Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af freddy1333
#294961
Hey!

jeg står i den fantastiske situation at jeg simpelthen skal have mig et TV, jeg står med et budget på omkring de 5-6 tusind, helst 5. TV'et skal helst være i 49", kan potentielt rykkes til 55" hvis det giver mening.

Dets primære brug vil være at spille PS4 på det, og de primære spil vil være FPS-shooters. Derudover vil der selvfølgelig blive set både serier og film. Men det vigtigste for mig er selvfølgelig at den fungere optimalt til at spille på, derved lavt input lag, og god responstid.

Modeller jeg selv har kigget på er:

49SK8100, som regelmæssigt kommer på tilbud til 4444,- så vidt jeg kan se:
https://www.power.dk/tv-og-billede/flad ... /?q=sk8100

55SK9500, som lige nu er på bud til 5999,-:
https://www.power.dk/tv-og-billede/flad ... /?q=sk9500

KD49XF9005BAE, som regelmæssigt er til 5999,-:
https://www.power.dk/tv-og-billede/flad ... /?q=xf9005

Og sidste, QE49Q6FNATXXC, som står til 4999,-, det eneste jeg dog har ved denne er at jeg kan forstå at panelet ikke er 100hz på 49" modellen.:
https://www.power.dk/tv-og-billede/flad ... 321/?q=q6f

Er der nogle af jer der har nogle personlige erfaringer med nogen af skærmene, eller har I nogle andre skærme som ville passe til mine behov?

Det jeg egentlig ønsker mest er et udemærket gaming tv til den bedst mulige pris.

Håber i kan hjælpe mig :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#294962
De manglende 100 Hz har ingen betydning for spil, da din PS4 spytter 60 Hz ud. Med mindre skærm og konsol begge kan køre op i højere frekvenser hjælper det intet. Det er ikke inputfrekvensen, som er 100 Hz på de andre skærme, men derimod skærmens opdateringsfrekvens - de to er ikke synkrone - så hvis ikke input kan tage imod 100 Hz (og helst VRR), så er det ikke vigtigt for anvendeligheden til spil. Til film er 100/120 Hz mere brugbart, da det kan fjerne judder på 24 Hz materiale, som de fleste film er skudt i.

Inputlag er lavest på LG og Samsungs TV. LGs har IPS panel, som har brede betragtningsvinkler, men dårligt sortniveau. På Samsungs model er det omvendt. Hvad vægter du højest?
Af freddy1333
#294969
Hej Torben.

Aah okay, tak for den opklaring, så har jeg misforstået noget nemlig, har altid været under den overbevisning at hz var lig med bedre spiloplevelse på PS4.

Jeg sidder generelt altid direkte foran TV'et så betragtningsvinklen har ikke den store betydning. Så jeg vægter nok sortniveauet højere.
Af Supergris
#294975
Samsung 55NU8005, som er en nyere og bedre skærm, end MU-modellen, der bliver foreslået, var sidste uge nede i 4.999 kr. og ellers har den ligget til mellem 5.555 og 5.999 kr. i en længere periode, så den ville jeg holde øje med, da den har ry for at være en rigtig god skærm til at spille på, men den koster i øjeblikket 12.999 kr., hvilket er helt gak...

Med hensyn til 49" vs 55", hvis pladsen er der, er der som regel ingen grund til ikke at vælge den større skærm, da du faktisk får ikke mindre end 26 % mere skærmareal for pengene, hvilket er en forskel, der kan mærkes.
55" er desuden den nye standard, hvilket betyder, det er her konkurrencen er størst, og priserne er ofte gunstige.
Til tider er 55" billigere end 49", ellers er der som regel tale om en beskeden merpris...

LG Sk9500 er, på trods af IPS-panelet, nu også en rigtig god skærm, hvis du er typen, der ikke sidder i bælgmørke og spiller, så hvis du kan få den til de 5.999 kr., ville jeg nok gå efter den, som markedet er i dag.
Af George1
#294976
Korrekt NU 8005 er lidt bedre, men kan bare ikke købes til menneske penge PT.
Synes nu ikke det er en dårlig skærm MU 8005, og stadig ok til under kr 6000.
Af Supergris
#294978
Personligt ville jeg ikke overveje en 2017-model, hvor der er tale om rest- og demo-modeller, når der er andre alternativer, og hvis man kan vente en uge eller to, ser markedet sikkert helt anderledes ud; man behøver jo blot at kigge på Samsung 55NU8005, der på en uge har bevæget sig fra 5.000 kr. til 13.000 kr...
:(
Af freddy1333
#294980
Tusind tak for gode input.

Det er nødvendigvis ikke en hastesag, så kan sagtens vente en uge eller to. Men i ville mene at jeg burde gå efter en 8-serie fra Samsung fremfor LG'erne? Har i nogle erfaringer med Samsung's Smart TV? Fungerer det godt?
Af Supergris
#295022
Du ved bedst selv, under hvilke forhold, du forventer at bruge skærmen, så hvis du kender begrænsningen ved et IPS-panel, så er LGén ellers et rigtigt lækkert TV, og et godt køb til 6.000 kr.

Tizen (Samsung) fungerer fint. Det er en smagssag, hvad folk foretrækker, da der er fordele og ulemper ved alle systemer, og det perfekte TV er endnu ikke kommet på markedet (kommer nok heller aldrig?).

Her kan du se de to TV direkte sammenlignet, hvor du kan se LGén falder igennem på native kontrast og sortniveau, som hænger sammen med, LG benytter IPS-paneler i deres LED-TV, men som tidligere nævnt, og som der gælder generelt for TV med IPS-paneler, vil det kun opleves, hvis man bruger TVét om aftenen/natten med dæmpet belysning.
Udover dette er det jo toppen af deres LED-serie, med direkte bagbelysning med zonestyring forbedret med nanoceller, som svarer til Samsungs QLED (Quantum Dots).
Jeg vil sagtens anbefale det, når det skal bruges som et TV, der skal spilles på; til filmelskeren, mener jeg, der er bedre alternativer:

https://www.rtings.com/tv/tools/compare ... 00/586/639
Af freddy1333
#295050
Jeg tror valget bliver LG 55SK9500, da jeg var ude og se det i Power idag, og synes det så formidabelt ud. Både i design, og billedkvalitet (ved godt det er svært at se i en butik).

Men i skal alle have tusind tak for nogle gode fifs, og forklaringer.
Af Supergris
#295233
Fik du købt TVét?
Hvad er dit umiddelbare indtryk?
Hvad var grunden til, du i første omgang kiggede på en 49", når pladsen var der til en 55"?
Jeg går ud fra, du har fundet "meningen" med de ekstra tommer?
Af freddy1333
#295720
Hej. Undskyld det sene svar, har haft lidt travlt i skolen.

Men ja, jeg fik købt et LG 55SK9500, og er rigtigt tilfreds med det.
Var lidt skeptisk, da jeg har lidt af hovedpine før i tiden, så var bange for at de ekstra tommer ville gøre mere skade end godt. Men efter jeg har fået det op har jeg haft ingen problemer, så tusind tak for vejledningen.
Af Supergris
#295721
Tak for feedback, og ja, ekstra tommer er der ingen der lider af! :)
Den største fejl folk ofte gør, når de kigger på nyt TV, er at vælge det for lille!
55" er den nye standard, og med god grund.
Du får simpelthen bedre detaljer og en bedre oplevelse.
Tillykke med købet...