Om tilbehør og kabler til hardware eller skærme.
Brugeravatar
Af S.Hansen
#274159 Hej alle

Skal til at bestille en 4K afspiller på nettet. Og skal have bestilt et HDMI kabel til også.

Er der nogen der ved om de billige Argon red kabler fra hifiklubben er gode nok til 4K.

Her er kablet
https://www.hifiklubben.dk/kabler/hdmi- ... dmi-kabel/

Det skal være 3 meter.

God dag til alle

Mvh Søren 🙂
Af Vasen
#274184
hans123 skrev:De billigste fra Harald Nyborg virker fint til 4k HDR.


Godt at vide, tak for info :) De er ret billige.
Brugeravatar
Af DemonTwisterz
#278659 Man kan finde et væld af HDMI kabler til et væld af forskellige priser, hvilket kan være lidt forvirrende for mange. Inden folk smider en helveds masse penge væk på dyre HDMI kabler, så synes jeg at det er vigtigt at pointere, at HDMI er et kabel der bruges til overførsel af digitale signaler. Dvs. der er en masse små ledninger, enten løber der strøm og så står der 1 eller også løber der ikke strøm og så står der 0. Sådanne digitale signaler er meget stabile. Det eneste man bør kigge efter er versionen på HDMI-kablet. Hvis man skal se 4K @60 frames i sekundet med HDR, så har man brug for minimum et HDMI 2.0a kabel. Men billedet på fjernsynet bliver altså lige så godt med et HDMI 2.0a kabel til 100 kroner som det gør med et HDMI 2.0a kabel til 1000 kroner. Det er muligt at der er forskel i holdbarheden og styrken på kablet, men dette har for de flestes vedkommende minimal betydning, da kablet bare skal sidde mellem stationære enheder og ikke udsættes for stress i tide og utide. Fordi det er digitalt signal, så betyder kvaliteten virkeligt nærmest intet, sålænge kablet lever op til specifikationen.

Med kabler til analoge signaler derimod er det dog en lidt anden historie. Analoge signaler er ikke bare tændt eller slukket, et analogt signal antager uendeligt mange forskellige værdier alt efter hvor meget strøm der løber og hvilken retning. Her kan det rent faktisk give et marginalt bedre resultat hvis man eksempelvis bruger et jack stik hvor overgangen er guld-belagt, eller hvor ledningen er i sølvtråde i stedet for kobbertråde, men kun marginalt bedre. Til gengæld udsættes et jack kabel typisk for masser af stress, så det kan være en stor fordel at investere i et af høj kvalitet som ikke går i stykker.

Når alt dette er sagt kan det lige indskydes, at der findes et par enkelte HDMI kabler som rent faktisk kan forbedre billedkvaliteten. Hvordan gør de så det? Jo der sidder en chip inde i selve kablet, som behandler dataen og eksempelvis opskalerer 720p til 1080p eller 1080p til 4k, og måske også øger den dynamiske rækkevidde for farverummet i signalet. Men! Sådanne kabler ændrer og modificerer signalet, så dvs. det er ikke det samme signal længere når det har været igennem sådan et kabel. Eksempler på sådanne kabler er Marseille's mCable som de også kalder for smart HDMI. Et sådan kabel øger dog også input-lag, hvilket udelukkende har betydning for gamere, men ikke for nogen andre brugere.
Senest rettet af DemonTwisterz 17. sep 2018, 02:54, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Naiera
#278660 Jeg har aldrig før hørt om de der kabler fra Marseille. Sikke noget lort. På deres hjemmeside er det tydeligt, at de bare smadrer billedet til med en bunke Edge Enhancement. Hold da helt ferie, noget lort.

HDMI kabler virker, groft sagt, enten som de skal, eller så virker de ikke som de skal. Hvis kablet ikke virker vil der intet billede være, der vil være udfald, "sne" eller andre meget tydelige fejl i billedet. Hvis der er hul igennem og det kører som det skal med 100-kroners kablet, så kan et kabel til 100.000 kroner ikke gøre det bedre.
Af orm08
#278664
hans123 skrev:De billigste fra Harald Nyborg virker fint til 4k HDR.


Jeg har tidligere købt de billigste fra Harald Skrald, men da jeg havde udfald på 4K film fra iTunes måtte jeg investere i et af de “dyre” HDMI kabler fra Harald Skrald. Havde testet flere af de kabler jeg havde liggende - dette kabel til 179,- virkede:

https://www.harald-nyborg.dk/p13620/pro ... abel-2-m-1

Ved ikke om det er kombination af 60hz, HDR der gjorde at det var udfald, men jeg “tror” at det var manglende båndbredde i det helt billige kabel
Brugeravatar
Af bbplayer
#278678 Jeg har også været igennem HDMI kabel problemet med min K8500 UHD boks.

Og jeg aner ikke hvor de fleste kabler var fra, nok fra J&F eller fra producenten og lå i kasser med produktet og så lige nogle av-connection/av-cables , men der blev prøvet en del. Og flere af dem havde de her udfald, sort skærm.
Der var nok også nogle som var rigtig gamle, og nok ikke highspeed kabler som vist er standarden for UHD billede og lyd og stablitet.
Så hvis man kan læse sig til at kabel er highspeed, og yderligere Ultra highspeed som er på vej ud i butikken , så skulle de nok fungere fint med UHD, lyd og kabellængder vi har vænnet os til i hjemmet. Sikkert er, at vi skal skifte HDMI kabler når nyere medier udbredes men ikke så længe Blu-ray stadig er standarden eller DVD for dem som ikke vil mere.
Af Turbo
#278691 Argon Red Edition er et HDMI 1.4 kabel. Jeg har 2 stk. et 3 og et 5 m. De virker fint til 4k HDR blandet en masse strøm ledninger (230v ac) og strøm adaptere bag reolen.

Problemet med nogle billige kabler er at skærmen ikke er god nok. De kan fint overføre signalet, men er der noget støj i nærheden, kommer det ind på kablet og billede/lyd forsvinder.

Jeg har prøvet med de billige HDMI kabler bag reolen, men der er for meget støj fra 230v ledninger og strøm adaptere osv. til at kunne give et fejlfrit 4k HDR signal.

Det gode ved Argon Red Edition er at de har 3 lags skærm. Kan man finde et andet kabel med en god skærm til en billigere penge kan man rolig vælge det.
Af Supergris
#278693 På Red Edition HDMI2, som du linker til, garanterer de for båndbredden (High Speed) op til 3 m.
På længder over 3 m. garanterer de ikke længere for båndbredden, men derfor kan det sagtens virke alligevel, da et HDMI-kabel 1.4 i princippet er det samme som et HDMI-kabel 2.0 (i dette tilfælde jo nøjagtig det samme, blot længere), dog er det garanteret, det er i stand til at overføre mere data, så de kan tillade sig at specificere det som et HDMI 2.0 kabel.

Jeg synes pro kablerne fra Harald Nyborg er et godt produkt til en pris, hvor alle kan være med, og de føles betydeligt mere lækre i udførelsen i forhold til deres standard kabel:

https://www.harald-nyborg.dk/p13621/pro ... abel-3-m-1

Hvis du gerne vil spare en hund, får du stadig et kabel, der virker med dette, og så kan stikkene endda vippe:

https://www.harald-nyborg.dk/p6928/hdmi ... bel-1-4-3m

Med hensyn til betegnelserne 2.0a og 2.0b, er det noget, der har betydning for den hardware, kablet skal tilsluttes, men ikke for selve kablet...
Brugeravatar
Af DemonTwisterz
#278700
orm08 skrev:Ved ikke om det er kombination af 60hz, HDR der gjorde at det var udfald, men jeg “tror” at det var manglende båndbredde i det helt billige kabel


Der er kun 2 ting der kan være årsagen. 1: det billige kabel var ikke HDMI 2.0a. 2: kablet var i stykker. Eftersom billedet kom og gik lyder det mest som det sidste, formentligt en løs forbindelse i kablet. I tilfælde at du køber et defekt kabel som er defekt ved køb, så kan du jo altid gå ned og bytte det. Jeg har aldrig haft nogle problemer med billige Harald Nyborg kabler, de virker helt fint.
Brugeravatar
Af DemonTwisterz
#278701
Turbo skrev:Argon Red Edition er et HDMI 1.4 kabel. Jeg har 2 stk. et 3 og et 5 m. De virker fint til 4k HDR blandet en masse strøm ledninger (230v ac) og strøm adaptere bag reolen.


HDMI 1.4 understøtter kun 4K ved 24 hz, og så vidt jeg ved kun 24 bit farvedybde, hvilket ikke er nok til HDR. Hvis du har 4K fjernsyn og 4K kilde såsom 4K blu ray eller ps4 pro så vil jeg til enhver tid råde dig til at anskaffe dig et HDMI 2.0a kabel.

Turbo skrev:Jeg har prøvet med de billige HDMI kabler bag reolen, men der er for meget støj fra 230v ledninger og strøm adaptere osv. til at kunne give et fejlfrit 4k HDR signal.


Der er langt større induktion mellem de digitale ledninger inde i HDMI-kablet, som brager afsted med digitale signaler med frekvenser helt oppe i gHz spektret, end den induktion der kan komme fra et sølle 60 hz sinus signal fra en 230V ledning. Hvis du har haft problemer, så tror jeg simpelthen ikke på at det er støj, men derimod et defekt kabel.
Af Turbo
#278702
DemonTwisterz skrev:
Turbo skrev:Argon Red Edition er et HDMI 1.4 kabel. Jeg har 2 stk. et 3 og et 5 m. De virker fint til 4k HDR blandet en masse strøm ledninger (230v ac) og strøm adaptere bag reolen.


HDMI 1.4 understøtter kun 4K ved 24 hz, og så vidt jeg ved kun 24 bit farvedybde, hvilket ikke er nok til HDR. Hvis du har 4K fjernsyn og 4K kilde såsom 4K blu ray eller ps4 pro så vil jeg til enhver tid råde dig til at anskaffe dig et HDMI 2.0a kabel.

Jeg har både 4k HDR TV og 4k HDR BD - kablet virker fint, så ingen grund til at skifte det.
Jeg kan se på TV'et at det skifter til HDR mode (det er nemt at se på et LG OLED TV).

DemonTwisterz skrev:
Turbo skrev:Jeg har prøvet med de billige HDMI kabler bag reolen, men der er for meget støj fra 230v ledninger og strøm adaptere osv. til at kunne give et fejlfrit 4k HDR signal.


Der er langt større induktion mellem de digitale ledninger inde i HDMI-kablet, som brager afsted med digitale signaler med frekvenser helt oppe i gHz spektret, end den induktion der kan komme fra et sølle 60 hz sinus signal fra en 230V ledning. Hvis du har haft problemer, så tror jeg simpelthen ikke på at det er støj, men derimod et defekt kabel.

Har du 60 Hz i stikkontakten? Vi andre i DK har 50 Hz.
De billige kabler jeg har prøvet, virkede fint bare ikke til 4k HDR - dvs. der kom støj ind på dem. Hvor det støj kom fra, kan være fra mange steder/ting.