Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Amtus
#347449
Har holdt øje med tilbud mv. i noget tid, men jeg er simpelthen i tvivl om, hvor jeg får mest TV for ca. 10.000 kr. gerne 65-75”.

Det skal bruges til streaming af film og serier.
#347484
Mest billedkvalitet i 65" får du afgjort med 65" Panasonic JZ980 til 7.999 kroner. Det er et super tilbud: https://www.flatpanels.dk/blackfriday2022.php

I 75" er den sværere indenfor budgettet. Det nærmeste er 77" LG A1 OLED til 10.999 kroner, men der er kompromisser. Det er et 50/60Hz panel og manglende funktioner ift. LGs andre OLED-modeller.
#347574
Ingen tvivl om, LG A1 er et rigtigt godt TV, uanset pris!
Hvis du ikke har planer om at tilslutte en konsol, er der faktisk ikke noget at betænke sig på; selv ved konsol er det stadig begrænset, hvad den større framerate betyder, hvor det ofte er et kompromis mellem opløsning eller framerate...

Til prisen er der ingen diskussion om, det er her, du får mest TV for pengene, hvis dit budget er 10 af de lange.

Rtings har testet det og er kommet frem til samme konklusion, som jeg selv gjorde, med den tid jeg havde med TVet, bortset fra det sidste de skriver, med hensyn til brug i et lyst rum, som jeg ikke mener længere er relevant, når vi snakker moderne fladskærme, der er langt mere lysstærke end år tilbage.
Selvfølgelig vil der være TV, der er bedre egnede, hvis man ser mest TV om dagen, men det ser jeg ikke, som det normale brugsmønster:

"The LG A1 OLED is an excellent TV for pretty much any usage. Deep, inky blacks make it an outstanding choice for watching movies in the dark. The low input lag and nearly instantaneous response times help deliver an amazing experience playing games in SDR or HDR. It's also great for watching sports or TV shows thanks to the wide viewing angles and superb reflection handling, but it can't get very bright, so it's not ideal for a bright environment."

https://www.rtings.com/tv/reviews/lg/a1-oled

For den normale og prisbevidste forbruger, vil der nærmest ikke være noget at betænke sig over, hvis man ikke kan finde de sidste 4.000 kroner op til C1, eller ikke ønsker at gå ned i 65" (Panasonic JZ980)...
#347577
Fedt med lidt erfaringer om A1’eren!

Jeg har godt nok en PS4 Pro, men den bliver brugt så lidt, så jeg ikke tillægger det store betydning ift valg af skærm. Det er klart mest streaming, som vi bruger tiden på.

Overvejede A2’eren i 65” til 6900 kr, nu hvor C1’eren er svær at få fat på - men Bilka har udsolgt, så A2 og C1 koster nogenlunde det samme, hvis C1 altså kommer på lager igen :)