Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#296753
Der er jo flere som mener Q90R kan slå LG's OLED modeller nu, så måske men hvad der kan bydes på udover snak på en live demo, ved jeg ikke. (hehe, nok derfor det er en Q&A)

Man får i hvert fald aldrig en smag af billede og farve på denne live YT trans.
#296758
Tror nu aldrig billed nørderne på dette site vil mene at Q90 slår OLED hvis du kun regner med den rene rå billedkvali.
Bare den slår Q9FN så er den en succes i mine øjne.
Der er jo også andre parametre, som vægter mere for nogle, mon ikke Q90 er forholdsvis tæt på OLED trods alt.
#296763
Vi håber, at kunne smide anmeldelsen online inden for den næste uges tid. Der skal lige finpudses og oversættes.

Når Rtings kører sådan en session skyldes det jo nok også delvist, at det kan være ret svært at hitte rundt i de mange målinger, så så koges ned til en samlet score. På den måde kan de ting et TV excellerer i, hurtigt skjules af de ting den er ringe til. Der er så mange parametre der scores på og som tæller sammen til den endelige score, at man næsten er nødt til at oprette sin egen vægtning derinde og så plukke de scores man går op i - hvis det da overhovedet er muligt at opstille sit eget behov på den måde. Der er for mange parametre med til at man rigtig kan skille fårene fra bukkene på totalscoren.

Jeg har dyb respekt for det arbejde de laver, for det er enorm grundigt og meget professionelt udført (selv hos producenterne vækker deres metode beundring), men det er lidt mere en rå benchmark end en anmeldelse man får.
#296773
Hej.

Jeg kan desværre ikke se videoen fra Rtings. Men lige før så jeg Lyd Og Billedes test af det nye Q90 i 4K fra Samsung. Ved siden af Samsungs TV havde de sat et OLED TV, der vistnok var fra 2019. Samsungs Q9 fik utrolig meget ros af Lyd Og Billede. De mener, at betragtningsvinklen, sort-niveauet og flere andre ting er gode ved dette TV. De er glade for, at ting ikke spejler sig så let i dette TV fra Samsung. Og det virkede som om, at de i et oplyst rum om dagen lige så godt vil have et Q90 som et OLED TV. De var kritiske m.h.t. lyden i Q90, som de ikke syntes var god nok.

Jeg synes, at Lyd og Billede af og til er for positive og for lidt kritiske m.h.t. deres TV. Men deres test var alligevel spændende at læse. Jeg glæder mig meget til at læse Flatpanels tests af dette Q90.

Igår var jeg i Bilka og så det nye Q7 fra Samsung. Jeg synes, at billedet så relativ fint ud, men det er jo utrolig svært at vurdere i en butik. Og det virkede som om, at der var for meget "smæk" på farverne.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ejer af et 40 tommer Full HD TV
#296807
JHN skrev:Hej.
Men lige før så jeg Lyd Og Billedes test af det nye Q90 i 4K fra Samsung. Ved siden af Samsungs TV havde de sat et OLED TV, der vistnok var fra 2019. Samsungs Q9 fik utrolig meget ros af Lyd Og Billede.
Igår var jeg i Bilka og så det nye Q7 fra Samsung.
Har du et link til den nævnte test af "det nye Q90"? Eller mener du at det er en test af Q9 fra 2018?

Er det en Q70 model 2019 du mener du har set i Bilka?
#296832
http://lydogbillede.dk/test/tv/samsung-qe65q90r/?hw=1

Her er Lyd og Billedes anmeldelse, jeg er enig i at den er lidt tynd benet i forhold til et flatpanels review.

Det skal også nævnes at den er bag en betalingsmur, man kan få en gratis prøve periode, men jeg ville ikke foreslå at betale for den. Der er ikke umiddelbart noget nyt i forhold til de reviews der har været ude tidligere.