24. jan 2019, 08:50
#291816
En lille anekdote fra dengang Samsung begyndte at brande LCD-tv som "LED TV":
Sony lancerede det første LCD-tv med kantbelyst LED. Det var, for sin tid, ultra-tyndt. Det skete på IFA 2008 og modellen hed ZX1. Det blev markedsført som et LCD-tv med LED. Det tiltrak sig enorm opmærksom på messen, men skærmene var meget dyre.
Året efter lancerede Samsung LCD-tv med kantbelyst LED og markedsførte det "LED TV" til noget lavere pris. Der var i hele branchen ramaskrig og i flere lande blev "LED TV" prøvet ved offentlige instanser. I UK blev det dømt misvisende og Samsung måtte ikke markedsføre dem som "LED TV" uden tydeligt at angive, at der var tale om LCD-skærmteknologi.
I årene efter voksede spændingerne imellem netop Sony og Samsung. De havde jo tidligere et officielt samarbejde kaldet SLCD, der handlede om at gå sammen om udvikling og produktion af LCD-paneler til tv-skærme. Sony endte med at løbe skrigende bort. Nogle af episoderne nåede ud i offentligheden og det blev til en lidt grim mudderkastning. Sony beskyldte grundlæggende Samsung for at stjæle deres LCD-teknologi. Jeg husker, at jeg sad til en pressekonference på en messe, hvor Sonys tv-chef indtog scenen. Efter seancen var der spørgerunde, hvor en af journalisterne fra et af store amerikanske nyhedsmedier spurgte om Sony ville gøre som Samsung og begynde at markedsføre LCD-tv som "LED TV" for at genvinde nogle af de markedsandele, som Samsung løb afsted med. Svaret var noget i stil med "We will never follow Samsung". Det var ret sigende for spændingerne dengang og selvom Sony så efterfølgende er begyndt markedføre LCD-tv som "LED TV", så var det en ret sigende tid for det skifte, der skete på tv-markedet. Derefter begyndte producenterne, der ellers have modsat sig den smarte markedsføring, at overgive sig en efter en. Pludselig hed et LCD-tv et LED-tv, ligesom en internetserver i dag hedder "cloud". De store japanske producenter oplevede hastig nedgang og de koreanske vandt indpas, anført af Samsung. De klassiske producenter forsøgte at holde fast i nogle af de gamle dyder, mens de nye i klassen var bedre til markedsføring.
Man skal huske på, at det her var en tid før den moderne smartphone. Før internetnyheder blev normen. Før apps osv. Tv'et var produktet, som selv de store amerikanske medier dækkede intenst. Senere kom smartphonen, der sidenhen, i de brede medier, har været primært fokusområde indenfor forbrugerelektronik i et årti.
Det er klart, at når man sidder udefra og betragter udviklingen, så kender man ikke til disse gnidninger i branchen, men der er nogle ret farverige historier bagved.
Samsung "vandt" 0'ernes kamp om, hvad LCD-tv skulle markedsføres som (altså "LED TV"), dels fordi de har et stærk produktionsapparat i ryggen, som ved salg af paneler gav andre producenter lov til at markedsføre med nogle af de samme termer, som Samsung havde taget varemærkebeskyttelse på. Det er business 101. Samsung tabte senere 10'ernes kamp om hvad Ultra HD-skærme skulle markedsføres som. De forsøgte sig med "SUHD". Om Samsung vinder eller taber "QLED", er nok for tidligt at sige, men det er marketing af første klasse. Det kan man ikke tage fra dem.