Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#284642
Jeg har besluttet mig for et 65" OLED (med 100% brug af ATV-4K), og selvom mange herinde nok ikke er enige, har jeg i min søgen prioriteret at undgå ekstern lyd (både surround og sound bar).
Det handler nok om design og bekvemmelighed.....
Jeg har levet med lyden i mit Samsung LED i 6 år, så jeg er ikke svært at "opgradere" :p

Derfor havde jeg næsten besluttet mig for et Sony AF8 (A1/AF9 er ikke optimal vægophængt, og AF9 er i øvrigt for dyr lige nu).
LG C8 var med i opløbet, men jeg tvivler på den kan matche AF8 på lyden.

Nu er Philips 903 så kommet med i puljen, med den indbyggede B&W sound bar (som er meget diskret i design).
Jeg har læst et par ret gode anmeldelser af lydsiden, og selv forsøgt at danne mig et indtryk i Elgiganten (med det er altså ikke nemt…..).

Er der nogle der har en ide om lyden er markant bedre på Philips 903 end på Sony AF8 (jaja….det er subjektivt….men jeg hører gerne subjektive kommentarer).
Fordelen ved AF8 er stadigvæk pris (pt. 5500 billigere), Dolby Vision – og bedre mulighed for at ombestemme sig senere og tilføje en ekstern sound bar (det ville se lidt fjollet ud nedenunder Philips 903).

Nogle input?

P.S.
Når jeg så sidder og skriver det her, så kommer jeg jo i tvivl om jeg alligevel skal inddrage en Sonos Beam i mit setup (så ender jeg nok på en C8).
Men hvor meget bedre er lyden på en Beam ifht. Philips B&W sound bar?

Alle de valg man skal tage….. :(
#284644
Jeg står selv med mange af de samme tanker, da jeg allerhelst vil have den integrerede løsning, hvor det hele bare fungerer.

Har haft A1'eren i et stykke tid inden den blev solgt videre, og lyden var mere end fin til at fylde min stue på 15m2 - men den var nogle andre skavanker med den.

Har haft overvejet AF8, men der er input lag på 1080 content en kende for højt til min smag, så lige nu hælder jeg faktisk også mest til en C8 med Sonos Beam, for så samtidig at kunne spille musik i stuen nemmere. At lytte til en Sonos Beam i Elgiganten er dog en umulig opgave, for ikke at sige de andre skærme - jeg får ingen fornemmelse for om det lyder godt nok.
#284647
Mig bekendt nøjagtig samme højtaler indmad som er på LGs OLED budget serie i disse år så samme 2.2 såkaldt Atmos Speeaker setup og underordnet om det er B7V C7C eller B8 eller C8.

Har dog ikke haft bagkassen af og på komponentniveau sammenkørt højtalerenhederne men mener at jeg op til 2018 LG OLED release læste at LG ikke skiftede ud på højtalerne til 2018 modellerne udover at man arbejdede lidt med foden på C8-modellen til at kaste lyden frem så behovet for en væg som bagflade var mindre, - og det er mere eller mindre de samme 2 speakers + 2 subs som sidder i kassen på 2018 B8 og C8 som forrige års pendanter.
Personligt syntes jeg lyden er ganske hæderlig på LG¨'s budget OLED modeller med rumforholdene in mente.
#284650
Jeg har selv et 65 oled E6 og har kort brugt den indbyggede højtaler som også går for at være en af de fornuftige integrerede soundbars.
Den er markant bedre en en standard tv højtaler, men jeg havde gerne set man kunne smide en subwoofer på.
Havde jeg økonomi til det var det af samme grund b&o der var herhjemme.
Jeg har idag en Sonos beam i et 5.1 og det gør det ganske fornuftigt til mit behov, men overvejer at gå Philips 903 vejen også. Det er pivlækkert og diskret som jeg også tit overvejer. Jeg bruger ikke mit Sonos til andet end alm tv niveau.
Jeg har dog ikke hørt den Philips og den mangler Dolby vision - men det er sgu en lækker skærm.
Philips har tidligere været ret fremme i skoene på features og har tidligere sagt at pos 903 blot er begyndelsen.
Personligt tror jeg på de laver noget integreret surround - men ikke i denne generation her.
Jeg kan sige at min beam ihvertfald trods alt stadig er en noget bedre lydoplevelse end E6’s integrerede er det.
#284711
VI har herhjemme LG E6 og lyden er rimelig, men jeg har længe ønsket mig bedre "dagligdagslyd".

Jeg har dokumenteret en del af mine egne overvejelser i artikler, men kort opridset har vi herhjemme brugt Apple TV til alt tv/film (med undtagelse af spil). Ved film sendte vi tidligere lyden trådløst videre til 2x BeoLab 9, men de er midlertidigt fjernet. Jeg har forsøgt mig med 2x HomePod, men har ikke været helt tilfreds med løsningen (software-problemer). Nu hvor du kommer til at bruge Apple TV til det hele så findes muligheden for trådløs Airplay 2 lyd jo, hvilket giver fleksibilitet, men den er dog ikke helt driftsikker endnu.

Min oplevelse er, at lyden i Sony OLED er klart bedre end gennemsnittet af TV. Jeg hørte kort Philips OLED903 på IFA-messen og den viste fine takter, men den matcher altså ikke eksterne soundbarer. Der findes også Panasonic FZ950 med indbygget soundbar i foden. Den lyder bestemt fornuftig.