Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#295178 De kan ikke dekode AV1. Ej heller opdateres.

Jeg talte for nylig med en, som er involveret i arbejdet, og han mente, at AV1 dekodning begynder at være integreret i nye TV fra slut 2019 eller 2020.

Men de fleste streamingtjenester holder jo nok fast i HEVC i en periode, så det bliver en flydende overgang.
Brugeravatar
Af TBC
#295194 Vil det sige at vi også skal se frem til nye Apple-TV, ChromeCast's, shields mv. før vi kan forvente udnyttelse af AV1?
Brugeravatar
Af GeekyDayDreamer
#295195
TBC skrev:Vil det sige at vi også skal se frem til nye Apple-TV, ChromeCast's, shields mv. før vi kan forvente udnyttelse af AV1?

Det kommer an på hvad du mener med “udnyttelse”.
Udgangspunktet er dog at hvert stykke hardware og software skal opdateres til at understøtte det - præcis ligesom med HEVC.
Det vil dog begynde at gå meget hurtigt fra 2020, eftersom stort set alle relevante firmaer er med til at lave AV1.
Se evt. listen over medlemmer her: https://aomedia.org/membership/members/

Personligt venter jeg i hvert fald med at købe et nyt TV til der er indbygget understøttelse af AV1 - hvilket med stor sandsynlighed blot er at vente til næste år.

Apple lancerer også før eller siden en ny Apple TV boks eftersom den nuværende mangler HDMI 2.1, AV1 og WiFi 6.
Af lennon
#295197 Hvis det ikke er indbygget i TV’et - bliver det vel et spørgsmål om en ekstern boks ? Ingen tjeneste kan være interesseret i,at hægte 99,99% af allle potentielle kunder af . ?
Brugeravatar
Af GeekyDayDreamer
#295198
lennon skrev:Hvis det ikke er indbygget i TV’et - bliver det vel et spørgsmål om en ekstern boks ? Ingen tjeneste kan være interesseret i,at hægte 99,99% af allle potentielle kunder af . ?

Korrekt. Men hvorfor købe et TV i år uden AV1 når man kan vente ét år for at få et TV med AV1? Der kommer til at gå mange år før AV2 overhovedet kommer på tale.

Streamingtjenester bruger ikke “enten-eller” men “både-og”.

En streamingtjeneste kan sagtens have den samme film liggende i både VP9, HEVC, og AV1, i forskellige opløsninger med forskellige lydformater - og give dig lige præcis den kombination som dit udstyr understøtter.

Flow-tv derimod bruger “enten-eller”. Hvis ens TV kun understøtter MPEG-2, men ikke MPEG-4 så er man tvunget til at købe et nyt TV eller koble en MPEG-4 boks til det gamle TV.
Brugeravatar
Af GeekyDayDreamer
#295200
Tom Jakobsen skrev:Ja det må jeg desværre udsætte 1 år mere ... 😭
intet er så dårligt det ikke er godt for noget
så er både Pana og Sony jo også kommet med på hdmi 2.1

Jeg tror i hvert fald på det er værd at vente til 2020.

Der er ved at være ro omkring de forskellige HDR-formater.
Vi ved at HEVC er fremtiden for flow-tv, eftersom HEVC er blevet en del af NorDig standarden (som er den standard de danske udbydere følger).
Vi ved at AV1 er fremtiden for streaming eftersom Netflix, Google/YouTube, Amazon (Prime), Hulu, Apple, Microsoft og Facebook mm. står bag AV1.
HDMI 2.1 er ved at være godt udbredt.
WiFi 6 er på vej.

AV1, HEVC og HDMI 2.1 understøtter alle både 4K og 8K.
WiFi 6 øger stabiliteten, båndbredde og hastighed til at sikre bedre 4K streaming (og sikkert også 8K).

Jeg har i hvert fald ventet på denne “sikkerhed” omkring fremtidens standarder før jeg gider bruge mange tusinde kroner på nyt udstyr. Jeg har ikke købt et TV siden 2011.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#295251 Egentlig spændende at se om vi får de første afspillere med AV1 her i andet halvår 2019 (måske nye Apple TV eller Android TV-boks?). Der har været lidt stille om udviklingen på det seneste, men jeg tror, at AV1 lige pludselig kommer buldrende.

Google er jo med i alliancen, så man kunne spekulere i om AV1 også skal bruges til tjenester såsom Stadia. Det forlyder dog, at enkodningstiden på AV1 stadig ret høj, så det virker nok ikke i første omgang til en spiltjeneste.