det måske ikke nødvendigt med en OLED skærm, da kvaliteten på indholdet er ret lav. En OLED skærm er selvfølgelig en rigtig god ting, men arbejder man indenfor et budget, så synes jeg godt kan man kigge lidt på hvad ens behov er i forhold til hvor meget man vil investere.
#296819
Det er synd du udelukker fiber forbindelsen, da streaming kan udnytte den højere båndvidde . Især indenfor de næste år.

Du har ikke nævnt om du sidder på kobber eller coax linje? Det er klart ingen fordel at streame med 4Mbit som nogle jo stadig har. Her er TV2 (SD/DVBS) i rigtig ringe kvalitet når den kommer på 75", så måske vil 65" streaming på en dårlig internet eller bare belastet, være noget du skal afprøve først.

Streaming er klart en nedgradering fra eksisterende medier, især hvis fiber er en option hvor du bor, det kan flere nok bekræfte.
At du også udelukker Blu-ray eller sågar UHD, gør at dit OLED aldrig vil spille på billedekvaliteten, udover at farve/kontrast er bedre men detaljerne har du sagt farvel til med streaming de næste år, også selvom du sammenligner 20Mbit UHD Netflix med en UHD skive. Der er altså forskel men billede bliver klart flottere i farverne og kontrast på OLED :)
Brugeravatar
Af elcom
#296833
hans123 skrev:man skal altid vælge bedste skærm efter budget.

Fremtiden hedder streaming
Så enkelt som det kan siges, fuldkommen enig :-)

Og for tiden er priserne for 2018 OLEDs også nede i et niveau hvor de især for 55" modellerne kan udfordre de bedre "budget" modeller. Så man virkelig får value for money.
Brugeravatar
Af Naiera
#296840
Beckham skrev:Kommer vel lidt an på hvad man primært skal streame? Snakker vi f.eks. primært Tv2Play, så er det måske ikke nødvendigt med en OLED skærm, da kvaliteten på indholdet er ret lav.
Den forstår jeg stadigvæk ikke... TV2 Play vil se tilsvarende dårligere ud på en LCD-skærm.
#296842
Det vil den helt sikkert.....og hvis vi vender den om, så vil den ikke se særlig meget bedre ud på en OLED. Og så kan man jo diskutere om det er værd at investere i sådan en fætter?
Brugeravatar
Af Naiera
#296844
:s
Af seaf
#296863
Tusind tak for alle input!
Efter at have vendt situationen med min kone, er beslutningen, at finde en Samsung 2019 model. De dækker, som eneste producent jeg kan finde, alle vores behov. Vores nye tv skal hænge på væg uden mulighed for at stille en apple tv på en reol eller andet. Derfor synes vi det lyder fantastisk, at ITunes er “indbygget”, ligesom Airplay 2 - eller i hvert fald kommer det med en opdatering? Vi får kun brug for at streame DR`s live kanaler via airplay, som jeg ser det, da det udvalg jeg kan se Samsung har med Netflix, viaplay, HBO Nordic og ITunes dækker resten af vores behov. Det er fandme smart! Desværre laver Samsung så ikke Oled, som jeg gerne ville have prøvet. Derudover kan jeg så forstå, at vi er i den uheldige situation, at vi skal købe tv, lige når det vi vil have, er aller dyrest. Det irriterer mig en del. Overvejer at nuppe nu8005, der også får airplay2 ifølge denne side, i et års tid, sælge det igen, og købe “det rigtige” når de er faldet i pris, som jeg kan se de gør. Medmindre at vi bliver så glade for det, at vi er ligeglade med at skulle streame ITunes, i stedet for at bruge en app i tv`et.
Forøvrigt har vi i 6 år haft en 40” Sony LCD, som jeg gav 2500kr for, så regner med at vi vil opleve, ligemeget hvilken model det ender med, som noget af en opgradering...