Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af MMM
#295110
Hejsa. Har et spørgsmål ang. HDR.

Kan se, at næsten alle TV nu om dage har HDR, også de helt billige til lidt over 3.000 kr. i 55".

Men hvor gode er disse tv overhovedet til at vise HDR? Har tidligere haft en Sony 8-serie, som kunne genkende HDR-materiale, men ikke havde hardwaren til at gengive og decideret vise HDR. Vil det være det samme med disse billige fjernsyn? Eller hvordan skal deres HDR-teknologi forstås?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#295114
De er temmelig elendige til at vise HDR. HDR begrebet udvandes desværre fordi man insisterer på, at lade skærme, uden hardwaren til at gengive HDR korrekt, vise det på miserabel vis. Jeg deaktiverede HDR på mit tidligere TV, da det ødelagde billedet betragteligt.
Af Supergris
#295131
Selv om et TV understøtter HDR, er det langt fra sikkert, det er en fordel at slå det til, men desværre er det sådan, at specs. sælger, så jo flere ting et TV understøtter jo "bedre".

Hvis et TV ikke har den fornødne "hardware" , vil man opleve et meget mørkt og livløst billede med skæve farver, så i disse tilfælde anbefales det at slå HDR fra, da det jo er ment som en opgradering af billedkvaliteten og ikke omvendt...
Brugeravatar
Af TBC
#295151
Beckham skrev:For at få noget ud af HDR skal du have et OLED eller et LCD med zonestyring af lyset.
Nu siger jeg noget som man sikkert kunne finde kontroversielt og som jeg selv tidligere var meget tvivlende omkring. Men det er faktisk gået hen og er blevet min erfaring; Ja, OLED, microLED eller QD-Oled vil umiddelbart være at regne som det teoretisk og i praksis mest optimale til HDR med sine store panelkontraster. ...MEN jeg er faktisk blevet overrasket hvor meget man KAN få ud af 4K HDR på D-ILA projektor også. Jeg har noget tid haft et 65 tommer Sony AF8 og har nu også fået en JVC N7 - og kan kun sige at jeg er overrasket over hvor meget man faktisk får ud ud 4K HDR på D-ILA projektoren. Ud over at man naturligvis får langt større gavn af selve 4K opløsningen på projektotren end på det lille 65 tommer TV, så får man også mange af de samme fordele ud af HDR som man gør på OLED'en. Projektoren kan naturligvis ikke nå samme lysstyrker som OLED'et og dermed ikke de samme ekstreme dynamikker og 'pang' lysstyrker som hvis TV'et kan, hvis det er indstillet til i længen reelt øjengenerende lysstyrker. Men den kan blive lys nok til at øjnene ikke orker mere lys i en mørklagt stue (mit SDR må skues ned på i lysstyrke for at være behageligt), så projektoren ender faktisk med at stå med meget lignende tonemapping som mit OLED (der også er installeret i et mørklagt rum - soveværelset). Og den øgede dynamik, kontrast og det udvidede farverum er bestemt en velkommen billeddybde- kontrast- og farvenuance forbedring til projektorbilledet også - lige som det er på OLED'et. Naturligvis står en film ratet til 400 eller 1000 Nits out-of-the box bedre på projektoren end en film rated til 4000 Nits fra start, men det gør den jo også på OLED'et. Projektoren har dog i forhold tuk TV den fordel at den giver bedre muligheder for indstilling af tonemappingen, så 4000 nits titler faktisk ofte ender med at stå bedre tonemappet på projektoren end på OLED-tv'et. - Så den der med at projektorer ikke kan drage nytte af 4K HDR kan jeg godt begrave - selv om der naturligvis er nogle af de mere ekstreme dynamikker man ikke høster samme gavn af som man ville kunne på en fremtidig 4000 nits skærm - Men med den måde HDR udnyttes på i dag til film, så er der meget at vinde ikke alene på relativt lyssvage OLED's men også på mere end OLED lysudfordrede projektorer, sålænge tonemapping og paneldynamik som udgangspunkt er god (som den jo er på både OLED og D-ILA) -

Dette er jo netop også grunden til at billige LCD TV ikke får så meget ud af HDR, grundet deres meget lave iboende paneldynamik. Så konklusionen må igen være at paneldynamikken på pixelniveau er væsentlig for hvor meget nytte man kan drage af HDR, idet det forklarer hvorfor mere lyssvage OLED-TV stadig har bedre HDR end langt mere lysstærke QLED's og også forklarer hvorfor selv endnu mere lysudfordrede projektorer kan drage nytte af et bedre HDR kontrastniveu, og en langt mere nuanceret farvepalette end SDR's.