Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291691
LG har været sløve til at sende os deres LCD-skærme, hvilket man kunne tolke som om det var bevidst. Deres LCD performer ret skidt når det kommer til sortniveau og sælgers udsagn er direkte forkert. Deres LCD har den dårligste sortgengivelse blandt LCD-modellerne på markedet, og sælger fortalte dig ikke, at den model han solgte dig, også var den der sikrede ham den højeste kommission. Jeg havde afbestilt skærmen.

Der er utallige tråde i forum angående risikoen for burn-in, og flere af dem er mindre end 2 dage gamle. Søg lidt.
Af JVC1980
#291706
Hej Torben
Mange tak for svar. Jeg har godt læst alle tråde omkring Burn-In. Det var mest for at få lidt feedback fra nogle som måske havde set LG skærmen i aktion. Iflg. sælgeren så var netop denne udgave bygget anderledes op med noget Nano teknologi og derfor en væsentligt forbedret LCD skærm, men igen som du siger, så ved man jo ikke hvad han har af tanker. Burn In virker til at dele vandene lidt og her tror jeg, at jeg har bestemt mig for, at det ikke er værd at løbe risikoen, men istedet finde bedst mulige LCD.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291723
Uanset hvad, så tager sælgeren fejl mht. sortniveauet. LG's LCD-paneler (IPS-typen) har ubetinget det dårligste sortniveau og det gælder også for deres "nanocell"-modeller. Under "normale" omstændigheder, så kan man leve med IPS, men hvis du har tænkt dig at se HDR-indhold, så tror jeg du vil blive ked af det dårlige sortniveau, for når du skruer op for lysstyrken, så følger sortniveauet med.
Af Xsimonsen
#291733
JVC1980 skrev:Hej Torben
Mange tak for svar. Jeg har godt læst alle tråde omkring Burn-In. Det var mest for at få lidt feedback fra nogle som måske havde set LG skærmen i aktion. Iflg. sælgeren så var netop denne udgave bygget anderledes op med noget Nano teknologi og derfor en væsentligt forbedret LCD skærm, men igen som du siger, så ved man jo ikke hvad han har af tanker. Burn In virker til at dele vandene lidt og her tror jeg, at jeg har bestemt mig for, at det ikke er værd at løbe risikoen, men istedet finde bedst mulige LCD.
Jeg købte et LG C8 tilbage i start november, og mit tv bliver brugt minimum 5 timer om dagen. Nogle dage spiller jeg ps4 pro i 12 timer med fastlagte ting på skærmen, og har ikke en snært af burn in/retention...

Jeg ved virkelig ikke hvad folk laver siden de kan få burn in, men jeg fortæller altså folk det ikke er et problem, medmindre du selvfølgelig lader den stå i hovedmenuen på ps4 i 24 timer.. Hvilket ingen vel gør? :P
Af JVC1980
#291790
Tak for input xSimonsen. Jeg er begyndt og blive beroligt hvad angår burn in. Gik også lige ned i en anden El Giganten butik og her var beskeden, at ekspedienten aldrig vil købe andet en OLED og han mente heller ikke Burn in var et reelt problem. De havde et til at stå dernede med klar Burn in, men det havde også stået med den samme korte reklamefilm med et kæmpe stort logo lige i midt 24/7 i 3-4 uger, men det har jeg ikke planer om. Her sagde ekspedienten til gengæld, at det eneste han mente man lige skulle være opmærksom på var hvis man havde en meget lys stue og så meget fjernsyn om dagen. Hvad har du af erfaringer her Simonsen? Har en lejlighed hvor der er vinduer fra gulv til loft på hele sydvæggen. Det sker jo at der lige kører en enkel fodboldkamp om dagen :-) Men skal siges, at jeg kommer fra en 6-7 år gammel Panasonic LCD og den synes jeg klarer det fint. Men aner bare ikke lige hvad jeg kan forvente :-)
Af Xsimonsen
#291799
Jeg har også et stort vindue på sydvæggen, med tv'et lige op ad væggen ved siden af, har absolut ingen problemer :)
Kan nemt se skærmen :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#291808
Jeg har også gulv-til-loft vindue på en side og store vinduespartier på to andre. Der er ingen problemer med at bruge OLED i oplyste miljøer. Hvordan en skærm performer i dagstimerne handler ikke kun lysstyrken, men også hvordan den håndterer reflektioner.

Som eksempel klarer OLED'en, som vi herhjemme pt. har i stuen, det langt bedre end det Sharp LCD-tv, som vi havde før. Det er på trods af, at Sharp'en på papiret har markant højere fuldskærmslysstyrke.

Og derudover vil jeg melde mig i koret. At du er blevet foreslået et LG LCD-tv fremfor et OLED er ikke en anbefaling. Det er et salg. Det er en skærm, som er adskillige billedklasser under den model, som du indledningsvis kiggede på.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#292104
Så vidt vi kan forstå så er det faktisk et issue i controlleren til panelet, som følger med uanset hvem der bruger et LG panel, så andre producenter vil have samme problem.
Af Dr.Lecter
#292129
Hmmm.... Er nemlig selv en smule OCD agtig anlagt over udsigten til at en firmware vil kunne løse det fuldstændigt eller blot maskere det hvor der så er gået på kompromis, så jeg er i syv sind over om hvorvidt jeg burde returnere indenfor 14 dage og gå efter 9 serien i stedet.
Brugeravatar
Af JohnnyB2000
#292810
har forsøgt at finde frem til Hz på LG 75SK8100, da der på Elgigantens hjemmeside står 200Hz og på andre TruMotion 200, men kan ikke hitte ud af hvad der er hvad.
har et 55"UH860 (mener jeg) ... 200Hz som står super fint.
ville gerne opgradere på et tidspunkt, men ved ikke om det skal være 65" Oled B8 eller om det skal være 75" SK8100 og om jeg kan se den store forskel i billedkvaliteten fra mit nuværende til et af de 2 ovennævnte ?

vh Johnny
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#292817
Ingen paneler er 200 Hz, så når frekvensen angives højere end 100 Hz, så er der noget andet på spil. SK8100 har et 100 Hz panel.

Der vil være ret markant forskel på sortniveau og HDR-performance på de to modeller, men nu har du jo et LG LCD, så sortniveauet kan du vurdere på din nuværende model og se om du har brug for dybere sort.
  • 1
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 9