Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Auxo
#13113
Hej,

Jeg er første gangs køber af fladskærm, og jeg har fået øje på dette fjernsyn... Jeg overvejede at gå op i en 40 tommer men så bliver det for stort, da jeg ikke kan komme langt nok væk...

Jeg vil bare lige høre, fordi manden i Fona sagde at hvis jeg bestilte det over nettet, så er det parallelimport, og kvaliteten af fjernsynet er ikke den samme, samt at jeg måske ville få problemer med undertekster, text-tv og hvis det skulle repareres....

Altså prisen på nettet er 10.499 kr og i Fona er den på 14.999 kr... Det er jo en besparelse på 4.500 kr ved køb på nettet...

Hvad synes i jeg skal gøre? evt. nogen der har erfaring på dette emne???

Hilsen Anders
Brugeravatar
Af azrael
#13117
Manden i Fona vil sikkert glæde sig over den ekstra avance han får på at sælge dig apparatet.

Det er korrekt, at (billige) onlinetilbud som regel er parallelimporter, hvilket som regel betyder, at apparatet skal sendes til reparation i det land, det er importeret fra. Det er dog ikke noget *du* skal gøre, men den (online)butik, du har købt apparatet i.

Omvendt har man også fordele af at købe online. F.eks. har du jo 14 dages fuld returret, hvis du ikke er tilfreds med produktet. Og køber du i seriøse butikker, der handler med parallelimporterede varer, så er servicen mindst lige så god som i "normale" butikker (jeg tænker her på f.eks. TapeConnection, som parallelimporterer og *også* sælger over nettet).

Sidst, men ikke mindst skal man tænke på garantiperioden. Som den nye lovgivning er, så har man *reklamationsret* i 2 år, men efter de første 6 måneder af denne periode skal man selv gøre rede for, at produktet har lidt af en skavank fra starten. Efter 6 måneder har man altså selv bevisbyrden. Nogle producenter som f.eks. Philips udsteder dog egne garantier, som er verdensdækkende og gyldige i op til 1 år (sommetider 2 år).
Af Auxo
#13127
Jeg har fundet det på laptops.dk til 4.500 kr billigere end i Fona... Men hvad med sådan noget som pixel garanti?


Men altså synes du jeg skal købe det online hvis jeg kan få 4.500 kr i rabat?
Brugeravatar
Af azrael
#13128
Alt efter hvor du bor henne ville jeg anbefale dig at kigge forbi TapeConnection. De har butik i Århus og nu også i København. Prisen er godt nok 10988 (så små 500 kroner dyrere end på Laptops.dk). Til gengæld yder de en kanon service og giver dig 14 dages fuld returret selv hvis du ikke køber online.

Et andet tv, du måske skulle interessere dig for er Philips 32PF9731, som TC har til 13688 kroner. Det er over 9000 kroner billigere end vejl. danske udsalgspris. Det er for øvrigt et på alle måder bedre tv end Samsung LE-32M71B.

Og ude i kulissen lurer også et meget omtalte plasma-tv Panasonic TH-37PV60E, som måske designmæssigt lader noget tilbage at ønske, men billedmæssigt stiller alle LCD-tv i skyggen. Vidunderet fås til 9999 kroner.

Kig evt. selv mere her (LCD sektionen): http://www.tapeconnection.dk/tcasp/defa ... ruppenr=61
Af Jonster
#13130
Nu bliver jeg nød til at blande mig. Jeg synes azrael starter meget fint med at fortælle dig dine rettigheder ifht. køb på nettet, men når azrael begynder at reklamere for en bestemt butik begynder jeg at få det dårligt.

Azrael kommer med rigtig mange gode informationer på dette forum og har aldrig lagt skul på at han er her som intressent.... men. Hvis du har fundet det billigere hos Flatpanels, så køb det dog der. Du får den samme gode service som hos TC og de samme rettigheder. Hvis TC virkelig ønsker at sælge til dig, så kunne de evt. sætte prisen ned.

På mange af Azrael's indlæg reklamerer han meget for plasma og specielt Panasonic's..... Azreal, synes du ikke det er det du bør blive forholde dig til. Altså hvilken fladskærmstype du anbefaler. I stedet for at anbefale hvor andre skal købe??
Brugeravatar
Af JonasJohansen
#13147
Sålænge en butik har adresse i Danmark og ellers ikke har fået bemærkelsesværdig dårlig omtale eller lave karakterer på div. søgesider, er man lige så godt stillet som når man går ind i en butik.

Kig dig godt omkring på nettet først. Der kan være mange penge at spare.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#13155
azrael skrev:Et andet tv, du måske skulle interessere dig for er Philips 32PF9731, som TC har til 13688 kroner. Det er over 9000 kroner billigere end vejl. danske udsalgspris. Det er for øvrigt et på alle måder bedre tv end Samsung LE-32M71B.

Og ude i kulissen lurer også et meget omtalte plasma-tv Panasonic TH-37PV60E, som måske designmæssigt lader noget tilbage at ønske, men billedmæssigt stiller alle LCD-tv i skyggen. Vidunderet fås til 9999 kroner.
Nu er vejledende udsalgspris jo, som navnet antyder, vejledende. Du kan sagtens forhandle prisen på TVet ned hos alle andre forhandlere også. Selv hos lokale forhandlere med et lille sortiment har jeg endnu ikke set pågældende Philips TV til fuld pris, så det er ikke enestående at netop den butik har det så billigt.

Hvor du køber den, må du selv om, men Philips' model ER M71 modellen langt overlegen. Så langt er vi da enige.
Brugeravatar
Af azrael
#13157
Den absolut eneste grund til at jeg anbefaler TapeConnection er at jeg, måske fordi jeg bor i Århus, er godt bekendt med butikken, og personligt kan sige god for deres gode service gennem efterhånden mange år. Hvis folk føler sig stødt af, at jeg anbefaler noget som jeg selv synes er godt og derfor helhjertet kan anbefale, så skal jeg nok lade være med det i fremtiden.

Jeg har for øvrigt absolut *ingen* fordel af at anbefale TC, pånær glæden ved at vide, at folk handler ved et godt sted. Desuden vil jeg også bemærke, at f.eks. Otto fra TC og jeg har været uenige flere gange, men derfor ændrer det stadig ikke ved min holdning til butikken.

Særligt i ovennævnte tilfælde anbefalede jeg for øvrigt at Auxo om muligt *selv* besøgte butikken i hhv. Århus eller København fordi det netop *ikke* er en netbutik *selvom* man også kan købe over nettet. Alligevel tilbydes man samme service, som man normalt kun får ved fjernhandel, hvilket jeg ikke mindes at have set andetsteds. Så igen, min opfordring gik på at besøge butikken, hvis en af dem lå i nærheden. Hvad folk i sidste ende gør må de dog helt selv om...

For øvrigt, da jeg sidst var i en Expert-butik fik jeg tilbudt Philips 32PF9731D til *kun* 22000 kroner. Det er dog et par måneder siden, så det har måske ændret sig i mellemtiden.
Af barfodcph
#13172
Et andet tv, du måske skulle interessere dig for er Philips 32PF9731, som TC har til 13688 kroner. Det er over 9000 kroner billigere end vejl. danske udsalgspris. Det er for øvrigt et på alle måder bedre tv end Samsung LE-32M71B.

Vejl. pris på 32pf9731 er kr. 17.999,-...stadig en stor besparelse, men lad os nu holde os til facts!!!!!!
Af barfodcph
#13173
[quote="azrael"]Manden i Fona vil sikkert glæde sig over den ekstra avance han får på at sælge dig apparatet.

Det er da noget ævl, varer købt af danske importører koster jo ikke det samme for forhandleren som varer importeret fra Tyskland, Belgien eller Holland................Vær nu fair, det går jo ikke bare i forhandlerens lomme!!!
Af barfodcph
#13174
Sidst, men ikke mindst skal man tænke på garantiperioden. Som den nye lovgivning er, så har man *reklamationsret* i 2 år, men efter de første 6 måneder af denne periode skal man selv gøre rede for, at produktet har lidt af en skavank fra starten.

Det er også noget vrøvl, i de fleste ´danske butikker får du 2 års rigtig garanti, modsat på nettet..............
Af Auxo
#13180
Nu er jeg jo kommet helt i tvivl med alt det udenom snak...

Altså har fundet en butik i Esbjerg som sælger det 100 kroner dyrer end laptops.dk

Men altså der ligger butikken da tæt på mig...

I snakker om et Philips 32PF9731? Hvorfor er det bedre?
Af Blaha
#13182
Auxo... kunne være du kan prutte lidt om prisen dernede så!?

barfodcph hvor ser du det med 2 års rigtig garanti i butikker men ikke på nettet ?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#13183
barfodcph skrev:
azrael skrev:Manden i Fona vil sikkert glæde sig over den ekstra avance han får på at sælge dig apparatet.

Det er da noget ævl, varer købt af danske importører koster jo ikke det samme for forhandleren som varer importeret fra Tyskland, Belgien eller Holland................Vær nu fair, det går jo ikke bare i forhandlerens lomme!!!
Det er sælgeren der menes, ikke butikken. Sælgere i F-group kæden får provision på visse varer, hvorfor de også er mere interessante at sælge. Der er sjældent meget ærlighed i f.eks. F-group butikkerne. Det kan jeg vist godt tillade mig at sige, jeg har selv arbejdet der for nogle år tilbage :)
Senest rettet af Rasmus Larsen 13. jan 2007, 13:41, rettet i alt 1 gang.