Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af IT-Bruger
#296235
Carsten.K skrev:Jeg er "kommet" til også at bestille overstående tv. Hvad skal man købe af vægbeslag hvis man vil have hængt det op? Er dette tilstrækkeligt?

https://www.av-connection.dk/?PNo=V-WAL ... X0EALw_wcB

Er lidt påpasselig, da det skal hænge på en gipsvæg og vejer 52 kg. Men det burde vel kunne lade sig gøre?
Beslaget ser fint nok ud, men tag evt et smut forbi Bauhaus eller lignende butik og få et råd mht hvilke plugs du skal bruge....og jo, det kan da lade sig gøre :)
Af kimfrede
#296250
Sprang også på dette TV, bl.a. foranlediget af denne tråd, understøttet af mine tidligere erfaringer fra Panasonic tv og frustreret over at Google arbejder på at introducere reklamer i Android TV.

Bestilte mandag til frokost og leveret onsdag kl 9:30 - det er "i orden" service fra Power og deres fragtmand.

Mine første indtryk er fremragende tv. Det afløser et Panasonic TX-P50VT60 som fungerer perfekt, men blot var for lille. Det er det nye ikke ;)
Billedkvaliteten er mageløst, selv for YouSee standard HD materiale. For 4K står det knivskarpt og med en farvegengivelse og dybde, som jeg intet kan udsætte på. Vi sidder ca. 3,5 m fra skærmen.

Jeg har en Sony 49EX9005 i soveværelset, og jeg er mere imponeret over Pana'en i denne kontekst.

Brugergrænsefladen er hurtig, bedre end anmeldt her og der (imho). Måske processoren har en stor betydning? YouSee kanalsøgning var overstået på under 1 minut ved installation. Det var sq imponerende.

Skal have den op på væggen, det vil lige give det sidste krymmel på kagen.

Alt i alt, et fantastisk køb til prisen. Jeg er glad, ungerne er glade og selv konen synes "det er ok" ;)
Af Supergris
#296269
IT-Bruger skrev: En anden vigtig anbefaling er, at kun købe et 75" hvis betragtningsafstanden er over 5 meter...for at få et blødt og behageligt billede.
Det er så nok en anbefaling de fleste IKKE burde tage til sig, da det ligesom ødelægger ideen om en STOR skærm!

Hvis du sidder mere end 3 meter fra en 75", går ideen med at udnytte 4K-opløsningen faktisk også fløjten, men det er en anden snak...
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#304040
George1 skrev:Hvad med HD 1080 bliver det ikke små grumset på 3 meter?
Alt afhængig af optagekvaliteten går det som regel an med 1080p...men ikke altid. Synes at når jeg ser SD kvalitet så bliver det ret grumset/kornet ved afstand <3 meter.
Med 4K så er slet ikke noget problem....men det er jo meget lidt i den kvalitet jeg får set.